”Det er okay at hjertet banker”

Tekst og foto: Dorthe Oxgren, journalist

To gange ugentligt mødes en gruppe hjertepatienter på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital som et led i et seks uger langt genoptræningsforløb. Her gælder det om at blive forpustet – og man har det fantastisk efter træningen, siger deltagerne.

”Nu får I lov til at varme op på cyklerne først”.

Fysioterapeut Anne-Sofie Rendbæk Muusmann står i spidsen for dagens træning, mens de syv mænd og en enkelt kvinde finder hver deres motionscykel. Fra ghettoblasteren i det ene hjørne af træningslokalet strømmer tonerne fra Queens ’We will rock you’ og slår tempoet an: Her skal der arbejdes! For selv om man er hjertepatient, skal der sved på panden for at konditionen bliver bedre og hjertet styrket. Det har nemlig betydning for hvordan patienterne får det på længere sigt, og for at de kan undgå at blive genindlagt med hjerteproblemer.

Mærk pulsen stige

”I skal kunne mærke pulsen stige”, siger Anne-Sofie Rendbæk Muusmann og peger op på den indrammede plakat på væggen med den såkaldte Borgs Skala, hvor hjertemotionisterne kan måle deres egen oplevelse af hvor hårdt de arbejder i træningslokalet. Fysioterapeuten kaster herefter en forstørret terning ud på gulvet. Den lander på seks, og det er tegn til holdet om at intervaltræningen er gået i gang. De skal sætte fart på cyklen i 60 sekunder, hvorefter de på skift kaster terningen og spurter.

”20 sekunder. Parat, go. Hold ud. Hold ud,” hepper Anne-Sofie, mens der trædes til.

”Sidste slag, så laver vi noget andet.”

Det er gråt og blæsende udenfor, men indendørs stiger stemningen i takt med kropstemperaturen. Der udveksles muntre bemærkninger om damer og fadøl, mens fysioterapeuten finder håndklæder og vand frem inden næste træningspas.

Fysioterapeut Anne-Sofie Rendbæk Muusmann deler håndklæder ud til hjerteholdet. For selv om man er blevet opereret i hjertet, så skal der arbejdes så sveden springer, for at styrke hjertet.

Sprællemand og bjergklatring

”I skal gå sammen to og to. Den ene skal lave høje knæløft mens den anden laver hælspark. I må gerne blive forpustede, og tag gerne armene med, så kommer pulsen yderligere op,” siger hun og viser hvordan øvelserne også kan udføres i modereret form, der tager hensyn til eventuelle andre skader i kroppen.

”Det her er også øvelser I kan lave derhjemme. Altså hvis I ikke kan lide underboen. For det larmer lidt,” griner hun og instruerer i sprællemandsøvelser og ’bjergklatring’ på en bænk.

Efter 50 minutters intervaltræning med sved på panden står der styrketræning på programmet. Måtter bliver hevet frem, inden der skal laves bækkenløft, squats og armbøjninger.

Hjertepatienter skal også have pulsen op og mærke sveden springe.

”Dem der er skåret op foran (efter bypass-operation, red.), tag det lige roligt,” formaner Anne-Sofie, der gennem hele træningspasset har øje på deltagerne og deres velbefindende.

Det er ikke usædvanligt at hjertepatienter kan være bange at blive forpustede og mærke hjertet slår hårdt i brystkassen. For kan det nu holde til træningen?

– Men det er helt okay at hjertet banker. I begyndelsen kan hjertepatienterne være usikre på hvor meget de må og kan. Det er en proces, hvor de finder ud af at de godt må få pulsen op og begynde at svede. Det er der meget psykologi i, forklarer Anne-Sofie Rendbæk Muusmann om træningsforløbet, hvor deltagerne før opstart bliver cykeltestet og får målt puls, blodtryk, iltmætning, hjerterytme og kondital. Og som noget nyt på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital testes deltagerne efter hele genoptræningsforløbet for at måle forbedringen.

Det bedste sted at give den gas

62-årige Torsten Wolther og 50-årige Michael Tommy Meiner, som deltager på hjerteholdet, er ikke nervøse for træningen, men derimod glade for tilbuddet på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital.

Efter blot tre ugers træning kan Torsten Wolther (tv) og Michael Tommy Meiner mærke forskel. Konditionen er blevet bedre, og dårlige vaner med røg, for meget mad og inaktivitet er lagt på hylden.

– Det forpligter på en anden måde at komme her. Man kan godt stå og træne derhjemme, det er bare ikke det samme. Her er der andre på holdet, og vi følges ad. Det er det bedste sted at træne når man skal give den gas, for her er personale der kan hjælpe os hvis der skulle ske noget, forklarer 50-årige Michael Tommy Meiner, der har fået en ballonudvidelse og to stenter, og tilføjer:

– Jeg har droppet de 30 daglige smøger, det var supernemt. Fra 30 til 0. Sådan. Og så jeg er begyndt at gå til mit værksted. 40 minutters rask gang, og det kan jeg klart mærke. Da jeg startede på holdet, havde jeg en ølmave, den er helt væk nu.

Træning gør godt

Også Torsten Wolther er glad for træningen. Han har i forvejen ændret livsstil og tabt sig, men de to ugentlige træningsdage giver noget ekstra til hans velbefindende.

– Man har det fantastisk efter træningen. Sådan skulle man have det hele tiden, og jeg kan mærke kondien bliver bedre. Når jeg er færdig her, fortsætter jeg med at træne. Sådan er det bare. Det skal jeg efter en triple bypass, fortæller Torsten, der forventer at vende tilbage til sit arbejde i maj.

Efter de seks ugers genoptræning på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital får deltagerne tilbudt yderligere seks ugers træningsforløb i deres hjemkommuner. Målet er at hjertepatienterne fortsætter deres træning fremover, hvorfor en del af træningsforløbet går ud at sluse deltagerne ud i andre træningstilbud, fx den lokale fysioterapi-klinik.

Læs også: Hjertet skal udfordres

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.