Undgå eller begræns sygemelding når du har ondt i kroppen

Af: Marianne Nørup, fysioterapeut

Foto: Colourbox

Jo længere tid man er sygemeldt, jo sværere er det at komme tilbage til jobbet. Og faktisk hjælper det på smerterne hvis man forholdsvis hurtigt kommer tilbage i det omfang man kan.

Ondt i ryggen. Ondt i nakken. Skuldersmerter… Smerter i muskler og led (også kaldet bevægeapparatet) er desværre helt almindelige. 9 ud af 10 voksne danskere har oplevet det inden for det seneste år. Det er en del af livet. Det kan være pinefuldt og indgribende, men for langt de fleste er generne heldigvis forholdsvis små, og de forsvinder igen. For nogle få bliver smerterne kroniske.

Hvert år er smerter i bevægeapparatet årsag til millioner af sygedage. Det er dyrt for samfundet, men ofte er sygemelding faktisk heller ikke det mest hensigtsmæssige for den der har ondt, viser forskning.

Hvile er ikke behandling

En sygemelding i kort tid kan være nødvendig, men hvile og sygemelding er ikke en behandling i sig selv. Tværtimod kan længere tids sygemelding medføre inaktivitet og dermed forværre smerterne. Noget tyder også på at undersøgelser og behandlinger hos en masse forskellige behandlere kan forlænge processen; og de traditionelle medicinske undersøgelser, fx røntgenundersøgelser, kan under alle omstændigheder ikke forudsige forløbet af smerter i bevægeapparatet.

Både uhensigtsmæssigt store belastninger og for lidt brug af kroppen (meget stillesiddende arbejde) kan føre til smerter i muskler og led. Men smerterne fører ikke nødvendigvis til sygefravær. Fysisk krævende arbejde øger risikoen for sygefravær, men individuelle faktorer som stress, angst, depression, uhensigtsmæssig smerteadfærd, dårligt selvvurderet helbred og livsstilsfaktorer spiller også en stor rolle. Det samme gør manglende kontrol og indflydelse på arbejdet og dårlig social støtte, påpeger en såkaldt hvidbog om emnet, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav for nogle år siden. Den viden kan man bruge til at forebygge og begrænse sygemeldingerne.

Hvis du har ondt i muskler og led

Hold dig fysisk i gang

Pas om muligt dit arbejde. Europæiske guidelines for håndtering af rygproblemer anbefaler at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt. Arbejdet kan endda i mange tilfælde anses for terapeutisk, dvs. det kan hjælpe til at blive hurtigere rask.

Tilpas arbejdsplads og opgaver. Har du som medarbejder smerter i bevægeapparatet, bør din arbejdsplads inddrages, og arbejdsforholdene tilpasses. Alt efter behov kunne det fx være i form af ændrede arbejdsopgaver, nedsat arbejdstid og/eller ergonomisk rådgivning (her er det ikke mindst vigtigt at sørge for at du selv oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning). Også psykosociale faktorer spiller en afgørende rolle, så disse forhold må også inddrages.

Fysisk aktivitet kan begrænse smerter i bevægeapparatet. Indarbejd om muligt fysisk aktivitet og variation i de daglige arbejdsrutiner, så du fx ikke sidder stille eller laver ensidigt arbejde hele dagen. Mange arbejdspladser har også sørget for mulighed for fysisk aktivitet og motion i tilknytning til arbejdspladsen.

Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljoforskning.dk., Arbejdsmiljoviden.dk, De arbejdsmedicinske klinikker, Region Midtjylland

 

Fakta

30 % af førtidspensioner i Danmark skyldes symptomer og sygdomme fra bevægeapparatet, ligesom disse er baggrunden for halvdelen af de anmeldte erhvervssygdomme i Danmark.

Der vil være meget tjent ved at forebygge bare nogle af disse tilfælde.

Kilde: De arbejdsmedicinske klinikker, Region Midtjylland

 

Det kan lade sig gøre

På Krop+fysik’s website kan du finde gode eksempler på danskere der gennem en aktiv indsats fra både dem selv og deres arbejdsplads har formået at holde fast i deres job på trods af sygdom og smerter. Læs fx:

På job med rygsmerter

om Birgitte Ettrup, som efter en diskusprolaps blev nødt til at omstrukturere sin arbejdsdag og sit liv. Med støtte fra sin arbejdsplads vendte hun gradvist tilbage på jobbet. Nogle af de ting der har hjulpet hende dertil, er en skråpude, som altid er med når hun er til møde, et hæve-sænkebord, som hun holder i konstant bevægelse – samt beslutningen om aldrig at planlægge flere møder i træk, at overholde sine nødvendige pauser og at have lært sine grænser at kende.

Målrettet indsats hjalp Irene tilbage på arbejde

Irene la Cour tror ikke at hun var kommet tilbage i arbejde som sosu-assistent på et ældrecenter hvis ikke hendes arbejdsplads havde sørget for hurtig hjælp. Også hun vendte gradvist fuldt tilbage i job efter en diskusprolaps – og er nu indstillet på livslang træning hvis hun vil undgå flere problemer med ryggen. Træningsfaciliteterne har hun adgang til via sit arbejde.

Du finder artiklerne på www.krop-fysik.dk.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Del på:

Vis alle indlæg