Fysioterapeuten Louise Hærvig kommer fast hver torsdag på Skolen ved Sundet, hvor hun hjælper med at styrke børnene i indskolingen motorisk og øger kropsbevidstheden hos store og små.

– Jeg ser mit job lidt som en faglig skattejagt. Sammen med lærerne er jeg på udkig efter den skattekiste af muligheder, der er for at hjælpe børnene til at udvikle sig motorisk.

Sådan siger fysioterapeut Louise Hærvig om sin tilknytning til Skolen ved Sundet på Amager, en folkeskole med cirka 800 børn, hvor hun arbejder tre en halv time hver torsdag. Vi har fået lov til at følge hende og besøger først souschef og pædagogisk leder Anette Vistesen.

Det var hendes ide at fastansætte Louise Hærvig tilbage i 2012.

Dengang var Louise kommet på skolen i et år for som konsulent for firmaet bObles at teste, hvad der skete, hvis hun udskiftede stolene i en børnehaveklasse med skamler, der er lavet af hårdt skum og har en vippefunktion.

– Det var et projekt, jeg havde en stor faglig interesse i. Når vi arbejder med bevægelse i klasselokalet, er stolen et fint sted at begynde, siger hun.

Det viste sig, at børnene havde langt nemmere ved at koncentrere sig, når de kunne vippe på skumskamlerne, sætte dem ind mellem benene og ligge på maven på dem. I dag ”sidder” alle børn til og med 2. klasse på skolen på skumgummiskamlerne, som de kalder bobler.

– Og så fandt jeg penge på budgettet til, at vi kunne ansætte Louise bagefter, siger Anette Vistesen.

– Louise er med til at få øje på de børn, der har udfordringer og italesætte alt det, forældrene kan forsøge sig med af motorisk træning. Hun er også god til at forklare, hvad der sker i et barn, som er uroligt.

Sammen med Anette Vistesen og lærerne i de små klasser har Louise Hærvig fundet en rytme, hvor hun før jul screener børnene i børnehaveklasserne, så hun lærer børnene at kende og finder ud af, hvordan samspillet i de enkelte klasser fungerer.

– Det handler ikke kun om at holde øje med de motorisk udfordrede børn, men også om dem, der for eksempel ikke tager læring til sig. Det hele sker naturligvis i samarbejde med forældrene og med mig som tovholder, forklarer Anette Vistesen.

Vores ændrede livsstil med iPads og smartphones kan være medvirkende til, at for mange børn i dag er motorisk udfordret, mener Louise Hærvig.

– Meget familiehygge i dag foregår foran en skærm, og det giver af gode grunde mindre bevægelse. Generelt ser jeg også en tendens til, at vi ud af et godt hjerte servicerer vores børn alt for meget, smører madpakken for dem, pakker skoletasken og kører dem i skole. Det er at gøre dem en bjørnetjeneste. God motorik handler også om at gentage den samme handling mange gange og kunne selv. Det giver børnene en kropslig hukommelse, hvor det for eksempel bliver nemmere for dem at huske at få madpakken med hver dag.

Vi forlader kontoret og går over i gymnastiksalen, hvor en gruppe børn fra 1. klasse har sagt ja til at gennemføre den motorikbane, som Louise Hærvig bruger til at screene børnene. De ni børn myldrer ind og stiller sig på en linje. Louise giver dem hånden og siger pænt goddag. Det giver hende et godt indtryk af deres mentale og fysiske nærvær, siger hun.

Efter et par opvarmningsøvelser kaster de sig ivrigt ud i at køre banen igennem. Det sker i forskelligt tempo og akkompagneret af forskellige lyde, intet er mere rigtigt end andet, der er vide rammer. De kryber, kravler, ruller, slår kolbøtter og går på line hen til ribben. Kravler i ribben hen til en madras, springer fra den hen på en anden madras. Hopper op og tager fat i et sæt gymnastikringe. Her skal de have fart på for at kunne svæve hen til endnu en madras, hvor de forcerer en stor kugle. Nu er de endelig nær målet, og hopper fra plade til plade hen til et rør. Et par piger slanger sig yndefuldt igennem, mens en dreng foretrækker tonsemetoden, der får røret til at ryste på imponerende vis.

Undervejs holder Louise blandt andet øje med børnenes udholdenhed, og hvor gode de er til at koordinere deres bevægelser og holde balancen. Men mest af alt holder hun øje med, om de er glade for at bevæge sig, for bevægelse skal helst være forbundet med noget sjovt og dejligt.

Screeningen foretages normalt over tre torsdage. En gang finmotorisk med alle børn inde i klassen, og tre gange grovmotorisk i en gymnastiksal med 12-13 børn ad gangen.

– Det stiller ret store krav til min hukommelse, når jeg skal skrive rapporterne, for der er cirka 100 børn på en årgang, griner hun.

Der er ikke tid til, at hun kan træne individuelt med de børn, der har behov for det.

– Men jeg kan foreslå konkrete tiltag, som lærere og forældrene kan prøve. Nogle gange skal der et langt sejt træk til, andre gange er det nok med små justeringer, og andre gange kan barnet tilbydes en motorisk test, som giver nogle tydeligere fingerpeg om, hvordan vi bedst støtter barnets udvikling.

Efterhånden er der kommet stor variation i, hvad hendes ekspertise bliver brugt til: Hun giver både råd om uro, hvordan idrætsundervisning kan blive mere alsidig, hvordan konflikter kan dæmpes, hvad man skal gøre ved manglende koncentration og meget andet.

Vi går tilbage til aulaen og snakker med børnehaveklasselederen Lotte Schmidt om hendes samarbejde med Louise.

– Når jeg ser udfordringer hos et barn, er det dejligt at kunne gå til Louise, der med sine fagbriller på kan gøre det mere præcist, hvad jeg undrer mig over. Det kan være et barn, som Louise siger, ville have godt af at lave nogle ordentlige spjæt på boblen, og måske skulle jeg lige holde en smule fast på skuldrene en gang imellem, vise nærvær med et tryk, så barnet får ro på. På den måde kan jeg med små midler hjælpe barnet til at få fokus.

Lotte ser Louise som et godt supplement til de andre faggrupper.

Til sidst bliver der tid til en kop kaffe på lærerværelset.

– Jeg har ikke lyst til at gemme mig på et kontor. Jeg lægger stor vægt på at være synlig og nem at få fat i, siger Louise Hærvig.

---

Louise Hærvigs 5 tip til en mere aktiv dag for dit barn – Hvis det er muligt, så gå eller cykel til skole med børnene. – Lad barnet selv bære sin rygsæk og hænge den op på en knage. Det gavner musklerne og barnets kropsbevidsthed. – Når barnet bruger sin iPad, så bed det om at ligge på maven, på den måde bliver rygmuskulaturen aktiveret. – Lad barnet træne sin balance ved at stå på et ben, når det børster tænder. – Forvandl så meget bevægelse som muligt til en leg, det motiverer barnet.