Lene udlevede sin mands Team Rynkeby-drøm

Grænseoverskridende beslutning

Lenes mand, Johnny Kuhr, var formand for Danske Fysioterapeuter og ophavsmand til Krop+Fysik. Han havde en drøm om at cykle Team Rynkeby for at støtte kræftramte børn. Men for fem år siden blev han selv syg af en tumor i hjernen og døde efter tre års hård kamp.

Lene havde altid følt at Team Rynkeby lød utroligt spændende, men hun havde ikke forestillet sig at hun selv skulle køre løbet. Men tre uger efter Johnnys død i sommeren 2014 sidder Pernille og Lene en morgen sammen i køkkenet. Det er dagen for sidste frist for at tilmelde sig næste års Team Rynkeby. Selvom sorgen fylder meget, griber de begge deres iPad, skriver hver en ansøgning og trykker tilmeld.

– Det var en grænseoverskridende beslutning at melde mig til. Mit liv havde stået stille i tre år mens Johnny var syg. Jeg var både fysisk og psykisk flad, så jeg så det som en mulighed for at komme på banen igen, få noget motion og møde nogle nye mennesker i en helt anden kontekst, siger Lene, der var aktiv motionist inden hendes mands sygdomsforløb.

Giver styrke at gøre noget godt for andre

Lene og Pernille cyklede sidste år den otte dage lange tur til Paris for deres egen skyld. Men de gjorde det også for at opfylde Johnnys drøm om at støtte kræftramte børn.

– Team Rynkebys Motto er: ”Gør noget godt for dig selv, mens du gør noget godt for andre,” og det passede utroligt godt til Pernille og mig. Samtidig med at vi selv kunne komme tilbage på banen, kunne vi hjælpe andre mennesker.

For Lene gav den gode sag rigtig god mening. Hun kunne støtte kampen mod den sygdom hendes mand døde af, og samtidig hjælpe børn der er ramt af den hårde sygdom.

– På Rigshospitalet, da Johnny fik kemo, så vi forældre med deres små kræftsyge børn. Det bliver næsten ikke værre end det, det er helt forfærdeligt. Så vi syntes det gav rigtig god mening at styrke Børnecancerfonden, siger Lene.  

Rynkeby-familien

Der blev opbygget et tæt sammenhold på det hold Lene og Pernille cyklede med, og de blev hurtigt til en stor familie. De der havde ekstra overskud, gav en hånd i ryggen til dem der havde det svært. Da holdet kom tæt ind på hinanden, blev det hurtigt klart at alle havde en baggrund for at tilmelde sig.

– Det betød meget at vi kunne dele vores historier med hinanden og komme tættere på hinanden på den måde. Psykisk var det hårdt fordi vi var i sorg. Vi var presset fysisk, og så bliver du presset endnu mere psykisk, siger Lene.

Det var ikke kun Pernille og de andre på holdet der gav Lene styrken til at kæmpe sig gennem den hårde rejse. Johnny var også med på turen.

– Jeg holdt ud fordi jeg havde ham med på skulderen hele vejen. Vi ville ønske at han havde set det. Han ville jo have været stolt af os, det er jeg ikke i tvivl om, siger Lene.

Rygrad til at komme videre

Da Lene kommer hjem fra Paris, bliver hun pludselig indhentet af en bølge af tomhed, sorg og savn. Hun ønsker at fortælle Johnny om turen, og i stedet kommer hun hjem til et stort og tomt hus. Johnny er der ikke.

– Sorgen finder dig når du har tid til den, og jeg havde nok skubbet den lidt foran mig i den her proces. Men da jeg kom hjem, var der tid til at sætte mig ned og mærke efter, siger Lene.

Da Lene efterfølgende snakker med de andre fra Rynkeby-familien, finder hun ud af at de har haft det på samme måde. Og selvom det var hårdt at komme hjem og se realiteterne i øjnene, har Team Rynkeby-turen gjort Lene stærkere:

– Det har overskredet mine egne grænser både fysisk og psykisk, og det har givet mig rygrad til at komme gennem sorgprocessen og styrke mig selv. Det har for mig været en god måde at komme videre på.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.