Jeg forstår følelser i fodbold, men du må ikke kalde mig hvad som helst

Jobbet som dommer i en sport hvor følelserne kan løbe løbsk og bølgerne gå højt, stiller store krav til at bevare roen og træffe hurtige og præcise beslutninger under pres. Superligadommer Jens Maae kommer konflikter i forkøbet og klarer mentale tacklinger ved at aflæse spillerne på banen.

Fysioterapeut Jens Maae er fodbolddommer i den danske superliga, hvor han har dømt kampe i mere end 10 år. En rolle med rumpen i klaskehøjde, og som kræver fysisk træning alle årets dage, mental skarphed og proaktiv konflikthåndtering.

– Det kræver god ledelse og en balance af respekt og autoritet at stå i spidsen for 22 personer med forskellige opfattelser. Jeg elsker det psykologiske, som i høj grad går ud på at aflæse og berolige spillerne, siger Jens Maae.

I fodboldverdenen lyder en påstand, at en god dommer er en som du ikke lægger mærke til. For Jens handler rollen om at være til stede og være reel i sine vurderinger. Når spillerne ser ham i tunnelen på vej ind til kampen, skal de vide hvad de får.

– Det skaber forudsigelighed at jeg dømmer på min egen velkendte måde hver gang. For at nedtrappe konflikter på banen er det vigtigt at der sker en logisk optrapning fra mundtlige advarsler til sanktionering. Så undgår jeg at spillerne overraskes og reagerer. Jeg forstår følelser og udbrud i fodbold, men du må ikke kalde mig hvad som helst.

Håndtering af konflikter

På fodboldbanen vil alle vinde, og selv den mindste fejlbedømmelse eller kontroversielle beslutning kan udløse en storm af vrede fra fans, spillere og trænere. Som central autoritet på det grønne græs skal Jens træffe hurtige beslutninger.

– Jo bedre forberedt jeg er, jo mere overskud har jeg til at dømme på autopilot. Jeg er blevet rigtig god til at gætte, men erkender at jeg også tager fejl. Hvis jeg skulle være 100 % sikker hver gang, ville jeg dømme to indkast i løbet af en kamp, da det er den eneste entydige dom. Spillet går så stærkt, siger Jens og fortæller at han efter mange år kender spillerne og deres reaktionsmønstre. Som dommer er der forskellige metoder at tage i brug for at se om en konflikt er på vej.

Selvfølgelig skal jeg have samme fysiske styrke og kondition som en eliteidrætsudøver.

– Krop og psyke hænger sammen. Derfor aflæser jeg kropssprog og bevægelser for at se efter ’tension’ i kroppen, og om spilleren puster sig op. Det er tegn på at han er frustreret eller måske føler sig uretfærdigt behandlet.

Det kræver en vis præcision, ofte baseret på intuition og mavefornemmelse, at have overskud på banen. Og så kræver det forberedelse, forberedelse og forberedelse… Hver tirsdag får superligaens dommere at vide hvilke kampe de skal dømme i weekenden. Torsdag er dedikeret til diskussion af den forgangne uges superligakampe og forberedelse på de scenarier der statistisk set vil opstå i de kommende kampe. Det hjælper Jens til at håndtere konflikter inden de opstår.

– Min dialog med spillerne er afgørende. For mange af dem virker det beroligende at jeg lige runder dem på banen, anerkender deres utilfredshed og måske indrømmer en fejl. Andre spillere har brug for at jeg lader dem være. Derfor handler konflikthåndtering meget om at kende de forskellige typer af spillere, fortæller Jens, som trækker på sin viden fra fysioterapien når han fx aflæser kropssprog og nonverbale signaler.

– Omvendt bruger jeg i mit arbejde som fysioterapeut også mine erfaringer som fodbolddommer. Jeg bliver nærmest aldrig stresset. Og når jeg går ind og behandler en patient, så er der i det mindste ikke nogen som råber ad mig imens, siger han.

Balance på banen

Jens har en helhedsorienteret tilgang til sin træning og udvikling, og han fokuserer både på kroppen og psyken for at holde sig på toppen. Derfor er han tilknyttet både en fysisk og en mental træner.

– Når jeg går ind i en kamp, skal jeg kunne finde ro. Også selvom jeg måske ikke kan nulstille mine tanker fordi noget hjemmefra fylder. I mine første år som superligadommer kunne jeg ikke tage i supermarkedet på kampdage, og jeg holdt ind til siden 30 minutter fra stadion for at lytte til CD’er for mental optimering. Hvis det hakkede i afspilningen, blev jeg hylet ud af den. Det holder ikke i længden, og jeg skal også leve et liv derhjemme.

For Jens er den fysiske træning en selvskreven del af ligningen. Det er indlysende at en dommer konstant skal kunne følge med det hurtige spil, løbe frem og tilbage på banen og være på rette sted på rette tidspunkt.

Selv den mindste fejlbedømmelse eller kontroversielle beslutning kan ud­løse en storm af vrede fra fans, spillere og trænere.

– Vi bruger ingen tid på at snakke om at være i god form. For selvfølgelig skal jeg have samme fysiske styrke og kondition som en eliteidrætsudøver. Jeg løbetræner, styrketræner og dyrker yoga, alt efter hvad der kræves af min rolle i weekendens kamp. Min uddannelse som fysioterapeut bruger jeg meget, både til at mærke efter skader, og om jeg har behov for aflastning.

Den mest udfordrende del af at være dommer foregår ikke på banen. I hvert fald ikke for Jens. I langt højere grad kræver de mange beskeder og opkald han får på sin telefon og på sociale medier, evnen til at holde fokus midt i stormen.

– Som dommere er vi ramt af at vi bliver kontaktet alle steder. Det kan være faglig kritik, men også usaglige kommentarer og reelle trusler. Jeg er meget følelsesmæssigt investeret i alt jeg giver mig til, så jeg bliver påvirket af beskederne. Der skal mere og mere til før jeg bliver chokeret, og det er rigtig sørgeligt – og jeg kan desværre ikke se hvordan vi skal komme det til livs, opsummerer Jens Maae.