Bevægelse styrker indlæring og sammenhold

En times ekstra motion om dagen er en vigtig bestanddel i den nye folkeskolereform, og det er til en vis grad op til den enkelte skole at finde ud af hvordan man får aktiviteterne implementeret i undervisningen. Skal matematiktimen skydes i gang af tre løbeture rundt i skolegården – eller skal aktiviteterne bruges til at løse regnestykker?

Det har længe været kendt at motion og bevægelse har positiv indvirkning på indlæringsevnen. Man bliver ikke nødvendigvis klogere af at være fysisk velstimuleret, men evnen til at koncentrere sig forbedres, og dermed kan antallet af effektive indlæringsminutter være højere hver eneste dag. Samtidig kan leg i læringen kalde på smilet og styrke elevernes relationer på tværs af klassetrin.

Mere bevægelse

På Hulvej Skole i Horsens var man optaget af hvordan bevægelse og idræt indvirker på indlæring og elevernes indbyrdes relationer, længe før politikerne lagde kimen til den nye folkeskolereform. Hulvej Skole er en privatskole og således ikke en del af reformen, men skolens orange trøjer har været fast bestanddel af nærmest ethvert motionsløb og enhver idrætsbegivenhed i nærområdet i årtier.

– For seks år siden lavede vi gymnastikopvisning som valgfag for første gang. Vi fik 25 på holdet. Sidste års opvisningshold var på 190. De sidste mange år har vi profileret os på bl.a. Horsensløbet og ekstra idrætstimer, så det er en proces vi har været i gang med længe. En proces der er endt i at vi er blevet idrætscertificeret profilskole, siger skoleleder på Hulvej Skole, Henning Jensen.

Han henviser til DGI’s og Dansk Skoleidræts idrætscertificering, som Hulvej Skole som den første i landet kunne smykke sig af tilbage i januar. Certificeringen betyder blandt andet at skolen forpligter sig til at implementere bevægelse i hovedparten af fagene, at udvalgte lærere jævnligt kommer på efteruddannelse hos DGI, og at skolen én gang årligt skal evalueres for at bevare titlen af profilskole.

Idé med bevægelsen

Det er vigtigt for skolen at den øgede motion ikke bliver et ulogisk appendiks til undervisningen.

– Der skal være en idé med bevægelsen. De skal ikke løbe bare for at løbe. Matematiklæreren eller tysklæreren skal kunne tage det med tilbage til klasseværelset, og der skal være indhold i det. Det skal kunne bruges i undervisningen, siger Henning Jensen.

Et matematikmodul på halvanden time kan for eksempel indeholde knap et kvarter hvor man går i skolegården og repeterer gangestykker ved hjælp af en stafet. Eleverne finder facit og løber hen og lægger løsningen det rette sted. I et danskmodul kan man eksempelvis spille stikbold, og når man rammes af bolden, skal der staves til et af dagens diktatord.

– Lærerne har stillet store krav til de moduler de har lavet. De er gode til at udvikle ideerne i fællesskab, og de har så stor en faglig stolthed at der skal være kvalitet i initiativerne, siger afdelingsleder på Hulvej Skole Annette S. Jensen.

Aktiviteten smitter

En lang række valgfag på tværs af klassetrinene er beslægtet med motion og bevægelse. Et par kilometer fra skolen, klos op ad byens svømmehal, byggede man for nogle år tilbage et springcenter, så skolens spring- og opvisningshold kunne få optimale udviklingsbetingelser. I samme bygning har DGI lejet sig ind, og det var derigennem skolen første gang hørte om idrætscertificeringen.

Idræt og bevægelse er en central del af skolens profil, men Hulvej Skole er ikke nogen ”elitebevægelsesskole”, påpeger Annette S. Jensen:

– Vi har masser af elever der tager gymnastik som valgfag uden at have dyrket gymnastik før. Vi har ældre elever der aldrig havde hørt om idrætsforeningernes muligheder. Men rigtig mange af dem fortsætter med idrætten på foreningsbasis i fritiden, siger hun.

Denne virkelighed passer som fod i hose til DGI’s tanker bag idrætscertificeringen. En af hensigtserklæringerne er netop at den øgede fokus på bevægelse i undervisningen kan få eleverne til at få sunde vaner der holder livet ud.

– Vi valgte at lave en idrætscertificering for at skabe bevidsthed om at idræt bør være en væsentlig del af den måde man tænker skole og læringsmiljø på – modsat gamle dage hvor idræt bare var noget der foregik nogle timer i løbet af ugen, siger landsformand for DGI, Søren Møller.

Større selvværd

Det øgede fokus på bevægelse er også med til at skabe en større kropsbevidsthed og selvtillid.

– Idræt og bevægelse er med til at nedbryde det der ”jeg tør ikke” når man skal stå over for en forsamling. Det giver mere selvværd fordi man kropsligt er vant til at skulle performe og præstere noget i fællesskab med andre. Man tør pludselig godt fejle lidt foran andre, siger skoleleder Henning Jensen.

Allerede i de små klasser kan skolen se en tydelig udvikling.

– Sammenligningen bliver tydelig når vi inviterer andre elever ind på skolen. Vi kan se at vores små elever er meget mere motorisk velstimulerede. Deres kropsbevidsthed på trampolinen er milevidt foran. Vi har elever i tredje klasse der laver salto-halvskruer, siger Annette S. Jensen.

– Det er også det vi hører, når vi har besøg af danseskolen. De siger at vores børn nærmest fanger trinnene i første forsøg, supplerer Henning Jensen. En vigtig del af DGI’s certificering går på at Henning Jensen og hans kolleger skal være forbilleder for børnene. Hvordan han selv klarer dansetrinnene, vil han dog lade andre om at bedømme.

Idrætscertificering Idrætscertificeringen er et koncept som er udviklet af Dansk Skoleidræt og DGI. Ideen bygger blandt andet på at de voksne skal være forbilleder for børnene. I certificeringen sætter man standarder for hvordan fysisk aktivitet bliver en succesfuld del af hverdagen på tværs af skole- og foreningsliv. Det skal sikre en målrettet indsats omkring mere fysisk aktivitet i skolen, som kan give en lang række positive effekter i forhold til elevernes kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling.

Motion og indlæring Det er et samspil af flere faktorer der gør motion gavnlig for indlæringen. * Den del af hjernen (hippocampus) der har med indlæring at gøre, vokser fysisk målbart når man dyrker motion. * Motion får hjernen til at udskille endorfiner, som giver en følelse af lyst, succes og energi. * Motion kan øge selvtilliden og de sociale kompetencer, viser flere studier. Eleverne bliver mere tilfredse med sig selv og har dermed lettere ved at indgå i undervisningssituationen. * Bevægelse forbedrer den motoriske hukommelse øjeblikkeligt. Hvis man er fysisk aktiv umiddelbart før eller efter at have lært en ny, kompliceret bevægelse, vil man bedre kunne huske den, viste et nyere studie.