<

Bag om STRESS

Stress kan opstå både når arbejdet og privatlivet presser os, men hvad er stress egentlig, og hvad sker der i kroppen når vi bliver stressede?

Alle taler om stress, men det er faktisk svært – selv for forskerne – at blive enige om en definition af begrebet. Herhjemme definerer Sundhedsstyrelsen stress som ”en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning karakteriseret ved anspændthed og ulyst”. Uanset definitionen er det dog individuelt hvad der stresser, hvornår travlhed bliver til stress, og hvor meget der skal til, før det påvirker helbred og sundhed.

Ikke al stress er usund: Mindre, kortvarige stressreaktioner har faktisk vist sig at have en styrkende effekt på immunforsvaret, ligesom det fremmer dannelsen af stoffet noradrenalin, der blandt andet er vigtigt for evnen til at kunne huske ting. Langvarig stress, derimod, er en uhensigtsmæssig tilstand og en risikofaktor for udvikling eller forværring af sygdom, påpeger Sundhedsstyrelsen.


Sådan reagerer kroppen i en stresset situation

Du kommer gående en mørk aften ned ad en øde vej – og opdager en skummelt udseende mandsperson bag dig, som gradvist sætter farten op for at indhente dig. Et center dybt i hjernen (det limbiske system, som spiller en stor rolle i vores følelsesliv) aktiverer den del af dit autonome nervesystem der gør kroppen klar til kamp eller flugt: Nerveimpulser udløser hormonet adrenalin, der får dit blodtryk til at stige, hjertet til at hamre hurtigere og blodet til at skylle hen til dine muskler – og væk fra andre organer som tarme og hud (derfor har du en knude i maven og kolde hænder). Adrenalinen forårsager desuden at kroppens glykogendepoter omdannes til glukose (sukker), som via blodbanen giver energi til musklerne.

Efter et par minutter bliver endnu et stresshormon udløst i kroppen: et center i hjernen, hypothalamus, sender besked til hypofysen om at udløse hormonet ACTH, som får binyrenbarken til at udskille meget mere af hormonet cortisol, der også er med til at sætte kroppen i alarmberedskab. Cortisol påvirker blandt andet stofskiftet, og ændrer måden hvorpå kulhydrater, proteiner og fedtstoffer omsættes i kroppen, for eksempel ved at modvirke effekten af insulin på kroppens celler.

Manden kommer nærmere, og panikken breder sig i din krop: Skal du flygte eller prøve at forsvare dig? Er det bedste forsvar et angreb? Dine sanser er skærpede i uhørt grad, dine reflekser hurtigere end nogensinde før; prøver manden på noget, skal du vise ham hurtigløb som han aldrig har set før, eller du vil sparke ham sådan en… Og så er han væk, ned ad en sidegade, og du er alene igen.


Tilbage i balance

Faren er ovre, men produktionen af cortisol skal slukkes igen; det sker ved at hypothalamus-centeret får besked fra det center i hjernen der hedder hippocampus, på at det skal slukke for produktionen af ACTH. Selv om der bliver slukket for produktionen, tager det et stykke tid inden stress-hormonerne er nede på et normalt niveau. Cortisol nedbrydes i leveren, og halveringstiden er 1-2 timer. Flere timer efter episoden har du derfor stadig uro i kroppen, føler dig nervøs og har forhøjet puls.


Kronisk stress skader hjernen og gør dig syg

Ovennævnte stressreaktion er en gavnlig reaktion, som i urtiden har reddet vores liv når vi måtte flygte fra eller kæmpe med vilde dyr eller andre farer. Men hvad nu hvis du hver dag udsættes for noget som stresser dig? Det sker for mange som føler sig presset – på jobbet, i et voldeligt/dysfunktionelt parforhold, på økonomien eller andet. Svaret er at du vil have kronisk forhøjet cortisolniveau i blodet, og det giver påviseligt skader på din hippocampus; den skrumper simpelthen. Når det sker, vil den i mindre grad sende de signaler der skal hæmme produktionen af cortisol. Cortisol-niveauet bliver derfor endnu højere, og det giver endnu mere skrumpning af hippocampus. Med alderen øges din risiko for at have kronisk forhøjet cortisol og en mindre hippocampus. Op til hver tredje dansker over 60 år har muligvis denne tilstand, hvor hippocampus mangler op til 25 pct. af sine celler. Tilstanden er blandt andet sat i forbindelse med højere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom (demens).

Ud over hjerneskade øger kronisk stress risikoen for:

  • Dit stofskifte påvirkes, og der udskilles flere stoffer i blodet som øger tendensen til åreforkalkning.
  • Søvnforstyrrelser. Søvnløshed er svært invaliderende, dog oplever nogle det modsatte: at have kronisk træthed og søvntrang konstant.
  • Fordøjelsesbesvær. Kan føre til forstoppelse, irriteret tyktarm med mavesmerter, mavesår.
  • Overvægt. Stofskiftet ændres så du deponerer mere fedt. Mange vil også have tendens til at overspise.
  • Forværring af hudsygdomme som eksem.


Behandling af kronisk stress

Den mest oplagte behandling er naturligvis at fjerne det som stresser en; det er dog ofte ikke praktisk muligt. Hvordan fjerner man en skilsmisse fra sit liv, eller et dødsfald? Derfor vil meget behandling som fx psykologhjælp eller anden rådgivning have til formål at hjælpe dig med at håndtere de stressfyldte situationer. Yoga, meditation og afspænding hjælper mange med at finde mere ro, og dermed større overskud til at håndtere stressen. Ligeledes kan man have behov for en sygemelding fra sit arbejde, og behandling for de følgesygdomme der kan følge med stressen. Hvis man lider af arbejdsrelateret stress, skal man gøre op med sig selv om man har brug for et andet arbejde, eller om man i samarbejde med arbejdspladsen vil forsøge at ændre på nogle arbejdsforhold.

Sundhedsstyrelsen anbefaler moderat til hård motion for alle med stress. De baserer deres anbefaling på undersøgelser af primært unge, kortvarigt stressede personer, hvor det har vist sig at have en effekt – konditionstræning er bedre end styrketræning, viser undersøgelserne. Men om denne anbefaling kan overføres til personer som har kronisk stress, ved man ikke endnu. Hvis du vælger at dyrke hård motion som kronisk stresset, er det derfor vigtigt at du mærker efter, og stopper hvis motionen forværrer dine stresssymptomer –udmattelse for eksempel.


Mærke efter… hvordan?

Det kan være svært at ”mærke efter” når man er stresset; mange med kronisk stress oplever nedsat kropsbevidsthed, og når de bliver opmærksomme på deres krop, er det ofte pga. smerter og fysisk ubehag, hvilket kan stresse dem yderligere. Det kan derfor være en god ide at lave fysiske afspændingsøvelser og søge positive kropsoplevelser og fysisk velvære, for eksempel sauna eller massage.


Livet efter stress

At komme sig efter et kronisk stressforløb kan tage lang tid, og nogle oplever at have taget permanent skade; deres efterfølgende stresstærskel er kronisk nedsat. Andre kan dog opleve højere livskvalitet efter et stressforløb, typisk hvis de i processen har foretaget positive ændringer i deres liv.

Moralen må – som med al anden sygdom – være at det er bedre at forebygge end at helbrede.

Nicolas Kjerulf er fysioterapeut, master i Idræt og Velfærd og studerer sundhedsvidenskab på Københavns Universitet

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.