Byen er det nye idrætsanlæg

Teenagere forlader ofte den klassiske idrætsforening fordi de ikke kan få de faste tider til at passe ind i hverdagen. I stedet tager flere fat på de nye, trendy street sportsgrene som parkour, BMX og skateboarding. Her bestemmer de ikke kun selv hvornår de vil dyrke idræt, men også hvor. Byen er nemlig blevet det nye idrætsanlæg, og det er her de nye sportsgrene udfolder sig.

Oliver er 14 år, han går i niende klasse, og han dyrker ligesom de fleste andre drenge på den alder sport. Han går dog hverken til fodbold eller håndbold i den lokale idrætsforening. Når kampene bliver fløjtet i gang, er han nemlig oftest i gang med at kaste sig over en mur eller lave rullefald gennem et hul i et hegn. Oliver dyrker parkour – en ny trend, der inden for de seneste år er kommet til Danmark. Når man slår parkour op, beskrives det som en fysisk disciplin hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal passere enhver forhindring der måtte ligge på ens vej.Det betyder at man for eksempel skal passere mure, hegn og andre forhindringer for at komme fra et punkt til et andet. Der er ingen regler for hvordan man bevæger sig, men det ser ofte akrobatisk ud når parkour-udøvere kaster sig gennem byrummet. Det er nemlig her parkour ofte dyrkes – i byen.

Teenagere træffer eget valg

Oliver fortæller hvorfor han er blevet så vild med parkour, som han har dyrket det sidste års tid.- Det er fedt at være sammen med sine venner på en ny måde. Man behøver ikke at skulle passe det ind med skolen og alt sådan noget, og så er det cool at jeg altid kan dyrke det med mine venner, uanset hvor vi er. Det er også fedt at det er så nyt, og der er ikke så mange der kender det endnu, så det er ikke blevet så poppet.

Oliver er en af de unge der i stigende grad vælger den traditionelle idrætsklub fra for at kaste sig over nogle af de nye og trendy sportsgrene der vinder frem. Maja Pilgaard er cand. scient. i Idræt og sundhed, og hun har analyseret sportsvanerne hos unge ved Idrættens Analyseinstitut. Hun fortæller at det er en tydelig tendens at idrætsvanerne ændrer sig fra man er 12 år og bliver teenager.

– De idrætsforeninger som forældrene meldte børn ind i for at dyrke håndbold, svømning eller fodbold, forlader de ofte i den alder. De begynder at træffe deres egne valg, så det er mere fleksibelt og man ikke behøver at træne på faste tidspunkter. Og så er der samtidig kommet så mange niche-sportsgrene som for eksempel parkour, BMX, skateboarding og alt mulig andet, som er street og trendy. Og så er det jo oplagt at gå den vej. Det er en stigende tendens at man bruger byrummet til at udfolde sig fysisk, konstaterer hun.

Man hjælper hinanden til at blive bedre

Mikkel Rugaard er medejer af firmaet, Street Movement, som blandt andet arbejder med at formidle og undervise i parkour. Han er instruktør og har arbejdet med parkour i fem år. Han fortæller at den stigende interesse for sporten – eller bevægelsesformen, som han kalder den – skyldes den frihed den er forbundet med.

– Der er selvfølgelig en wow-faktor og en coolness omkring parkour som trækker folk til.
Men i lige så høj grad fornemmer jeg at folk dyrker parkour fordi det ikke er så stift og fastbundet til en ide om at man skal gøre noget på en bestemt måde. Her er ikke så mange regler som i en idrætsforening, og så er der samtidig mulighed for at dyrke parkour alle steder. Du skal bare ud af din hoveddør. Man kan dyrke det alene eller sammen med venner, og man kan mødes og hygge omkring det overalt.

Der er i Danmark endnu ikke noget samlet forbund omkring parkour, og med mindre forudsætningerne til strukturen ændres, ser Mikkel Rugaard heller ikke et forbund som en positiv udvikling på nuværende tidspunkt, da det vil give stille uhensigtsmæssige krav til sporten, forklarer han.

– Hvis vi for eksempel kom ind under Dansk Idrætsforbund, kunne vi blive pålagt at afholde et Danmarksmesterskab i parkour, og det strider imod vores værdisæt. Parkour har ikke noget traditionelt konkurrenceelement – det handler ikke om at være den bedste. Konkurrenceelementet ligger derimod mere indadtil med en selv, hvor det handler om at være 100 procent bevidst om sine egne evner og begrænsninger, og dygtiggøre og udfordre sig selv. Det hjælper vi hinanden med, og den ide tror jeg også tiltrækker rigtig mange unge
mennesker, fortæller han.

Gå på opdagelse i byen

Maja Pilgaard fortæller at det netop er bekvemmeligheden og fleksibiliteten ved de nye sportsgrene der kan dyrkes i byrummet, som tiltrækker de unge.

– Hverdagslivet ændrer sig meget når man kommer i teenageårene. Man bliver uafhængig, og så virker det mere attraktivt med selvtilrettelagt idræt og sport. Det er jo for eksempel ikke fordi de unge vælger fodbold eller basket fra, det bliver så i stedet bare streetfodbold eller streetbasket. Street- og skaterkulturen er samtidig meget trendy, og det er så bare endnu et element.

Byplanlæggerne har fået øjnene op for den spirende street-idrætskultur, og skaterparker, boldbaner og parkour-anlæg er begyndt at blive tiltag som vi skal vænne os til i gadebilledet i de større byer.

Oliver dyrker parkour med vennerne flere gange om ugen, og derudover står de også på skateboard rundt omkring i byen, hvor de kan komme til det.

– Det er superfedt at gå på opdagelse i sin egen by og finde ud af hvor de gode spots er til det ene eller det andet.Man begynder at se sin by på en helt anden måde, og så kan der godt gå lidt konkurrence i at finde de fedeste steder, siger han, og er ”ret sikker på” at han ikke begynder at dyrke idræt i den traditionelle idrætsforening.

…

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres ikke