Godt brændstof til aktive børn

De fleste (små) børn kan heldigvis ikke lade være med at bevæge sig – de udforsker kroppens muligheder helt uden opmuntring fra voksne. Aktivitetsniveauet stiller krav til den mad børnene får serveret i løbet af dagen, og der er efterhånden mange holdninger til hvad sund mad er. Børnene spiser hvad du spiser, og de lærer af dine holdninger til sundhed, krop og mad.

Du kender sikkert kostrådene. Fødevarestyrelsens 10 kostråd gælder også børn, men det kan være svært at navigere i rådene, fordi medierne også bringer andre (og måske mere interessante) historier om hvilken mad der er sund for os og vores børn. Grundlæggende har aktive børn brug for nok energi dagen igennem, og det måske vigtigste råd er at spise varieret. Så er man nemlig sikker på at få dækket næringsbehovet. Alligevel belyses jævnligt alternative diæter, enten som en god slankekur eller simpelthen som en søgen efter den mest optimale kost i vores overflodssamfund, hvor stor set alt er tilgængeligt.

Sund vs. usund

Ofte fokuserer selvbestaltede diæter på hvad der skal undgås i kosten, hvad enten det drejer sig om gluten, mælk, sukker eller noget fjerde. Med de bedste intentioner om at være sund og lære sit barn sunde madvaner, ender det desværre nemt i en ensidig fokusering på enkelte madvarer, der får stemplet ”sund” eller ”usund”. Man kan sjældent se så isoleret på en madvare, da det afhænger af hvad der i øvrigt bliver spist, og i hvilke mængder den pågældende madvare spises i. Kål fremhæves fx ofte som en sund spise, men selv kål kan overdrives. Hvis det spises i langt større mængder end anbefalet, har det konsekvenser – dels for madens sammensætning (man udelukker nogle andre madvarer til fordel for kålen), dels vil maven nok brokke sig lidt over alle de gasser der dannes, når kålen fordøjes. Så nok er kål sundt, men man bliver ikke mere sund af at spise mere af det sunde. På samme måde gælder det for de madvarer der stemples som usunde. Hver gang man udelukker noget fra sin kost, skal man dels overveje hvilke konsekvenser det har for næringsværdien af ens mad, men også for hvilket budskab man sender til sit barn. Tag mælk, fx, som myndighederne skamroser, og kernesunde familier bandlyser. Mælk er hverken nødvendigt eller farligt. Børn kan sagtens leve uden mælk, men det er vigtigt at tænke på at få kalk fra andre madvarer, og overveje hvad der erstatter mælken. For er det sodavand, juice el lign., vil mælken være at foretrække. Erstatter man med fx sojamælk, skal man være opmærksom på at sojamælk også indeholder allergener som barnet kan reagere på hvis det får for meget, og desuden er kalkindholdet i både soja- havre- og mandelmælk markant lavere end i mælk, og som regel er der også langt mere sukker i alle disse “erstatningsprodukter”. Drikker barnet ikke mælk, vil det kræve en ekstra indsats at få det til at spise tilstrækkeligt med kalk via fx ost, små fisk, grøntsager og mandler. Omvendt er mælk i moderate mængder næppe skadeligt som en del af en varieret kost. Det er jo bare mad.

Sukker i en sund kost

Noget de fleste familier er enige om, er at sukker ikke fremmer sundheden. Mange børnefamilier forsøger at sikre sig mod for meget sukker ved at nøjes med at hygge med slik i weekenden. En rapport fra DTU viser imidlertid at forældre som nøjes med at give børnene sukker i weekenderne, alligevel overstiger den anbefalede kvote for sukker til børn, dels fordi mængderne til fredagsslik bliver for store, men også fordi mange mellemmåltider indeholder sukker. Netop ved at lade slik være forbudt i løbet af ugen kan det tage overhånd om fredagen, og man opnår den modsatte effekt. Lær i stedet børnene at det er hyggeligt at være sammen uden slik, og spis så slik – med måde – når lysten melder sig. Og nyd det. Og sørg i øvrigt for at mellemmåltiderne er solide og næringsrige (se forslag).

Glem sundhedshysteriet

Som forælder er du rollemodel for dit barn, og det er meget vigtigt at du selv udviser et naturligt og afslappet forhold til mad. Vis dit barn at der er noget mad man helst skal spise til daglig, og anden mad man spiser ved særlige lejligheder. Lær dit barn at nyde maden, og giv dit barn et naturligt forhold til mængder, så det lærer at der ikke er nogle madvarer der er “sunde” eller “usunde”, men at sundheden afhænger af hvor ofte og hvor store mængder man spiser af madvaren.