Kvinde og mand – kend jeres svagheder

Ved Politiskolens optagelsesprøve må kvinder løbe langsommere, udføre kortere længdespring, løfte mindre i bænkpres og tage kropshævninger ved lavere sværhedsgrad.

Det kan lyde uretfærdigt, men faktisk er der en god grund. For når det kommer til sundhed og fysisk form, er der en betydelig forskel på mænd og kvinder.

Dårligere form og flere skader

Tager du en kvinde og en mand af samme højde, er kvindens muskelstyrke 20 % lavere end mandens. Det skyldes det mandlige kønshormon testosteron, der stimulerer hans muskelvækst. Derudover har mænd generelt en bedre kondition og et bedre iltoptag end kvinder. Det fortæller tidligere speciallæge i klinisk fysiologi, Inge-Lis Kanstrup, der blandt andet har forsket i kønsforskelle ved sportspræstationer.

– Kvinder har et lavere kondital fordi de har mindre hæmoglobin og en højere fedtprocent end mænd. Unge mænd af almindelig kropsbygning har 10-15 % fedt, mens kvinder har 20-25 %. Desuden har manden et større hjerte, der dermed pumper bedre, siger Inge-Lis Kanstrup.

Kvindens høje fedtprocent gavner hende derimod ved langvarigt udholdenhedsarbejde som fx ekstremløb. Det er det kvindelige kønshormon østrogen der påvirker til en højere fedtprocent, men østrogenet påvirker også kvinders bindevæv.

– Bindevævet er nødt til at være blødt og eftergiveligt under graviditet og fødsel. På det punkt er det jo hensigtsmæssigt, men det er ikke en fordel at østrogen også hæmmer ny bindevævsdannelse efter øget træning. Kvindelige håndboldspillere har eksempelvis lettere ved at få korsbåndsskader end mænd fordi de er dårligere til at gendanne og omstrukturere bindevæv, siger Inge-Lis Kanstrup.

Fællesaktiviteter tilpasses laveste fællesnævner

Når kvinders fysik er dårligere end mænds, kan det være en udfordring at være fysisk aktive sammen. Inge-Lis Kanstrup kommer med et eksempel på et par der sammen tager på bjergvandring. De har begge en gennemsnitlig kondition svarende til deres alder, hvilket betyder at hendes ligger lavere end hans. Hvis de skal gå i samme tempo, går han måske på 60 % af sit maksimum, mens hun er nødt til at gå på 80 % for at kunne følge med ham.

– Hun bliver træt, svedig og sur. Når de kommer frem, har han set fugle, blomster og bjergtop, mens hun er gnaven og ikke har set noget som helst, siger Inge-Lis Kanstrup.

Derfor bør fællesaktiviteter tilpasses kvinden, der som udgangspunkt altså ikke kan lige så meget som manden.

– Selvom hun ikke vil have at han synes hun er svag, nytter det ikke noget at være stolt. Hun er nødt til at putte lidt af sin vægt i hans rygsæk, og så skal de gå i et tempo hvor hun kan følge med, for at de begge får noget ud af det, siger Inge-Lis Kanstrup.

Hulemanden havde ikke tid til bekymringer

Selvom mænd generelt er fysisk stærkere end kvinder, er deres sundhedstilstand langt fra bedre. Mænd lever kortere tid og har samtidig en højere dødelighedsrisiko ved en lang række sygdomme samt ulykker, selvmord og psykiske lidelser.

Det kan blandt andet skyldes at mænd er dårlige til at tage vare på sig selv. Generelt går de nemlig 30 % mindre til lægen end kvinder, hvilket blandt andet betyder at de får diagnose og behandling langt senere. I alderen 40-60 år går mænd 50 % mindre til lægen end kvinder. Det fortæller Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for forskningsgruppen Selskab for Mænds Sundhed.

– Når det kommer til en fodboldkamp, kan mænd bestille billetter halvandet år ud i fremtiden, mens det at bestille tid til lægen på onsdag er noget af det mest uoverskuelige i verden. Der bliver de nemlig tvunget til at gå ind i en sundhedstankegang og forholde sig til hvordan de har det, og tage bekymringer alvorligt, siger Svend Aage Madsen.

Men faktisk har det at skubbe problemerne væk været en vigtig funktion for mænd gennem menneskets udvikling.

– Når manden skulle forsvare hulen mod sabeltigerne, har det aldrig været funktionelt at bekymre sig over hvordan han har det lige nu, hvad han føler, og hvor det gør ondt henne. Det har jo været rigtig funktionelt til at løse en lang række problemer, men det er en rigtig dårlig ting når det drejer sig om at tage sig af sit eget helbred, siger Svend Aage Madsen.

– Omvendt har det været godt at kvinder er i stand til at fortolke sundhedstilstande og forholde sig til hvad barnet føler, og hvad de selv føler, siger Svend Aage Madsen.

Mænd vil indkaldes til helbredstjek

Han mener at vi bør finde ud af hvordan man bedst får mænd til at tage vare på deres egen sundhed.

– Det er vel rimeligt at sige at når halvdelen af befolkningen har nogle særlige behov, så bør vi finde ud af hvordan vi opfylder dem. Vi ved fx også at mænd er underinformerede når det kommer til sundhed, derfor bør vi kigge på hvordan vi formidler sundhed til mænd, så det bliver mere interessant for dem, og de synes det betyder noget, siger Svend Aage Madsen.

Han fortæller at de hos Selskab for Mænds Sundhed har lavet en spørgeundersøgelse over hvordan mænd helst vil have sundhedstilbud. Her tegner der sig et billede af at de fleste mænd foretrækker indkaldelse til sundhedstjek.

– Når mænd bliver indkaldt til tandlægen, kommer de lige så hyppigt som kvinderne, men når det kommer til selv at bestille tid hos tandlægen, er der langt flere kvinder der kommer, end mænd. Et tilbud her og nu hvor de ikke skal gå og tænke over det i lang tid, det passer mænd bedre.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.