Crossfit: Råt, sjovt og sejt (og gerne lidt beskidt)

Af Marianne Nørup, fysioterapeut

Crossfit har fået tusindvis af danskere til at dyrke hård motion. Træningsformen er både sjov og effektiv, men indebærer også en stor risiko for skader, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Der er fart på, det er tungt, og man får sved på panden. Det er hårdt, det er råt, og det er sejt. Og så er det sjovt, afvekslende og motiverende, synes tilsyneladende rigtig mange af os, for crossfit træning er blevet yderst populært både i udlandet og herhjemme. En af årsagerne er sandsynligvis at den rå og garage-agtige atmosfære omkring træningsformen kan virke spændende og tillokkende. Centre skyder op i baggårde, kældre og nedlagte lagerbygninger; men også i de mere polerede fitnesscentre og foreninger vinder crossfit indpas. En anden grund til crossfits popularitet er at træningen er effektiv, funktionel og tidsbesparende – man træner mange ting på én gang.


Stor risiko

Når man træner i en gruppe, og der er tunge vægte og høj hastighed og intensitet blandet sammen, vil der nødvendigvis opstå en større risiko for skader. Man kan nemt forløfte sig og lave skæve og belastende bevægelser, og det kræver derfor stor faglig indsigt at instruere ordentligt og holde øje
med deltagerne.

Der findes endnu ingen større videnskabelige undersøgelser af hvor mange der får skader af crossfit, men læger, kiropraktorer og fysioterapeuter er begyndt at slå alarm. Et af de steder hvor man ser et stigende antal skader fra crossfit, er på Bülowsvej Fysioterapi på Frederiksberg i København – angiveligt den by i verden der har flest crossfitudøvere ift. indbyggertal. Det handler oftest om skader i lænd, skuldre og knæ.

– Det der typisk går galt, er at der er for tung belastning, det går for hurtigt, bevægelserne får dårlig kvalitet – og så udvikler man nemt overbelastningsskader eller akutte skader som fibersprængninger mv., forklarer fysioterapeut Tue Horn Pedersen fra Bülowsvej Fysioterapi & Træning.

– Konkurrenceelementet er stort – så mange runder som muligt på få minutter – og det giver fokus på kvantitet i stedet for kvalitet, fortsætter fysioterapeuten, som dog holder fast i at crossfit har mange gode kvaliteter hvis det udføres med omtanke. Derfor har klinikken også udviklet sin egen udgave af den populære træningsform

– Vi har primært ændret på tid og konkurrencefaktor, så det ikke gælder om at komme først eller nå flest runder eller størst vægt. Desuden gør vi meget ud af at alle deltagerne kan udføre øvelserne korrekt. For eksempel er der max seks deltagere på holdet, og alle instruktører er fysioterapeuter, fortæller Tue Horn Pedersen.

 På holdene kommer både kvinder og mænd, i alle aldersgrupper, flest i 30-40-års-alderen.

– Mange der starter på crossfit, har ikke grundformen til det, heller ikke selvom de er vant til at træne. Deres led-stabilitet kan være ringe, eller deres bevægelighed nedsat, fx i ankelleddet. Og det kan have stor betydning for resten af kroppen når man eksempelvis skal lave squats (dybe knæbøjninger, red.).

– Crossfit kræver en god bevægelighed og en god stabilitet i kroppens led, og derfor sørger vi altid for at deltagerne har gået på andre hold først, eller har trænet med en fysioterapeut inden de kommer på crossfit-holdet. Det er fx enormt vigtigt at man kan kontrollere hofter og bækken, siger Tue Horn Pedersen.


Konklusionen?

– Crossfit er en rigtig god træningsform når den udføres med kvalitet. Man får trænet mange ting på én gang, det er en funktionel måde at træne på frem for i maskiner der låser ens bevægelser, der er et godt fællesskab omkring crossfit, og ikke mindst er det sjovt og tiltrækker og motiverer mange som ellers ikke ville få trænet, slår Tue Horn Pedersen fast.

– Men man bør tage sine forholdsregler, vælge en fagligt stærk instruktør, og så være klar over at det som udgangspunkt kræver en god grundform og indsigt før man for alvor kan cross-fitte.
 

Crossfit er et styrke- og konditionsprogram bygget op omkring konstant varierende funktionelle bevægelser, der udføres under relativ høj intensitet.

En af ideerne bag er at ramme bredt træningsmæssigt: kredsløb, styrke-udholdenhed, hastighed, balance, smidighed, styrke, koordination og behændighed (agility).

Et crossfit gym bruger hovedsageligt frie vægte, vægtstænger, kettlebells, ringe, armhævningsstativer, medicinbolde (meget tunge bolde), sandsække, traktordæk, mukkerter etc.

Crossfit er en krævende sport, som ikke er voldsomt begyndervenlig. Man ser derfor også mange skader inden for crossfit. Ikke mindst fordi mange af de øvelser som anvendes, i store træk ikke egner sig til repetitivt og udholdenhedspræget muskelarbejde. Det kræver et fornuftigt styrkefundament og en god grundform at dyrke crossfit, og det har mange begyndere desværre ikke.

Crossfit blev udviklet af en tidligere gymnast, der trænede hjemme i sin garage i Santa Cruz. I dag findes der tusindvis af crossfit gyms over det meste af verden, og crossfit betegnes som en af de hurtigst voksende fitnessbevægelser nogensinde.

Kilde: Wikipedia.dk

GODE RÅD

– Har du nogen former for skavanker, så konsulter en fysioterapeut inden du starter

– Få gerne testet din stabilitet inden du starter, samt din bevægelighed i særligt ankelled og hofte

– Pas på det ikke går for hurtigt eller er for tungt – så ender træningen med at sende dig på bænken frem for at gøre dig bedre

– Du skal kunne udføre øvelserne HELT korrekt – eller vælge nogle andre

– Din instruktør skal have faglig baggrund for at udvælge øvelser og korrigere deltagerne

– Mærk efter – hvis det føles forkert i ryggen eller andre steder, så er der nok noget galt.

– Træningsømhed er okay, men det må aldrig gøre ondt!

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.