Laserlys bringer billeder frem på nethinden af diverse rumfilm hvor der udkæmpes store slag i det ydre rum med forskelligfarvede laserstråler. I virkelighedens verden er laserstråler knap så spændende og eksotiske, men til gengæld kan de med held anvendes i en mere fredelig sags tjeneste, nemlig til komplicerede operationer og til at behandle diverse skader og smertetilstande.
Ordet LASER står for: Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation – eller oversat til dansk: ”Lys der forstærkes ved stimuleret stråleudsendelse”. Laserbehandling er kort fortalt en behandlingsform hvor man udnytter lysets energikilde ved at koncentrere en meget stor energimængde i en snæver lyskilde, så man derigennem kan afsætte energien i kroppen. Terapeutisk laserlys betegnes LLLT (Low Level Laser Therapy) og blev anvendt første gang i 1965. I laserterapi benyttes en lavere effekt af laserlyset end når det anvendes til kirurgi eller i industrien, hvor effekten er så høj at lyset kan skære/brænde meget præcist.
Almindeligt lys er sammensat af forskellige farver, med hver deres bølgelængde og frekvens. Dette illustreres tydeligt når lys sendes gennem en prisme, og lysets forskellige
spektra ses (se figur 1). Laserlys er derimod monokromatisk, dvs. lys som udsendes med
samme bølgelængde og frekvens. Laserlyset har en bølgelængde på 700-900 nanometer
(nm) og befinder sig dermed i det røde felt – derfor er lyset rødt (og kun rødt). Det gør det
velegnet til terapeutisk brug. Forskning har nemlig vist at bølgelængden er afgørende for
om der kan afgives energi i kropsvævet, og det viser sig at kroppen er mest modtagelig
ved infrarødt lys – det er på denne bølgelængde lyset penetrerer huden bedst.
Laserlys er forskelligt fra almindeligt lys på meget væsentlige områder: Det er mere intensivt, det er retningsbestemt, det er ensfarvet, men ikke mindst er det sammenhængende (kohærent). Lyset forstærkes nemlig – bliver mere intenst – ved kohærens, og der afleveres en meget højere energi ved kohærent lys end ved ikke-kohærent lys. Ved laserlys er lysbølgerne parallelle, og bølgetop ligger over bølgetop, dal over dal. Vi kender det fra lydbølger, hvor lyden fx forstærkes når soldater går i takt. Så det kan beskrives som ”lys der går i takt” – og dermed forstærkes. Eksempelvis svarer 500 mW ikkekohærent lys til en cykellygte, men hvis lyset er kohærent, svarer det til en terapeutisk laser.
Figur 1: Almindeligt lys (som her sendes gennem en prisme) udsendes på forskellige bølgelængder og frekvenser og består derfor af forskellige farver. Laserlys udsendes derimod på samme bølgelængde og frekvens og består derfor kun af én farve – rød (kaldet infrarød). Lysets evne til at penetrere huden – og ikke blive absorberet – er afhængig af bølgelængden. Eksempelvis vil blåt lys ikke kunne penetrere huden, det grønne kan godt, men slet ikke så godt som infrarødt. Derfor benyttes det infrarøde lys i behandlingssammenhænge. |
Det udsendte forstærkede og stimulerede lys går ind og påvirker fotoreceptorerne i kroppens celler. Derved sættes cellernes stofskifte i vejret, hvilket er positivt, for på den måde er laserlyset med til at mobilisere immunforsvaret, forøge den lokale koncentration
af hvide blodlegemer og fremme vævets naturlige heling. Ydermere kan laserlys have en smertedæmpende effekt via såkaldte triggereller akupunkturpunkter i kroppen.
Som et resultat af en vellykket behandling vil patienten kunne opleve eksempelvis smertelindring, nedsat inflammation og mindre muskelspænding.
Sådan foregår behandlingen
Inden behandlingen afsprittes huden. Laserproben – som ligner en slags lommelygte – sættes på vævet i det område man ønsker at behandle. Enten med fuld kontakt til huden eller et par cm over – alt efter hvor dybt i vævet man ønsker behandlingen. Herefter aktiveres laserlyset, og den ønskede mængde energi afsættes. Efter behandlingen, som varer få minutter, kan der opleves let uro i det behandlede område, men det aftager i
løbet af det første døgn.
Laserterapi kan anvendes forholdsvis bredt. Det benyttes typisk til sårbehandling, seneproblematikker, bløddelsskader i muskler, sener og bindevæv, og til smertelindring.
Laserlys må ikke benyttes til behandling af livmoder og testikler, øjne (det er helt andre udgangseffekter når vi taler om laserøjenkirurgi), på modermærker eller knoglernes vokseområder hos børn, samt ved lysfølsomhed, cancer og fire måneder efter endt strålebehandling.
Der er ingen eller sjældne bivirkninger, men både behandler og patient skal være opmærksomme på om der opstår smerteforværring, udslæt eller generelt ubehag under eller efter en behandling.
Sådan skabes laserlys
Forklaringen hentes fra fysikken: Generelt vil atomer ”helst” befinde sig i sin grundtilstand på det laveste energiniveau, hvor det er mest stabilt. Ved udefra kommende energi vil elektronerne blive bragt i en ustabil tilstand, hvorefter elektronerne vil falde tilbage igen til deres grundniveau, men med et højere energiniveau. Når elektronerne falder tilbage til grundniveauet, frigives der et photon (lysenergi). Dette fænomen kaldes spontan mission. Ved begrebet stimuleret emission udnyttes det frigivne photon til at bringe andre elektroner ud af deres bane og i en midlertidig ustabil tilstand – med efterfølgende ny photonfrigivelse, som er identisk med den forrige (samme bølgelængde og frekvens). På den måde skabes en kædereaktion, som forstærker lyset.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.