Mens de sunde intentioner vokser frem i mange af landets virksomheder, viser flere undersøgelser at initiativer på sundhedsområdet ofte er kommet til verden på baggrund af tilfældigheder: En medarbejdergruppe der har presset på for at få tilskud til motionsklub; en vegetar der har input til kantinemaden; eller en ildsjæl der har etableret en cykelklub. Faktum er at initiativerne sjældent er styrede og derfor heller ikke tilstrækkeligt dokumenterede og målrettede.
For at gøre det muligt at arbejde mere systematisk med sundhed har Dansk Standard udarbejdet en ny dansk standard, DS 10001 – Sundhedsledelse i virksomheder. Standarden skal sikre at arbejdet med sundhed bliver systematisk og ikke ender i spredte initiativer, der ikke er koordinerede i forhold til virksomhedens ønsker og mål.
Lisbeth-Marie Grøndahl fra Dansk Standard har været pennefører på standarden. Hun vil gerne koble sundhedsindsatserne sammen med virksomhedernes strategi:
– Standarden gør det muligt for virksomheder at koordinere sundhedsindsatsen, så den hænger sammen med virksomhedens størrelse, behov og strategi, og det bliver nu muligt at måle effekten af indsatsen. Arbejdspladsen skal systematisk tage stilling til en række forhold, fx valg af motionsaktiviteter, alkohol- og rygepolitik samt sygefraværsprocent. Det giver et kvalificeret grundlag for de tiltag man sætter i søen, siger Lisbeth-Marie Grøndahl. Resultaterne kan måles og viser fx lavere sygefravær, lavere udskiftningsfrekvens, øget arbejdsgælde, mere produktivitet og mere anerkendelse fra omverdenen.
– Virksomhederne får en guide til kvalitet, metoder og initiativer til sundhed, som fx gør det muligt at se om effekten af medarbejdernes motion på arbejdspladsen har en positiv effekt på produktiviteten, siger Lisbeth-Marie Grøndahl.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.