Lys på såret

Mennesker har altid frygtet såret. Vi har set såret som et angreb på kroppens overflade, som en destruktion af den kropslige barriere mod omverden. For et sår åbner mulighed for angreb af bakterier fra omgivelserne – og dermed en fare for ødelæggelse af væv. Alvorligst ser vi det ved koldbrand, hvor vævsdød har bredt sig katastrofalt, og amputation kan blive en følge.

Selv et mindre sår kan få tragiske konsekvenser hvis det ikke behandles korrekt, eller hvis kroppen ikke formår at lukke det igen. Der har derfor alle dage været fokus på at behandle sår, og mange har haft et bud på hvordan: Fra medicinsk eller kirurgisk indgreb over behandling med fluelarver til brug af honning eller kålblade.

Nye celler boostes

Sår kan defineres som en ødelæggelse af den hudbarriere der dækker os som en tæt strømpe og beskytter os mod omgivelsernes bakterier. Uanset hvordan såret er opstået, handler det primært om at få etableret gode, nye og stærke celler og få lukket lækagen. Kroppen klarer det som regel selv, men en god sårbehandling kan fremme den nye cellevækst, styrke vævet i naboområderne, dæmpe smerterne og forebygge nye sår.

Siden slutningen af 1980’erne har det været kendt at laser har en positiv effekt på sårheling. Laserlys er velorganiseret lys, hvor mange ensartede bølger af en helt specifik bølgelængde følges ad og afgiver energi til de omgivende celler – i dette tilfælde de ødelagte hudceller i forbindelse med et sår, fx på benet.

Laserlyset kan få helingen til at gå hurtigere og medvirke til at producere nye, normale celler. Når laserlyset rammer huden, brydes lyset op og føres med de røde blodlegemer via blodbanen hen til de celler der er nødlidende. Lyset booster her dannelsen af ENERGI via specielle modtagere i cellerne, og forøger dermed cellestofskiftet og dannelsen af nye celler. Der kommer mere ILT til celleproduktionen, der sker en øget dannelse af KOLLAGEN, som er et vigtigt protein for vævsdannelsen, og immunapparatet styrkes lokalt, så betændelsesreaktionerne dæmpes. Endelig stimulerer laseren til at kroppen danner sine EGNE SMERTESTILLERE (endorfin og serotonin), ligesom lyset ændrer niveauet i smerteførende nervefibre.

Virker ikke på raskt væv

Den laser fysioterapeuten anvender, er en såkaldt biologisk laser, hvor lyset kan doseres efter de kliniske symptomer patienten har – dette undersøger fysioterapeuten først.

Såret behandles både centralt og i vævet udenom, for her er cellerne som regel også påvirkede og skal derfor også styrkes. Lyset har ingen effekt på normalt væv, kun på ikke-velfungerende celler – celler med et lavt energiniveau og celler der har svært ved at reproducere sig. Behandlingen er smertefri og har normalt bedst effekt hvis den gives hver anden dag, men behandlingen tilpasses helt efter sårets reaktion.

Kendskab til sårets natur er et helt nødvendigt udgangspunkt for at kunne behandle med laser – er såret opstået på grund af sygdom, er der lokale forhold der spiller ind, hvordan er vækstbalancen i vævet og vævets nærmeste omgivelser osv.

Også andre faktorer er på spil – er der mange smerter, er man bange for yderligere udvikling af såret, er der arvelige tendenser i familien? Disse oplysninger er vigtige for at kunne forebygge sår fremover.

Her brugers laseren typisk

• Overfladiske sår/hudlæsioner på skinneben

• Sårdannelse på fødder

• Andre sårdannelser der ikke heler efter normaltid

• Arvæv

De fleste patienter der behandles med laser, er henvist fra egen læge med cirkulations-problemer der har ført til sårdannelse. Det er meget ofte fodsår eller skinnebenssår.

Al behandling supperes med omhyggelig sårpleje og med anden fysioterapi. Som regel instrueres man i venepumpeterapi eller almen træning af blodcirkulationen, f.eks. generel styrketræning, konditionstræning eller gangtræning.

Det er vigtigt at lægen har været inde over, da en evt. infektion skal behandles med antibiotika.

 

Vigtigt:

Jo tidligere et sår kommer under behandling, jo hurtigere heler det. Jo tidligere hudbarrieren etableres, jo mindre er risikoen for infektion.

To sårtyper Man kan groft inddele sår i to grupper: Det akutte sår kan være sår fra en pludseligt opstået skade, fx hudafskrabninger, stiksår, flænger, bid og brandsår, eller det kan være operationssår. Ofte heler disse sår uproblematisk inden for en vis tid. Men såret kan blive problematisk og evt. kronisk, hvis der fx opstår infektion i det, eller hvis man har en lidelse som påvirker blodcirkulationen eller immunforsvaret. Det kroniske/langvarige sår har ofte en sygdomsmæssig baggrund, f.eks. karsygdom, diabetes eller forkalkning i karrene. Det kan være en hudafskrabning eller et slag der ikke heler, og som udvikler sig uheldigt på grund af dårlige karforhold. Det kan også være et liggesår, hvor et vedvarende tryk mod vævet medfører ødelæggelse, eller et sår der har udviklet sig fordi man på grund af nedsat følesans i et område ikke har været opmærksom på det.

Sådan plejer du såret

Dybe sår og læsioner kræver som regel professionelt tilsyn og sårpleje.

Med mindre du har fået andet at vide fra din læge, kan du følge disse almene råd ved mindre sår og skrammer:

• Vask 1-2 gange dagligt med rent vand – gerne med svamp (så man får fjernet det døde væv); alternativt brus såret

• Ilt såret hver dag (lad såret lufttørre efter vask)

• Kontakt lægen hvis såret bliver rødt, væsker, bliver varmt, hæver eller ikke viser tegn på heling inden for 2-3 uger

• Aflast sårområdet  – der må ikke være noget der trykker på det

• Beskyt evt. med plaster (men såret heler hurtigere uden)

• Put ikke pulver, cremer mm. i såret – med mindre du har aftalt det med lægen. Du kan evt. bruge en desinficerende sårcreme uden om såret.

• Undgå sollys på såret

• Undlad at kradse i såret

• Undlad at ryge (iltningen i såret bliver dårligere)

• Spis sundt og varieret.

• Stivkrampevaccine er aktuel hvis din sidste vaccine ikke længere dækker

OBS: Har du sukkersyge eller dårligt blodomløb, bør sårbehandling foregå i samarbejde med læge, særligt når det gælder fod- og bensår! Selv det mindste sår kræver en seriøs opmærksomhed. Meget kan reddes ved en hurtig indsats! Kilde: apoteket.dk, patienthåndbogen.dk m.fl.

Det kan forsinke sårhelingen

• Dårlig blodforsyning til såret, fx åreforkalkning

• Dårlig ilttilførsel med blodet, fx kronisk bronkitis

• Vævsskade, fx vedvarende kradsning af såret

• Bakterier

• Fremmedlegemer i såret

• Alder (yngre heler bedre)

• Blodmangel (giver iltmangel i såret)

• Rygning (giver iltmangel i såret)

• Visse sygdomme, fx sukkersyge eller mangelsygdomme (fx vitamin- eller proteinmangel)

• Medicin (fx binyrebarkhormoner, kemo) 

Kilde: apoteket.dk