Behandling snyder hjernen

Et spejl placeres på en måde så patienten ikke kan se den arm der er lammet eller gør ondt. Derimod ser patienten et spejlbillede af sin raske arm. Ved at se på den raske arm, som bevæger sig og ikke gør ondt, kan man snyde hjernen til at tro at det er den syge arm man kigger på, og at den er fuldt funktionsdygtig. På den måde aktiveres de skadede hjerneområder. Patienten træner nu sin syge arm og hånd – for eksempel ved at forsøge at strække og bøje fingrene, føre tommeltotten til lillefingeren, bøje, strække albuen eller tegne cirkler på bordet.

Terapeuten hjælper med at tilrettelægge øvelserne, og her er det vigtigt at øvelserne er og virker relevante for den enkelte patient. Kun hvis øvelserne hverken er for lette eller for svære, men derimod udfordrende på lige netop det rette niveau, kan patienten holde motivationen, være fokuseret på træningen og få det optimale udbytte. Nogle patienter kan på sigt selv stå for spejltræningen og dermed kan spejlet blive et
supplement til den træning de ellers kan få.

Den syge side skal tvinges i gang

Spejltræning anbefales især til de patienter som har meget lidt eller ingen funktion i armen.

De patienter som kun har lidt nedsat funktion og i et vist omfang kan bruge arm og hånd til daglige gøremål, skal derimod benytte træningsformer hvor arm og hånd er maksimalt aktive. Det kan eksempelvis være styrketræning eller træning hvor den raske hånd immobiliseres i en handske, så den ramte hånd derved tvinges/opmuntres til brug, selvom det er svært.