Vi skal ikke altid stole udelukkende på vores sanser, for de opdager ofte for sent at der er brug for at åbne vinduet eller skyde solskærmen for.
Solen skinner, det er sommer, og her sidder så vi stakler der ikke har ferie – bænket til den varme stol og arbejdet! Men så er det godt at vide at det faktisk er forholdsvist nemt at forbedre indeklimaet og regulere temperaturen. Så længe du altså ikke udelukkende lader dine sanser styre.
Dine sanser beder om handling! Når du fryser, vil du skrue op for varmen; når du sveder, vil du åbne et vindue. Det er basal logik, og det er blandt andet derfor vi er mere tilfredse med indeklimaet i lokaler hvor vi kan handle på sansernes beskeder til hjernen. Brugerstyring af indeklimaet giver altså en høj grad af tilfredshed, men desværre ikke nødvendigvis et godt indeklima. For faktisk reagerer sanserne lidt sent i forhold til de automatiske systemer der fx kan skærme for solen inden det bliver for varmt. I det øjeblik bliver vi måske utilfredse når solskærmen lukker lyset ude, fordi vi har en stærkere sans der nu og her kalder på sollys.
Sanserne er især dårlige til at vurdere behovet for god luftkvalitet. Det mener Lars Gunnarsen, der er professor i Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.
– Vores sanser er ikke særligt gode til at advare os om at vi skal åbne vinduet. Folk mærker ikke at luften lige så stille bliver dårlig. Det er først når der kommer en ind udefra der kan lugte hørmen, at man opdager det, siger han.
Lavteknologisk, naturlig ventilation (at åbne/lukke vinduer osv.) kræver derfor en struktureret brugeradfærd, og den kan være konfliktfyldt. Vi har jo forskellige grænser og behov.
Mekanisk ventilation har den fordel at have følere der reagerer på luftens indhold af CO2. Det kan give optimal indeluft med minimalt energiforbrug under skiftende belastninger. Men dårlig luftkvalitet påvirker produktiviteten negativt, og det er nødvendigt at forholde sig til problemet, også hvis man ikke har mekanisk ventilation.
Har man udelukkende sig selv og sanserne at styre indeklimaet efter, er her et par gode råd:
• Luft ud et par minutter hver time. Uanset om I føler behov eller ej.
• I østvendte lokaler forår og sommer: Skærm af for solen inden I går hjem om eftermiddagen, så den ikke når at varme lokalet op inden I møder næste dag. Følg rådene om solafskærmning på side xx.
• Hav tøj på i flere lag, så du kan tage tøj af og på efter temperaturen. Dermed undgår du konflikter med de andre i lokalet.
For varmt? Sådan afhjælper du overophedningIfølge Arbejdstilsynets retningslinjer er det for varmt når temperaturen overstiger 25 grader, også selvom det er køligere udenfor. Derfor kan temperaturen blive for høj:
Sænk temperaturen her og nu
Er der hyppigt problemer med varme, bør problemet kortlægges og langsigtede løsninger som fx mekanisk ventilation bør overvejes. Du kan læse meget mere om indeklima på indeklimaportalen.dk. |
Brug solafskærmningen rigtigtSpar på energien og få et bedre indeklima med og uden sol. Her får du gode råd til effektiv solafskærmning, så du ikke bliver blændet eller får det for varmt, men alligevel kan nyde udsigten. I kan opnå et bedre indeklima og ovenikøbet spare penge hvis I bliver bedre til at bruge den manuelle solafskærmning på arbejdspladsen. Solafskærmningen har indflydelse på rumtemperaturen, men også muligheden for udsyn og at undgå gener fra solens stråler. Solafskærmning om sommeren
Solafskærmning om vinteren
Mellem sommer og vinter
På alle årstider
Kilde: Kjeld Johnsen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, på Indeklimaportalen.dk |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.