Som mangeårig protektor for Parkinsonforeningen har grevinde Alexandra set mennesker kæmpe bravt mod den nådesløse sygdom. Selv mærkede hun hvor indgribende sygdom kan være i ens liv da hun i 2006 blev ramt af en smertefuld diskusprolaps. I dag er hun symptomfri, takket være motion, fysioterapi og omsorg for sig selv. Og så er hun aktuel med bogen Mit lykkelige land

At have Parkinsons sygdom kræver sin mand eller kvinde. Det kan grevinde Alexandra bevidne, for gennem sine 23 år som protektor for Parkinsonforeningen har hun mødt utallige patienter og pårørende som lever med den alvorlige sygdom hver eneste dag:

– At opleve disse menneskers fightervilje er både rørende og imponerende. Jeg har deltaget i arrangementer som Parkinson Unity Walk og beundrer meget det drive som patienterne lægger for dagen der. Walk’en indledtes et par år af et cykelløb med deltagelse af Parkinson-ramte, og det gjorde stort indtryk at se hvordan mennesker der sad helt fine i sadlen, straks begyndte at ryste da de kom af cyklen. Man bliver imponeret når mennesker trodser deres odds på den måde, fortæller grevinde Alexandra.

Motion mindsker symptomerne

Faktisk er netop cykling noget af det allerbedste man kan gøre som Parkinson-patient. Cykling nedsætter påviseligt de ramtes symptomer, men i det hele taget er al motion – især hård motion – gavnlig for de ramtes funktionsniveau. Og det budskab er afgørende for Alexandra at få ud:

– En vigtig del af foreningens arbejde er at oplyse om motions betydning. Man siger at hård motion kan holde en Parkinson-ramt medicinfri de næste tre dage, så motion er noget af det bedste man kan gøre for sig selv som patient. Desværre er antallet af Parkinson-ramte stigende, så det er vigtigt at fokusere på de muligheder man har, når man lever med sygdommen, siger hun.

Investering i fremtiden

For nogle år siden mærkede grevinde Alexandra selv hvad det vil sige at leve med sygdom og smerter: I 2005 blev hun ramt af en diskusprolaps, der i en periode var så invaliderende at hun ikke kunne sidde ned. I dag er hun symptomfri, men det var et langt sejt træk at kæmpe sig ud af smertehelvedet og op til overfladen igen:

– Jeg trænede mig ud af det med god hjælp fra en dygtig fysioterapeut. Ud over selve behandlingen fik jeg nogle pilatesøvelser, og selv om det til at begynde med føltes mærkeligt at skulle dyrke motion når man har så ondt, var det helt rigtigt. Det tog tid, men i sådanne situationer er det vigtigt at have tålmodighed. Man kan ikke tvinge en bedring igennem, men man skal være vedholdende med sine hjemmeopgaver, ellers kan man ikke forvente at komme nogen vegne, konstaterer hun.

At hun ikke mærker noget til diskusprolapsen i dag, tilskriver hun i høj grad en sund livsstil med regelmæssig motion. Også selvom træning ikke ligefrem er hendes yndlingsbeskæftigelse:

– Jeg skal ærligt indrømme at den tid jeg tilbringer i træningslokalet, ikke er de glædeligste øjeblikke i mit liv. Men man investerer godt i sin fremtid hvis man motionerer i tide. For tiden er jeg stor tilhænger af skånsom, blid styrketræning: træning der styrker ens core, og som arbejder med ens egen kropsvægt. Ved siden af det dyrker jeg også en del yoga, for det er vigtigt for mig at have hjernen med. Den skal man også huske at motionere, understreger hun.

Dansk lykke

Alexandra kom til verden i Hongkong for 54 år siden som Alexandra Christina Manley. Historien om hvordan hun 31 år senere mødte en dansk prins og blev prinsesse i et fjernt kongerige, vil være kendt for de fleste. Siden blev prinsessetitlen til en grevindetitel da hun blev skilt fra prins Joachim og giftede sig på ny.

Efter otte år gik også hendes andet ægteskab i stykker, men i dag har hun lagt det bag sig og har gang i nye projekter. Blandt andet den netop udkomne bog Mit lykkelige land, som handler om det land der for 23 år siden blev hendes nye hjem. Bogen undersøger hvad det er ved os danskere, der gør at vi gentagne gange i internationale undersøgelser kan udråbes til verdens lykkeligste folk:

– Jeg tror at en vigtig nøgle til det spørgsmål ligger i vores fællesskabstanke. Vi danskere er rigtigt gode til fællesskaber, til at samles i foreninger og mødes om ting der knytter os sammen. Den indstilling hjælper os godt på vej, pointerer hun.

Hun omtaler Danmark som sit hjemland og inkluderer sig selv i det kollektive danske ‘vi’. Hvordan kan det lade sig gøre at omplante sig så fuldstændigt til et fremmed lands muld? Er hun født med en helt speciel omstillingsevne og et særlig fleksibelt rodnet?

– Jeg har nok et mindset der siger at hvis viljen er der, kan man klare mange ting. Men jeg var også et sted i mit liv dengang, hvor jeg var parat til at stille om. Og da jeg så mødte min dejlige mand, som jeg blev forelsket i, gav det sig selv at det var her min fremtid lå, siger hun.

Elsk dig selv

På spørgsmålet om hun så fandt lykken i Danmark, svarer hun et varmt og overbevisende ‘jaaah!’ Og uddyber så:

– Jeg fik venner for livet her, og det er her min familie og mit hjerte er. Hvad lykken angår, er den ikke en konstant størrelse: Jeg tror at den findes i korte øjeblikke, i glimt. Den er overalt – i naturen for eksempel – men det er op til os selv at få øje på den, reflekterer hun.

Med sit veludviklede sprogtaltent lærte den unge prinsesse Alexandra sig dansk næsten til perfektion. Dog svarer hun, når hun i dag skal sætte ord på det vigtigste livet har lært hende, med et udtryk på sit modersmål, engelsk:

– Jeg tror at det er vigtigt altid at have blik for ‘the silver lining’. Uanset hvilket lavpunkt man står i, skal man prøve at finde lyspunktet i den situation: den mørke skys sølvblanke kant, hvor sollyset fra den anden side lader sig ane. Derudover har livet lært mig vigtigheden af at elske sig selv. Vi tror at vi kender os selv, men det er når man går igennem lavpunkter, at man finder ud af, hvem man virkelig er, og hvor meget styrke man egentlig har, slutter hun.

---

Kort om grevinde Alexandra

• Født 1964 i Hongkong som Alexandra Christina Manley
• Studerede handel og marketing i Wien, Tokyo og London og arbejdede 1990-95 med salg og marketing for GT Management Ltd
• Kom til Danmark i 1995 i forbindelse med sin forlovelse med prins Joachim. Da parret blev gift, fik hun titel af prinsesse. Sammen har de sønnerne Nikolai på 19 og Felix på 16. I 2005 blev hun skilt fra prins Joachim og i 2007 gift på ny, med fotograf Martin Jørgensen (som hun blev skilt fra igen i 2015). Siden indgåelsen af sit andet ægteskab betitlet grevinde af Frederiksborg
• Protektor for Parkinson-foreningen siden 1995. Sidder i bestyrelsen for biovirksomheden Ferring Pharmaceuticals
• Aktuel med bogen Mit lykkelige land
• Bor i Charlottenlund med sine sønner