I gang med havkajak

Tekst: Ole Nordland, pens. praktiserende læge

Foto: Privat, Colourbox

At være udendørs og nyde naturen – oven i købet mens man sidder ned – er en herlig ramme for at dyrke motion. Her får du gode råd til at springe ud som kajakroer – af en motionist som fik sin tilbagevenden til kajakken efter 50 års pause.

Har du nogensinde stået på stranden eller havnen og set en kajakroer – eller måske en hel flok – glide lydløst og elegant hen ad vandoverfladen? Og har du så ikke ind imellem tænkt: “Det kunne jeg godt tænke mig, det ser dejligt ud”?

Det har jeg selv, og jeg forfulgte – i en moden alder – min lyst og kan tilføje at kajaksejlads har masser af fordele. Ret beset er der jo ikke mange former for motion hvor man kan sidde ned i smukke omgivelser og samtidigt få brugt en masse muskelkraft!

Hvis du har lyst, så prøv det! Den venlige mand i kajakbutikken på havnen eller den lokale kajakklub låner gladelig et eksemplar ud til en kortere prøvesejlads. Har du aldrig før prøvet at sidde i et sådant fartøj, så vær dog forberedt på at det kan være en skræmmende oplevelse at stige ned i cockpittet fra en havnemole: Kajakken føles levende. Meget levende. Tyngdepunktet, mens du i et kort øjeblik står i cockpittet, er foruroligende højt.

Ind i og ud af – og op i igen

Hvis du kan svømme, kan du sejle kajak! Det er mit udgangspunk da jeg lidt kæphøj, efter små 50 års kajak-pause, vil prøve at sejle igen. Min første tur foregår fra stranden: Kajakken trilles ned i vandkanten, spidsen ud i vandet med agterdelen hvilende i det våde sand, så kajakken ligger roligt. Jeg sætter mig i cockpittet med svømmevest på, får monteret skørtet og lægger pagajen på tværs foran mig. Og så skubber jeg mig med begge hænder nede i sandbunden stille og roligt de få meter ud, til kajakken flyder, og jeg kan gribe pagajen: Jeg sejler! Og det føles godt og trygt og stabilt. Lige som jeg husker det fra min tidlige ungdom i min første kajak (ca. 1952). Kajakken dengang var lavet af et træskelet, betrukket med bomuldsstof som var gjort vandtæt med multiple lag af oliemaling, og i den lærte den unge dreng sig selv at ro kajak. Kæntrede jeg, så kravlede jeg blot op i den igen.

Men til min overraskelse kunne jeg her knap 50 år senere ikke længere komme op i kajakken når jeg kæntrede og var alene på vandet. Jeg kunne mave mig op på den (fra agterenden), men ned i cockpittet nåede jeg aldrig – det var det med tyngdepunktet igen! Farligt var det ikke, både kajak og svømmevest bærer én oppe. Men at svømme langt for at komme ind til stranden, med en kajak på slæb, er en træls måde at motionere på!

Forsvarligt og trygt

Mit bedste råd er derfor: Lær at sejle havkajak forsvarligt! Kano- og kajakklubberne tilbyder masser af begynderundervisning, ligesom flere højskoler har kajakken på programmet. (Og, ja, du kan lære “grønlændervending”, hvis du vil – og har en god instruktør!) Oven i hatten får du så fri adgang til kajakker og materiel – og en masse andre sejlere du kan dele erfaringer og oplevelser med, hvis du har lyst.

Og derfor var mit udgangspunkt forkert: Du skal kunne svømme, men det er ikke nok. Til gengæld er det det hele værd!
Rigtig god tur!

Har du fået lyst til at vide mere, så check Dansk Kano & Kajak Forbund’s hjemmeside:
www.kano-kajak.dk

Flere typer kajakker

Der findes groft sagt to typer af kajakker:

Havkajakken minder i sin form om en grønlænderkajak med opadbøjede ender. Den er bredere og mere sødygtig og stabil end turkajakken. Den har vandtætte rum i begge ender og har således gode opbevaringsmuligheder hvis du vil på tur.

Min egen kajak, en havkajak, købte jeg da jeg var 56 år. Den er af polyætylen (plastic), vejer godt 20 kg og er uden ror eller køl. En sådan kan i dag fås for 6-8.000 kr.

Turkajakken minder mere om en kaproningskajak – den er slankere, hurtigere og har intet eller blot et enkelt lastrum bagerst. Navnene er således lidt forvirrende!

Derudover findes et utal af andre typer: Oppustelige, to-mands osv.

Dertil skal man bruge en pagaj, en svømmevest og et skørt (det dække som sættes fast om cockpit-randen og snøres om livet på dig, så den første og den bedste bølge ikke skvulper direkte ned i skødet på dig). En lille “vogn” (en aluminiumsramme på to hjul), så man let kan køre sin havkajak til og fra landingsstedet, koster kun få hundrede kroner. Til almindelig hyggelig motionsroning har jeg aldrig savnet ror eller køl, og begge dele har tendens til at give problemer (køl eller ror kan knække, styrelinerne kan drille osv.). En havkajak fås også i glasfiber, som er lettere og hurtigere med en glat finish; og den holder dobbelt så længe som polyætylen-kajakken. Men den er i runde tal også dobbelt så dyr.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Del på: