Altid træt

All

Jeg går med et problem. Jeg føler mig ofte træt og doven og kan sove hele tiden. Jeg føler mig aldrig festglad, som jeg ellers plejer. Jeg har haft ubeskyttet sex, men jeg har haft menses. Jeg kunne springe både morgenmad og frokost over uden at det ville gøre noget – men jeg kan spise meget om aftenen. Hvad kan min træthed skyldes? Kan det være noget med maden, eller kan det være graviditet?

Christine


Til det allersidste må jeg sige at det har du bestemt fundet ud af når du læser dette! Men det er nu ikke særlig sandsynligt at du er gravid når du har haft menses – vel at mærke hvis menstruationen har været normal. Man kan dog have menstruation gennem graviditeten, men det er sjældent.

Næ, jeg tror da mere det er dit livsmønster, hvis jeg forstår din beretning korrekt. Hvis du ikke kommer op og spiser morgenmad og starter med et almindeligt aktivitetsmønster, vil du få tendens til at blive sløv og ikke gide så meget. Det har en selvforstærkende effekt, som du skal bryde ved at spise varieret, både morgen, frokost og aften. Der er intet som motion der kvikker op, så det er lige så vigtigt som kosten. Endelig skal du lige omkring lægen for at få afgjort om der måske skal tages et par prøver. Du kunne jo have blodmangel, hvis du fx har kraftige menstruationer. Der kunne også være lidt med stofskiftet. Begge dele noget der giver træthed og manglende energi.

Venlig hilsen Leif Skive

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.