Det er mandag morgen. Du skal til at hælde vand fra elkedlen og fornemmer en ubehagelig smerte i skulderen. Du tænker ikke nærmere over det før smerterne kommer igen når du tager frakken på. På arbejde har du travlt og mærker ikke rigtig noget, men i svømmehallen senere på dagen får du mere og mere ondt for hvert arm-tag du tager, og til sidst er du nødt til at stoppe.
Kender du det?
Skulderleddet er et udsat led, især i sportsgrene hvor du laver gentagne bevægelser over hovedhøjde. I tennis og volleyball er der eksempelvis en høj kraftudvikling ved en serv eller en smash, og der er tillige gentagne ensidige belastninger af skulderen, hvilket kan resultere i en overbelastningsskade, hvis man ikke er opmærksom i tide. Svømning kan også være udfordrende for skulderen. Svømmere tager i gennemsnit 16.000 armtag pr. træning, afhængigt af niveau.
Studier har vist at følgende faktorer kan øge risikoen for skulderskader i sportsgrene som håndbold, rugby, baseball og svømning:
En idrætsskade kan være akut, dvs. en følge af at man fx falder eller bliver revet i armen,
eller der kan være tale om en overbelastningsskade, som opstår efter længere tids overbelastning pga. mange repetitioner, hvor der dannes små mikrotraumer i vævet, som over tid kan give smerter og gøre vævet svagere, og i værst fald eksempelvis føre til at en sene helt brister under en aktivitet.
Nogle af de mest almindelige idræts-skulderskader er:
Rotatorcuff-skade
De fire små stabiliserende skuldermuskler der holder overarmsknoglen inde i skulderleddet, kaldes rotatorcuffen eller rotator-manchetten. Ved et traume eller efter overbelastning kan der opstå irritation, rifter eller total overrivning af senerne. Symptomerne er typisk smerte og besvær med at bevæge armen, fx at løfte eller dreje.
Impingement (indeklemningssyndrom)
Indeklemningssyndrom (impingement) af skulderen er en smertefuld tilstand hvor rotator cuff-senerne og/eller skulderens slimsæk klemmes inde mellem den øverste del af overarmen og skulderbladets øverste fremspring. Årsagen kan være overbelastning af skuldermusklerne, og/eller scapulær dyskinesi (ændring i skulderbladets stilling og bevægelse), hvor skuldermusklerne ikke arbejder hensigtsmæssigt og derfor ikke kan kontrollere skulderbladet, og overarmsknoglen derfor ender i en position som kan give smerte. Symptomerne er smerter med udstråling til ydersiden af overarmen, særligt når armen løftes ud fra kroppen. Der kan også være konstante smerter eller natlige smerter.
Skade på ledlæben (labrum)
Labrum (ledlæben) er det bruskvæv der omkranser ledfladen og giver leddet stabilitet. Ved et fald på skulderen eller et kraftigt kast, eller ved gentagne belastninger, fx i styrketræning, kan der opstå rifter eller en fuld afrivning af ledlæben. Symptomerne er dybe smerter i skulderen, låsning eller knæk-lyd i leddet samt en følelse af at leddet ikke er stabilt.
Refereret smerte fra nakken
Smerter i skulderen behøver ikke nødvendigvis at stamme fra din skulder, men kan være såkaldt refereret smerte fra din nakke. Den udløsende årsag ligger altså i nakken, men smerterne mærkes i skulderen.
Akutte skader skal altid behandles efter POLICE-principperne: Protection (beskyt vævet, stop aktiviteten), OL: Optimal Loading (belast til tolerancegrænsen), I (is kan tage smerterne), C: Compression (påfør et elastikbind så hurtigt som muligt), E: Elevation (hold den skadede legemsdel hævet over hjertehøjde). Læs meget mere om POLICE i artiklen ”Førstehjælp til idrætsskader” på krop-fysik.dk.
Efter førstehjælpen kan det være nødvendigt at opsøge en læge eller fysioterapeut for at få undersøgt om skaden er alvorlig. Uanset hvad vil efterfølgende behandling, vejledning og genoptræning hos en fysioterapeut være essentielt.
For at sikre den bedste behandling er det vigtigt at få stillet den rette diagnose.
En labrumskade eller en overrivning af en skuldermuskel kan ende med operation, afhængigt af skadens omfang og dit aktivitetsniveau. Til gengæld tyder det på at det bedste for overbelastningsskader og impingement-skader er ikke-operativ (også kaldet konservativ) behandling. Det vil sige at undlade operation og i stedet træne din skade væk.
For at undgå en forværring eller gentagelse af din skade skal du genoptræne efter den såkaldte genoptræningsstige, så du gradvist, ét trin ad gangen, kan vende tilbage til din hverdag og sportsgren. Øg som udgangspunkt din træningsmængde med 10 % for hvert to træningspas (husk passende pauser til restitution), og stop først genoptræningen når funktionen er tilbage på det niveau du var på før skaden skete. Ellers får du langt nemmere en ny skade. Blot fordi smerterne er væk, betyder det ikke at vævet er stærkt og klar til den træningsmængde du havde før skaden.
Hvis du vil forebygge en skulderskade, er det en god ide at styrke muskulaturen om skulderbæltet, bevare eller optimere din mobilitet i skulderen og brystryggen, træne din kropsstamme, samt tænke over din kropsholdning og lytte til din krop!
Noget af det allervigtigste er at reagere på kroppens signaler: Kan du mærke at du i flere dage er lidt mere øm end du plejer? Har du smerter ved hverdagsaktiviteter? Natlige smerter? Så kan det være en god ide at justere din træningsvolumen, altså din samlede træningsmængde.
Noget forskning tyder på at svømmere kan mindske risikoen for at udvikle skader ved at udføre specifikke øvelser, og i Norge er der for nylig udgivet en officiel anbefaling af skadesforebyggende træning til håndboldspillere (Oslo Sports Trauma Research Center). Et andet studie har vist at øvelser til holdningskorrektion kan mindske skuldersmerter, og adskillige studier viser at styrke- og stabilitetsøvelser for skulderbæltet kan mindske skuldersmerter. På krop-fysik.dk kan du finde øvelser med inspiration fra disse studier og protokoller, ligesom du kan finde en referenceliste.
Kasia Nagel er fysioterapeut hos proalign.dk. Dorte Nielsen er specialist i idrætsfysioterapi, DPT., ATC., CSCS., Cert. MDT.
Mange danskere har ondt i skulderen Skuldersmerter er, efter rygsmerter, den mest almindelige lidelse i bevægeapparat (muskel-skelet-systemet) som vi danskere søger læge for. I idrætter som svømning og tennis, og i idrætter med kast (håndbold mv.), er skulderskader den mest hyppige skade, med en forekomst på 17-26 %. Kilde: Patienthåndbogen.dk |
(1) The effects of an exercise intervention on forward head and rounded shoulder postures in elite swimmers, Lynch SS et al. Br J Sports Med 2010
(2) Kibler WB, Ludewig PM, McClure PW, Michener LA, Bak K, Sciascia AD. Clini-cal implications of scapular dyskinesis in shoulder injury: the 2013 consensus statement from the ‘scapular summit’. British Journal of Sports Medicine 2013 September
(3) Preventing overuse shoulder injuries among throwing athletes: a cluster-randomised controlled trial in 660 elite handball players, Andersson SH et al. Br J Sports Med 2016.
(4) Risk factors for shoulder pain and injury in swimmers: A critical systematic review, Hill L et al. Phys Sportsmed, 2015
(5) Joint Kinetics to Assess the Influence of the Racket on a Tennis Player’s Shoulder, Creveaux T et al. Journal of Sports Science and Medicine (2013)
(6) Brukner & Khan’s Clinical Sports Medicine, Peter Brukner, Karim Khan. 4th ed. 2007.
(7) Scapular Muscle Rehabilitation Exercises in Overhead Athletes With Impingement Symptoms, Effect of a 6-Week Training Program on Muscle Recruitment and Functional Outcome, Kristof De Mey, PT, Lieven Danneels,y PT, PhD,, Barbara Cagnie,y PT, PhD, and Ann M. Cools,y PT, PhD. The American Journal of Sports Medicine, Vol. 40, No. 8, 2012
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.