Det er godt at være smidig. Men hvert femte barn, en del unge og nogle få voksne har så bevægelige led at det giver smerter og andre uheldige konsekvenser. Træning og vejledning kan hjælpe

At være hypermobil er ikke det samme som at være smidig! Hypermobilitet betyder overbevægelighed, og i praksis betyder det at et eller flere led i kroppen kan bevæges mere end det normale. Er man hypermobil i fire eller flere led, siger man at personen er generelt hypermobil. I princippet kan alle led i arme, ben, bækken, ryg – ja sågar kæbeleddene – være hypermobile.

I barndommen er næsten lige mange piger som drenge hypermobile, mens tilstanden i og efter puberteten er fire til otte gange hyppigere hos pigerne. Blandt børn er cirka 20 % hypermobile, i puberteten 5-10 %, mens kun ½-1 % er hypermobile efter 40-50-års-alderen. Leddene bliver altså stivere med alderen. Det stemmer overens med at det er langt lettere at træne sin smidighed i de unge år, frem for i voksenalderen.

Hypermobiltet kan være en del af en sygdom hvor andre organer er inddraget, fx Ehlers-Danlos syndrom, Marfans syndrom, Downs syndrom m.fl. Derfor bør alle tilfælde af hypermobilitet som er invaliderende i dagligdagen, undersøges af en læge.

Årsager og disponerende faktorer

Hypermobilitet er ofte arvelig, og cirka 35 % af forældre med hypermobile led får tilsvarende børn. Der findes også etniske forskelle, fx er hyppigheden i visse dele af Nigeria næsten fordoblet sammenlignet med Europa.

Ledkapsler og ledbånd består af bindevæv, og en ændring i sammensætningen af bindevævets såkaldte kollagen og elastin kan gøre dem mere elastiske. Hvis knoglernes led-ender er mere affladede end normalt, medfører det også øget bevægelighed, og dermed risiko for instabilitet og ledskred.

Ledbånd og kapsler er påvirkelige af kvindelige kønshormoner, østrogener, og relaxin. Sidstnævnte hormon afgives i den sidste halvdel af graviditeten, og det gør bækkenets led bløde som forberedelse til fødslen. Men i nogle tilfælde kan løsheden af bækkenet bestå efter fødslen, såkaldt bækkenløsning. Hos piger i begyndelsen af puberteten stiger østrogenniveauet, hvilket også er tilfældet op mod menstruationen, og derved bliver leddene blødere. De nævnte hormonpåvirkninger rammer også brusken i leddene, som bliver blødere, og dermed mere udsatte for deformeringer.

Andre faktorer er dårlig koordination, dvs. nedsat kontrol og styring af leddene, måske pga. manglende muskelbalance og/eller ændret nervefunktion.

Symptomer

Generelt har personer med hypermobile led en øget risiko for skader som forstuvninger, skred af leddene (luksationer) og muskel-led- og rygsmerter. En normal belastning i et normalt led kan være en overbelastning i et hypermobilt led, og gentagne belastninger og bevægelser i yderstillingerne vil ofte medføre hævelse og smerter i leddet og/eller i omgivende sener og slimsække. Har der samtidigt været ledsmerter gennem mere end tre måneder, tales der om hypermobilitets-syndrom.

I knæleddet opleves symptomerne oftest i form af smerter mellem knæskal og lårben, og delvise eller totale skred af knæskallen.

Leddene i ankel og fod samt leddet under ankelleddet (mellem rulleben og hælben) er meget udsatte for forstuvninger. Smerter under foden er hyppige, og skyldes den øgede elasticitet i hud, underhud og senespejlet mellem tæerne og hælknoglen.

Instabilitet i skulderen medfører risiko for ledskred (luksation). Ledskred i albuen forekommer næsten kun hos hypermobile. Aktiviteter med greb, fx violinspil og monotont skrivearbejde, kan udløse smerter i hypermobile håndled og fingre.

I ryggen forekommer instabilitet oftest i nakken og lænden og er næsten altid ledsaget af muskelspændinger med smerter. Hos piger i præpuberteten er det specielt vigtigt at observere ryggens normale udvikling, idet risikoen for at udvikle en skæv ryg (scoliose) er øget i denne alder.

Mange hypermobile oplever desuden angst for at udvikle slidgigt eller forværring af symptomerne.

---

Sådan stilles diagnosen

Når lægen stiller diagnosen, vil han eller hun typisk vurdere alle kroppens led og bl.a. se på

• om knæene kan overstrækkes mere end 10 grader
• om albuerne kan overstrækkes
• om tommelfingeren kan berøre underarmen (se billede herunder)
• om man kan få en flad hånd i gulvet med strakte knæ
• om lillefingeren kan bøje 90 grader bagover (se billede herunder)
• om foden kan drejes mere indad end normalt

Røntgen, scanning, blodprøver osv. er sjældent nødvendige.

Hos unge er det vigtigt at udelukke andre årsager til smerter og hævelse, eksempelvis brusk-knoglelidelser eller følger efter traumer.

   

---

Træning og vejledning hjælper

Vejledning og fysioterapi er grundpillerne i behandlingen. Det er vigtigt at blive instrueret i at undgå bevægelser i yderstillinger, dvs. at overstrække eller bøje for meget i leddene. Vedvarende regelmæssig træning kan afhjælpe og forebygge symptomer. Øvelserne kan udføres derhjemme, men bør følges op med regelmæssige kontroller. Træningen skal sikre en bedre muskelstyrke og –koordination, og øvelserne udføres med lav belastning – evt. i form af Pilates – og skal inkludere balance og plyometriske øvelser (øvelser der træner eksplosivitet og spændstighed med fuld muskelkontrol). Træningen må ikke fremkalde eller forværre smerterne.

Kolde og/eller varme pakninger kan virke lindrende på hævede led, muskelspændinger og smerter. Er der smerter, kan man evt. i kortere perioder tage smertestillende medicin (paracetamol) eller antiinflammatorisk medicin. Sidstnævnte kun efter aftale med læge.

I svære tilfælde kan det være nødvendigt med stabiliserende bandager og specielle hjælperedskaber. For at opretholde bedst mulig muskelfunktion er det vigtigt at bandager kun anvendes når det er absolut nødvendigt, og kun efter ordination af læge.

Det er oplagt at vælge arbejde og sport som ikke belaster leddene.

---

De fleste får det bedre

Langt de fleste hypermobile personer vil opleve en bedring i voksenalderen. Består løsheden og instabiliteten i voksenalderen, er der en noget øget risiko for udvikling af slidgigt.