Min holdning er at for den der bærer viljen i hjertet, er alt muligt. Det lyder måske lidt enkelt, men det er sådan livet fungerer.

B.S. Christiansen er fast i stemmen da talen falder på hvad mennesket er i stand til. Spørgsmålet er relevant i forbindelse med den tidligere jægersoldats nyeste tv-programmer “BS & Outsiderne”, der kører på TV2 fremtil december.

I programmet rejser B.S. til Afrika sammen med ti mennesker der alle har et handicap – to af deltagerne er lamme og sidder i kørestol, to er døve, en er blind, og en er dværg. For at fuldende billedet mangler flere af deltagerne et ben. Programmet begynder i Namibia på den afrikanske Atlanterhavskyst, hvorefter rejsen går til Victoria Falls på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe. En rejse på 2.200 kilometer hvor deltagerne bliver udsat for adskillige udfordringer, altsammen for at de skal udvikle sig til stærkere mennesker.

– For at finde ud af hvor lang elastikken er, er man nødt til at stramme den helt ud. Nogle gange sprænges elastikken, men så ved man hvor langt man kan strække den, siger B.S. Christiansen, der flere gange slår fast at man ikke kan sidde hjemme i sofaen og udvikle sig.

Ind i gråzonen

For den menige dansker kan sveden springe alene ved tanken om at skulle presse sig selv til grænsen for at udvikle sit potentiale. Men bare tag det roligt.

– At presse sig selv betyder ikke nødvendigvis at man skal løbe et maraton eller svømme tusind kilometer. Bare det at komme ud af sine vante omgivelser og møde fremmede mennesker kan være selvudviklende, siger B.S. Christiansen.

I programmet får de handicappede ingen anden hjælp end den de selv og deres hold kan give.

– Når man kommer helt ud på kanten, ud i gråzonen, finder man ud af hvad man er i stand til. Man lærer at sige til og fra, man lærer at samarbejde og at rumme andre mennesker.

– På turen fandt de handicappede ud af at de kan meget mere end de selv går og tror, siger B.S. Christiansen, som har samme erfaringer fra sine mange år som jægersoldat i det danske forsvar.

At rykke mennesker

B.S. Christiansen har tidligere lavet programmerne “BS & Basserne”, hvor han hjalp et hold overvægtige, kasserede unge mænd og kvinder til at komme i form, tabe sig og få drømmen om at komme ind i Forsvaret opfyldt. Derudover arbejder han med eliteidrætsudøvere – aktuelt bl.a. med Superligaholdet FC Midtjylland.

I bund og grund er der ingen forskel i den grundlæggende substans i mennesker, mener B.S., der alligevel ændrer sine metoder alt efter hvilken type personer han arbejder med.

– Hvis jeg siger til elitefolkene at de skal løbe – så løber de.

Når jeg arbejder med overvægtige, spørger de: “Hvorfor skal vi løbe?”. Med handicappede er det vigtigt at forstå deres problemer og udfordringer og sætte sig ind i deres problematik. I det øjeblik man kan rumme og forstå mennesker, kan man flytte dem.

Da B.S. Christiansen mødte deltagerne i Afrika ved ekspeditionens start, havde han svært ved ikke at lægge mærke til de forskellige handicaps. Men det ændrede sig i løbet af den måned rejsen varede.

– I begyndelsen var jeg lidt fokuseret på at de manglede et ben, var døve eller blind, men da vi nåede målet, havde jeg fuldstændig glemt hvilket handicap de hver især har. Foran mig stod en flok skønne mennesker med hver deres personlighed. Jeg kunne nærmest ikke sige hvilket handicap de havde. Og den oplevelse håber jeg at programmerne kan formidle til tv-seerne. At vi allesammen i vores dagligdag begynder at fokusere på personligheden hos handicappede – i stedet for den fysiske skavank, siger B.S. og fortsætter:

– Programmet handler måske på overfladen om ti handicappede der flytter sig fra A til B. Men alle mennesker kan lære af ekspeditions-deltagerne. Jeg håber virkelig at folk siger til sig selv, når de har set programmerne: “Hold da kæft, hvis de kan, så kan jeg også!”.

---

Er det sundt at presse kroppen?

Når tv-serier, lederkurser, bootcamps og andre koncepter presser “almindelige” mennesker til det yderste, kan det virke både fascinerende og farligt. For er det i virkeligheden sundt? Vi har spurgt et par fysioterapeuter med hvert sit speciale, og det skal påpeges at de har svaret uden at have haft mulighed for at se det aktuelle “BS og Outsiderne”.

– Det er sundt for alle mennesker – både med og uden handicap – at presse kroppen til det yderste. Hårdt fysisk arbejde stimulerer kroppens udvikling i en positiv retning. Iltoptagelsen stiger, kredsløbets kapacitet bliver bedre, og musklerne bliver udviklet. Med det sagt er det selvfølgelig vigtigt at lytte til kroppen, så du ikke presser dig for meget og løber ind i skader, siger fysioterapeut og ejer af Danish Sports Academy, Brian Dåsbjerg, der i sit job træner og behandler alt fra eliteidrætsudøvere til krigsskadede danske soldater med handicap.

Han fortsætter:

– Mange mennesker føler at de presser sig selv fysisk, men kroppen er i stand til meget mere end vi aner.

Alligevel anbefaler Brian Dåsbjerg hr. og fru Danmark som er ude af form, en forsigtigt indtræden i sportens verden.

– Du skal finde en disciplin hvor du ikke udsætter kroppen for hårde belastninger. Hop fx på en cykel i stedet for at løbe. På en cykel kan du tæske af sted i tre timer, spise noget mad bagefter, få en gang søvn – og være frisk igen, siger Brian Dåsbjerg.

Helle Rønn-Smidt, fysioterapeut hos BeneFiT Viborg og lektor i pædagogisk psykologi, har lang erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem krop og psyke.

– Idéen om at presse sig selv til det yderste kan utvivlsomt være givende for nogle mennesker, men der vil også være tilfælde hvor udfordringerne bliver så ekstreme at der bliver for langt til at kunne integrere dem i det liv man ellers kender til. De kommer derfor til at stå som en isoleret oplevelse; og når man så sidder tilbage i sit vanlige liv, bliver det oplevelsen af ikke at kunne holde fast, frem for succesoplevelse man sidder tilbage med.

På samme måde vil en del mennesker, som eksempelvis slås med stress eller langvarige smerter, ofte få den modsatte effekt hvis de presser sig til det yderste. Her er organismen i forvejen på overarbejde, og for at skabe udvikling har de har i stedet brug for at finde balancen mellem at præstere og at give slip, siger hun.