Vil du ændre vaner, er det ikke kun i dig selv du skal finde nøglen til succes. Dine omgivelser, relationer og sociale baggrund har også stor betydning for din sundhed.
Vi nærmer os tiden for nytårsforsætter, og de gode intentioner står i kø. Men selvom langt de fleste af os gerne vil leve mere sundt, og selvom det kan virke ligetil, så er det bare ikke så nemt som det lyder.
Når vores sunde ambitioner dør ud, og vi falder tilbage til de gamle rutiner, er vi tilbøjelige til at bebrejde os selv og blive flove over vores manglende rygrad. Men situationen er langt mere kompleks end som så. Både sundhedsprofessionelle, medierne og vi selv fokuserer i høj grad på den enkelte – det er livsstilsvalg (KRAMS-faktorerne) som fylder allermest når vi læser gode råd om sundhed. Men ifølge nyere sundhedsmodeller, der underbygges af forskning, kan de ikke stå alene når vi skal arbejde med at ændre vores sundhedsvaner. Vi glemmer nemlig at vi som individer aldrig fungerer isoleret. Vi glemmer at se på hele livet og alt det omkring os, som betyder noget for om vi får succes med vores sunde vaner.
Vores måde at forstå og arbejde med sundhed på har været præget af pædagogiske modeller fra 1960’erne, som fokuserer på den enkeltes evne til forandring, og i mindre grad på hele livet. To eksempler er health-belief-modellen og apparatfejlsmodellen.
Apparatfejlsmodellen lægger op til at forstå kroppen som – ja, et apparat. Som en maskine der kan optimeres og fikses ved hjælp af reservedele eller den rigtige kost. De fleste ved godt at så enkelt fungerer en krop ikke. Alligevel er diæter som lover at vi kan spise os til den perfekte krop (og det perfekte liv), meget populære.
Health-belief-modellen bygger på en teori om at vi mennesker vil ændre vaner hvis blot nogle få indre kriterier er opfyldt. For eksempel vil en oplevet trussel (’du dør hvis du ryger’) motivere os til at stoppe. Modellen er simpel og let at forstå – men sundhedsvaner er ikke så enkle at bryde som den lægger op til. De fleste ved godt hvordan man stopper med at ryge, kommer i bedre form eller taber sig, men det bliver måske alligevel ikke til noget. Der er mere på spil.
Selvom vi godt ved at der er mange flere nuancer i sundhed og sundhedsadfærd, er det fortsat værdierne fra de nævnte modeller som påvirker den måde vi ser på sundhed i dag. Den generelle forståelse er stadig at man kan spise eller træne sig til sundhed og det perfekte liv.
Skal vi ændre vores sundhedsvaner så de holder i længden, skal vi se på hele vores liv. Vores arbejde, relationer, fritid, værdier, mening i tilværelsen og især vores hverdag. Vi skal prioritere, så sundhed bliver en naturlig del af vores liv.
WHO var på forkant da de i 1948 udarbejdede deres definition på sundhed som en oplevelse af fysisk, psykisk og social trivsel. Forskerne Whitehead og Dalgren har senere udviklet en mere konkret sundhedsmodel, der beskriver hvordan sociale relationer, arbejde, uddannelse, bopæl og samfundets opbygning og kultur påvirker vores sundhed og levealder. Den viden kan vi med fordel drage nytte af når vi vil gøre noget ved vores sundhed. Og oven over alt det konkrete i vores liv svæver begrebet mening i livet. Sociologen Aron Antonovsky, udarbejdede i efterkrigsårene en teori om at sundhed er et produkt af mening i livet. Han interviewede KZ-overlevere, og konkluderede at de som havde en oplevelse af meningsfuldhed og sammenhæng i deres liv, også var dem der havde den højeste livskvalitet og det bedste helbred.
Denne brede tilgang til sundhed er, som det ses, langt mere kompleks end de simple modeller. Og det kan måske virke uoverskueligt at skulle tage højde for både samfundsforhold, meningsfuldhed, relationer og bopæl. Men hvis du virkelig vil gøre noget ved din sundhed, så er det en god idé at se på hele dit liv.
Sara Stubgaard-Schmidt er fysioterapeut, cand soc., ekstern lektor ved Syddansk Universitet og indehaver af www.netfysioterapeuten.dk
På hvilket område du gerne vil gøre noget ved din sundhed? Her kan KRAMS-faktorerne være en hjælp. Vil du gerne dyrke mere motion, spise sundere, være mindre stresset? Vælg én ting til at starte med. Sundhed smitter – når du først går i gang med at arbejde med din sundhed på én måde, breder det sig let til flere områder af dit liv.
Skriv evt. alle dine aktiviteter ned i en uge. Arbejde, fritid, måltider. Alt du laver. Gruppér dine aktiviteter efter om de gavner eller hæmmer din sundhed. Hvad bruger du din tid på, og hvilke dele af din sundhed kan du med fordel bruge mere tid på?
Du kan også få et sundhedstjek ved lægen. Det kan vise dig hvad der er vigtigst at prioritere.
Når du skal ændre vaner, kan det være en god ide at starte væk fra dig selv. Alt er nemlig ikke dit ansvar. I dette eksempel tager vi udgangspunkt i at du gerne vil bevæge dig mere, men trinene kan også bruges på andre sundhedsindsatser.
a: Kig på det samfund du er en del af! Vi er heldige at bo i Danmark, hvor vi har fri og lige adgang til sundhedsydelser, rent vand og mange andre velfærdsydelser.
Rammerne er afgørende for vores vaner, og for om vi kan leve så sundt som vi gerne vil. Er der i din kommune gode cykelstier, skaterbaner, fodboldbaner etc., som gør det let og sjovt at komme ud og bevæge sig? Er der grønne områder og natur man kan være aktiv i? Er der god offentlig transport?
Hvis du synes der mangler gode rammer for at du kan bevæge dig mere, så deltag i den demokratiske debat, stil op til byrådet, eller stem på de politikere som vil arbejde for det.
b: Se på dit arbejdsliv og fritidsinteresser! Har du en uddannelse? Mennesker med lang uddannelse lever længere og sundere end dem uden eller med kort uddannelse. Slider dit arbejde på dig; har du mulighed for at forebygge skader? Kan du dyrke motion på din arbejdsplads? Prioriterer ledelsen bevægelse, fx ved at arrangere walk-and-talks eller afsætte tid til træning?
Kan du gå eller cykle til arbejde? En væsentlig succesfaktor for at få bevæget sig er hvis det kan gøres som transport. Det kræver måske at du har du en bedre cykel og noget ordentligt regntøj. Eller at der er mulighed for bad på dit arbejde.
Bruger du for meget tid på jobbet eller på fritidsinteresser som ikke bidrager til din sundhed? Skal du prioritere anderledes hvis sundhed skal blive til noget?
c: Hvor bor du? Din bopæl har betydning. Hvis du bor tæt på natur, trives du fx bedre. Sundhed smitter, så det er en fordel at bo tæt på andre som også gerne vil leve sundt (så er det også lettere at finde cykle-, løbe- eller gå-makkere). Bor du tæt på natur eller andre steder hvor det er rart og sjovt at komme ud og bevæge sig?
Det er måske voldsomt at flytte, men hvis du synes dit lokalområde bidrager for lidt til sundheden, så engagér dig. Saml penge ind til en legeplads, meld dig i beboerforeningen, start en gå-klub.
d: Se på dine sociale relationer – de er yderst vigtige for din sundhed. Eksempelvis dør vi statistisk tidligere hvis vi er ensomme, og der er større sandsynlighed for at vi lever sundt hvis vores familie og venner lever sundt.
Gode relationer og en familie som bakker op om dine mål, og som du kan være aktiv sammen med, kan være afgørende for om du får bevæget dig i hverdagen. Relationer skal plejes, og det tager tid at opbygge tillid og sammenhold, så læg energi i dine relationer hvis du ønsker deres opbakning og støtte.
e: De individuelle faktorer. Det er yderst vigtigt at du oplever at det du laver, giver mening. Både på arbejdet og i fritiden. Overvej hvad der giver mening for dig? Hvad motiverer dig? Hvad skal motion gøre for dig? Vil du gerne konkurrere? Se bedre ud? Opnå mental ro? Være mere social? Find en motionsform som giver mening, hvis dine vaner skal holde.
Hvad kan du? Tag højde for din alder og tidligere eller nuværende sygdomme. Kend dine styrker og begrænsninger. Har du dårligt knæ eller rygproblemer, så find en bevægelsesform du kan holde til. Måske skal du supplere med styrketræning for at undgå skader. Få evt. starthjælp af en fysioterapeut.
KRAM er en forkortelse for fire faktorer, der de seneste årtier har haft stor opmærksomhed sundhedspolitisk, fordi de beviseligt har en stor del af ansvaret for sygdom og for tidlig død:
Kost
Rygning
Alkohol
Motion
De seneste år er der kommet mere opmærksomhed på andre faktorer, som også spiller en væsentlig rolle. Derfor kan vi tilføje et mangesidet S:
Stress
Søvn
Stoffer/Seksuel sundhed/Sol/Sociale relationer
Endnu en åbenlys tilføjelse kunne være et E:
Eksponering for partikelforurening, hormonforstyrrende stoffer mv.
Alt ovenstående kan vi arbejde med at optimere, både personligt, men i høj grad også strukturelt og samfundsmæssigt. Se derfor ikke kun på hvordan du kan ændre dine egne vaner, men også hvordan vi kan påvirke rammerne og strukturen omkring sundhed.
Start evt. med at vælge ét indsatsområde – så vil du opleve at sundhed ofte smitter og dermed inddrager andre områder.
Kilde: sst.dk, professor Signild Valgårda på Videnskab.dk, professor Bente Klarlund Pedersen på Politiken.dk
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.