De fleste af os kender sikkert til at det, selv efter forholdsvis få sygedage, kan virke akavet at komme tilbage til sin arbejdsplads. Og har man i en længere periode ikke kunnet passe sit arbejde, er det nemt at komme til at føle sig som en fremmed – eller måske endda en belastning.

Et nyt dansk forskningsprojekt viser at kollegerne spiller en stor – og ofte overset – rolle når en langtidssygemeldt medarbejder vender tilbage til jobbet. For det nemlig ikke bare en sag mellem chefen og medarbejderen. Forholdet til kollegerne og deres støtte og forståelse er mindst lige så vigtig. Ikke mindst hvis kollegaen har fået en aftale om gradvis tilbagevenden – altså at starte på færre timer og evt. med lettere opgaver.

– Gradvis tilbagevenden til arbejdet skaber ikke kun udfordringer for den raskmeldte, men også for kollegerne i teamet, siger lektor og Ph.d. ved Institut for Folkesundhed i Aarhus, Kirsten Schultz Petersen, som er en af forskerne bag projektet.

– Hvis man arbejder i teams, som man jo gør på mange arbejdspladser, kan det jo have konsekvenser for hele gruppen hvis en kollega ikke kan yde 100 procent i en periode. Det kan betyde at de andre skal tage et større slæb, siger hun.

Det er derfor vigtigt at hele arbejdspladsen samarbejder om at hjælpe den sygemeldte godt tilbage i arbejde, og at lederen i den forbindelse tager en snak med både den sygemeldte person og med kollegerne.

Og det er faktisk ikke helt ligetil at finde den rette model. Undersøgelsen blev foretaget blandt plejehjemsansatte, ambulancepersonel og renovationsarbejdere, hvor man valgte forskellige strategier for de raskmeldtes tilbagevenden. Hos de plejehjemsansatte forsøgte man at give de raskmeldte lettere arbejdsopgaver – hvilket betød at kollegerne så hang på de belastende opgaver. Hos ambulancefolkene og renovationsarbejderne blev de raskmeldte flyttet til andre og mindre krævende arbejdsopgaver, væk fra deres oprindelige team – hvilket gjorde det sværere for dem at blive en del af arbejdspladsen igen.

En faktor der viste sig at have betydning, er om personen er vellidt blandt kollegerne, og hvilke holdninger der generelt er til sygefravær på arbejdspladsen.

– Det viser sig at hvis den raskmeldte er vellidt blandt kollegerne – og der generelt er et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen – er kollegerne villige til at gøre mere, og det er nemmere at vende tilbage og blive en del af arbejdsteamet efter en sygemelding, siger Kirsten Schultz Petersen.

Forskningsprojektet ’Fasen efter raskmelding i et arbejdspladsperspektiv’ fra DEFACTUM, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, AU, er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Se mere på arbejdstilsynet.dk.