God motorik er en by i Grønland

Grønlandske børns motorik er generelt fremragende sammenlignet med danske børns, påpeger flere eksperter. Krop & Fysisk er taget til Nordvestgrønland for at undersøge påstanden nærmere. 

Aasiaat, Grønland.

Det ser faretruende ud. En større gruppe grønlandske teenagedrenge er samlet på havnen i den nordvestgrønlandske by Aasiaat, og i den blændende midnatssol (klokken er 23.30) bruger de deres lørdag aften på at hoppe fra den ene store container til den anden i omkring otte meters højde. Nogle af drengene har også deres farvestrålende bmxcykler med. Havnen forvandles nærmest til én stor cykelbane, og i voldsom fart går det på bmx-cyklerne ud og ind mellem containerne og op på stablede brædder, der bliver brugt som ramper. Tempokørsel bliver det også til på rælingen langs havnebassinet.

Hvis drengene skvatter i vandet, har de kun et par minutter til at komme op på land igen inden det iskolde grønlandske havvand sørger for de alvorlige følger.

Den risiko ser dog ikke ud til at bekymre de grønlandske drenge. Heller ikke par forbipasserende borgere eller havnevagten, der passer på olieselskabernes store skibe og containere, noterer sig scenariet. For det her er helt normalt. Når grønlandske børn og unge leger udenfor, foregår det ofte på en særdeles fysisk måde. Om vinteren danner sneen og isen de fysiske rammer for aktiviteterne, og om sommeren bruges fjeldet som naturlig klatrebane og legeplads. Med andre ord tvinges grønlandske børn til at bruge kroppen og fysikken allerede fra deres tidlige år. Det faktum er formentlig den primære årsag til at deres motorik ofte nævnes som værende særdeles god sammenlignet med danske børns motorik.

Fysioterapeut Henrik Madsen fra Aasiaat har arbejdet både i Danmark og de sidste mange år på Aasiaat Sygehus i Grønland, og han er ikke i tvivl:

– Grønlandske børn er klart bedre motorisk end danske børn, siger Henrik Madsen.

Han påpeger at unge grønlændere har en helt anden indgangsvinkel i forhold til at bruge kroppen, og at det kommer dem til gode på sigt, selvom deres fysiske aktivitet ofte kan virke decideret halsbrækkende. Eksempelvis er det ikke et sjældent syn at unge drenge og piger tage en nærmest lodret tur kælketur ned af en klippevæg, også selvom ’landingsbanen’ er den lokale hovedvej, hvor risikoen for at der kommer en bil, bestemt er til stede.

– Men faktisk ser vi sjældent alvorlige skader selvom det kan gå vildt for sig. Grønlandske børn lever slet ikke så beskyttet som danske børn, og de vænner sig derfor mere til fysiske udfordringer i en tidlig alder, lyder det fra fysioterapeuten.

Imponeret

At danske børn ofte lever betydeligt mere beskyttet – nogen vil sige overbeskyttet – og at det kan have sine motoriske konsekvenser, nikker sundhedsplejerske Ulla Bay genkendende til.

Sidste år opholdt hun sig fire måneder i Grønlands tredjestørste by, Ilulissat, hvor hun stod i spidsen for at sundhedstjekke 123 børn i folkeskolens førsteklasser i et indskolingsforløb.

Efter en grundig undersøgelse af elvernes højde, drøjde, hørelse, syn og ikke mindst motoriske evner stod sundhedsplejersken tilbage med en overvejende konklusion: Hun var imponeret!

– Der var ikke et eneste af de mange børn som ikke var alderssvarende i forhold til deres fysik. Det var aldrig sket i Danmark. Og motorisk set var de grønlandske børn helt i top alle sammen, når man eksempelvis undersøgte deres balanceevne, forklarer Ulla Bay, som mener at danske forældre bør kigge opmærksomt mod Grønland hvis man vil gøre noget for sine ungers ve og vel herhjemme.

– Børnene i Grønland bruger naturen som legeplads fra de er små af. De leger meget udenfor, og de bliver slet ikke serviceret i samme grad som danske børn. Selvfølgelig er Grønland et helt andet land end Danmark, men der i virkeligheden ikke nogen undskyldning for ikke også at tilbyde danske børn at slå sig løs i naturen, siger Ulla Bay. Hun erkender at Danmark ikke ligefrem har fjelde der kan bruges som klatrevægge, eller en lang sæson med is på søer og hav, hvor man kan skøjte og stå på ski, men så har Danmark så meget andet.

– Hvorfor bruger danske forældre og deres børn ikke skovene herhjemme meget mere? Tag dog ungerne ud i naturen, lad dem føle, mærke og lege med naturen, opfordrer Ulla Bay.

Dårlig kost

Mens grønlandske børn er langt foran danske børn på det motoriske område, er der dog andre steder hvor de to grupper ligner hinanden mere og mere. Det er på de dårlige kostvaner når teenageårene nærmer sig:

– Der er ikke nogen tvivl om at usund livsstil med dårlig morgenmad og for meget slik og sodavand også er kommet til Grønland. Det kan være lidt skræmmende at se, men den motorik, de har udviklet fra en tidlig alder, kan man heldigvis ikke tage fra dem, siger Ulla Bay.

En påstand som formanden for Grønlands Skoleidræt Kim Godtfredsen bekræfter.

Han indrømmer også at specielt teenagebørn lever mere og mere usundt, men alligevel oplever han også at mange unge har et talent for sport og fysisk udfoldelse som er udviklet allerede i de tidlige år.

– Jeg har ofte bemærket at når eksempelvis danske idrætsundervisere kommer til Grønland på besøg, så bliver de meget overraskede og imponerede over unge grønlændernes talent for diverse idrætsgrene. Det skyldes helt sikkert at børn heroppe allerede fra barnsben kastes ud i at være meget fysisk aktive udenfor, siger Kim Godtfredsen.