KLUMME: Hvordan kan arbejdspladser blive bedre til at forebygge smerte?

Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen er fysioterapeut, cand.scient. og seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. www.arbejdsmiljoforskning.dk, www.nfa.dk

Mange oplever at have smerter i muskler og led, fx i ryg, nakke og skuldre, i forbindelse med deres arbejde. Arbejdspladserne kan arbejde målrettet på at forebygge og håndtere disse smerter – til glæde for såvel de ansatte som virksomheden selv.

Flere og flere danske medarbejdere oplever at have smerter i muskler og led. For de fleste vil smerterne i muskler og led gå over igen. Men for nogle er smerterne vedvarende eller kan komme og gå over længere tid. Uanset om smerterne er arbejdsbetingede eller ej, har smerter i muskler og led store konsekvenser for den enkelte, men også for arbejdspladsen og samfundet. Det er nemlig veldokumenteret at smerter nedsætter medarbejderes funktions- og arbejdsevne og er en primær årsag til sygefravær og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Arbejdspladsen er derfor det vigtigste sted for forebyggelse af smerter i muskler og led. I mangel på gode forebyggende indsatser bruger mange smerteramte medarbejdere desuden smertestillende medicin over længere perioder for at være i stand til at varetage deres arbejdsopgaver. Det kan både lede til forværring af smertetilstanden, afhængighed og betydelige medicinske problemer og er endnu en grund til at prioritere forebyggelsen.

Nuværende indsatser ikke nok

De forebyggende indsatser mod smerter som p.t. findes på arbejdspladser i Danmark, går primært på 1) at reducere de fysiske arbejdsbelastninger (fx ved gode ergonomiske forhold som brug af tekniske hjælpemidler) og 2) tilbud om hurtig behandling (fysioterapi, kiropraktor og lign.) for at reducere smerter. Men er det godt nok? Næppe. Forskning peger på at disse tiltag ikke er tilstrækkelige til at arbejdspladserne både kan forebygge at smerter opstår, og håndtere konsekvenser af smerterne, så som funktionsnedsættelse og sygefravær. Det skyldes blandt andet at det i flere jobs ikke er praktisk muligt at reducere høje fysiske arbejdsbelastninger, og at hurtige individuelle behandlinger måske nok hjælper her og nu, men ikke fjerner den oprindelige årsag til at smerterne opstår, eller hjælper medarbejdere der har nedsat funktion, til at udføre de krævende arbejdsopgaver.

Arbejdspladser skal være ’smerte-kompetente’

Der er åbenlyst et stort behov for at arbejdspladserne bliver bedre til at forebygge smerter og til at håndtere problematikker hos de medarbejdere som allerede er smerte-ramte. Det kræver at arbejdspladserne har tilstrækkelig viden, kompetencer og systemer til netop dette. Det kan kaldes udvikling af smerte-kompetence og vil for arbejdspladserne blandt andet indebære:

  • Grundlæggende viden om smerter, forebyggelse og håndtering i hele organisationen
  • Gode, trygge rammer for kommunikation om smerter, funktionsnedsættelse, arbejde og sygefravær
  • Konkrete metoder/redskaber til at forebygge og håndtere smerter i hele organisationen

Det er afgørende at arbejdspladsen har udvalgt og uddannet ressourcepersoner til at kunne håndtere smerteproblematikker, og at medarbejderne ved hvem de skal gå til, når de har smerter. Arbejdspladsen skal desuden have en plan, så den kan fastholde medarbejdere der har smerter. For eksempel via ændrede arbejdsopgaver i en periode.

Arbejdspladser har efterhånden en del viden om ergonomiske forhold, men der mangler fortsat grundlæggende viden om smerter på arbejdspladserne. Jeg tror på at et større fokus på smerter og udvikling af smerte-kompetente arbejdspladser kan være en langsigtet holdbar løsning for et langt arbejdsliv.