Af: Anders Høeg Nissen, journalist og selvmåler

Det man måler, er man selv – Selvmål!

Digitale dimser, apps og lignende gør det nemt at måle sig selv, så man får hjælp til at holde sig i form, spise sundere, blive mindre stressede, sove bedre… Men selvmåleriet skal gøres bevidst, for der er faldgruber!

Selvmålere er mennesker der samler, gemmer og analyserer data om sig selv og deres hverdag. De håber det kan hjælpe dem med at holde sig i form, spise sundere, sove bedre eller blive mindre stressede. Og med ny teknologi breder fænomenet sig: Apps, webtjenester og masser af digitale dimser gør det nemt at måle sig selv.

Hvad måler man?

Som begynder-selvmåler er det oplagt at begynde med det basale: Motion, kost og vægt – og måske søvn, hvis man føler sig i målemæssigt hopla.

Det kræver ikke særlig meget udstyr, og det behøver ikke fylde specielt meget i hverdagen: Man kan lade en skridttæller logge sin daglige aktivitet, tage billeder af sin mad for at holde sig på dydens sunde sti, og bruge mobilapps til at tracke sin søvn.

Mål din motion

Ikke al sport og motion er oplagt at tracke. De mest almindelige værktøjer, som Endomondo, Runkeeper eller Fitbit skridttællere, er mest oplagt til gang, løb og (til dels) cykling, mens vægttræning, aerobics, håndbold eller bueskydning kan være sværere at kvantificere.

I bund og grund er sport og motion dog, uanset karakter, noget af det mest oplagte at tracke, fordi man som regel fokuserer på en præstation, der relativt nemt kan sættes på tal: Hvor hurtigt man løber fem kilometer, hvor langt man kan løbe på 30 minutter, om ens intervalløbetider er regelmæssige, hvor mange gentagelser man kan lave i bænkpres, løbepensummet i en fodboldkamp, points i skydning osv.

Og det sjove kan jo så blive hvis man samtidig tracker sin spisning – hvad, hvor meget og hvornår – og forsøger at sammenholde sine præstationer med kosten. Så er man allerede godt på vej fra at være almindelig motionist til at blive selvmåler!

Selvmål til selvhjælp

Selvmål for mig handler rigtig meget om at blive bevidst om sig selv og sin krop, og i en eller anden udstrækning forsøge at tage kontrol – eller i det mindste skubbe sig selv i den rigtige retning.

Og så er vaner i fokus. Både gode og dårlige. Data fra selvmåling kan give feedback og indsigt – både når det gælder at ændre (eller helt droppe) dårlige vaner og at forme nye gode. Det kan være svært at ændre vaner, men jo hurtigere og bedre man får tilbagemelding om at det går den rigtige vej, jo mere selvforstærkende bliver det.

Kroppen er kompleks

Kroppen er en magisk maskine, men på godt og ondt er det også en meget kompleks maskine, som det kan være svært at forstå. Heldigvis er der værktøjer og metoder der kan hjælpe os. Og det er her selvmålingen kommer ind i billedet – med gadgets, apps, webtjenester og mere eller mindre videnskabelige metoder.

Men det er ikke let. Kompleksiteten gør at det kan være umådelig svært at afgøre om det præcis er de input man forsøger at kontrollere, der medfører et bestemt output. Er det Panodilen der får min hovedpine til at gå over, eller er det fordi jeg lagde mig lidt på sofaen? Er det min motion som gør at jeg taber mig et kilo, eller har jeg spist sundere eller har mindre væske i kroppen? Og så er der mit stressniveau, den begyndende forkølelse eller hvilkesomhelst andre af hundredevis af faktorer der influerer på min krop og dens kemi…

Denne indbyggede udfordring er nok en af grundene til at mange sundhedsprofessionelle er lidt tilbageholdende med at gå all-in på ideerne i selvtracking. Det er ganske enkelt svært, for både lægfolk og uddannede, at få fuld indsigt i kroppen, og man er bange for at komme til at lave konklusioner og handlinger på et forkert grundlag.

Mål og metoder

Det betyder dog ikke at det er nødvendigt med det store kropskørekort fra et lægevidenskabeligt fakultet for at blive selvmåler, og man kan sagtens udnytte de indsamlede data i hverdagen. For selvom der fx ikke er noget en-til-en-forhold mellem præcis de 2541 kalorier man indtager, og det man vejer næste dag, så er der over tid trods alt en vis sammenhæng. Spiser man konsekvent 300 kalorier mere end man forbrænder, så er der en vis sandsynlighed for at man tager på over tid.

Grundlæggende er det vigtigt at holde sig for øje hvad der er formålet med måleriet, så man ikke lader sig rive med af dimser eller apps, men holder fokus på hvad det er man vil undersøge, ændre eller opnå. Er det et bedre humør? At veje fem kilo mindre? At få færre allergianfald? At spise færre hovedpinepiller? At have længere perioder hvor man uforstyrret kan arbejde i sin flowtilstand? At blive bedre til at meditere?

Mavefornemmelser

Og så er det vigtigt at man ikke fortaber sig i tal og data og dimser. Alting skal selvfølgelig ske i balance. Ellers kan man lade sig forlede til at tro at data er sandhed, eller havne i det jeg kalder en ‘dataneurose’, en højst uvidenskabelig betegnelse for det fænomen at man ikke kan gå en tur, spise et æble eller tage en lur uden absolut at skulle indsamle data om det hele.

Kort sagt: alting med måde! Og man må aldrig glemme “bare” at føle efter hvordan man har det.

Anders Høeg Nissen er journalist og forfatter og udgav i foråret bogen ”Det man måler er man selv. Data, dimser og drømmen om et bedre liv” på Gyldendal Business.

 

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.