Jo, gerne, hvis det er den rette slags!
Musklerne fungerer som en elastik. Når man træner musklerne med styrketræning, bliver de mere spændte, og når man løber, betyder den strammere elastik at man bliver ’skudt’ mere afsted end hvis elastikken var slap.
Løbere kan derfor med fordel lave styrketræning, men det er en balance at styrke muskler, spændstighed og løbeøkonomi uden at opnå dødvægt. Styrketræningen bør bygges på få gentagelser med relativt tunge vægte – det vigtigste i denne sammenhæng er at bevægelserne udføres (korrekt) med højst mulige hastighed. Dermed optimeres nervesystemets evne til at aktivere en muskel og øge bindevævets stivhed. Pausetiden mellem sættene skal være 3-5 minutter for at undgå den udtrætning der menes at stimulere selve muskelvæksten.
I teorien vil barfodsløb nedsætte risikoen for skader, men det er ikke påvist at det også gælder i praksis. Til gengæld øges skadesrisikoen når løbere pludselig ændrer underlag eller løbestil. Ved barfodsløb flyttes hele opgaven med at dæmpe stødene op gennem kroppen nemlig til lægmusklen og akillessenen – og det kræver langsom tilvænning, ellers stiger skadesrisikoen markant.
Nej. Du skal skifte løbesko når de ikke længere føles behagelige; hvis du synes du får flere skader end normalt, eller hvis skoene er ved at falde fra hinanden. Eller hvis du vil forkæle dig selv, selvfølgelig! Det giver ikke mening med en regel om at skifte hvert halve år, endsige efter et bestemt antal kilometer, fx 500 eller 1000 km.
Jo, det må du godt. Hvis du er vant til at løbe. For en begynder er hver anden dag mere passende. Der kan dog være mange gode grunde til at variere sin træning.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.