Kroppen har det bedst når den meget af tiden er aktiv. Men for det store danske flertal er arbejdsdagen stillesiddende eller måske stillestående. Altså det stik modsatte.

Poul Winterberg Henriksen er fysioterapeut i Arbejdsmiljø København og forklarer at kroppen grundlæggende ikke trives med låste stillinger. Skift mellem flere statiske stillinger er dog bedre end hele tiden at befinde sig i samme låste position.

– Det bedste er at veksle mellem at sidde og at stå, at veksle mellem forskellige siddende stillinger og at afbryde de låste stillinger med aktivitet.

Reguler derfor ofte skrivebordets højde, så du veksler mellem at sidde og stå. Og gå ofte helt væk fra skærmen. Det kan dog være svært.

– Problemet er at vi glemmer kroppen når vi er optaget af vores arbejde. Løsningen kan være vaner der hjælper dig til at huske at skifte.

Du kan fx skifte fra siddende til stående hver gang du henter kaffe, går på toilettet eller har været til frokost, foreslår Poul Winterberg Henriksen.

– Indstiller du bordet til høj position når du går hjem eller til frokost, kan du fortsætte arbejdet stående når du kommer igen.

Mærk efter i kroppen

Kan man ikke bare sætte et ur? Det kan man godt hvis det fungerer. Poul Winterberg Henriksen vil dog nødigt sætte minuttal på hvor længe vi må sidde eller stå ad gangen.

– Mærk efter i din krop. Vi er forskellige, pointerer fysioterapeuten, der heller ikke er meget for at angive korrekte eller forbudte stå- og siddestillinger. Han fraråder dog længere tid i siddende eller stående stillinger hvor man hænger i leddene og ikke selv holder kroppen.

– Ophold dig det meste af tiden i en stilling hvor ryggen er lige og nakken lang, og du har fornemmelse af at være i en god og aktiv balance. Der er dog intet galt i indimellem at hænge lidt, hvis du har brug for at forlade den mere aktive stilling.

At være længe i samme låste stilling medfører nemlig at de samme muskelfibre skal arbejde statisk i lang tid.

– Blodomløbet forringes i det spændte område, og der kan ret let opstå smerter. Typisk i lænd, skuldre eller nakke.

Bevægelse ilter hjernen

God blodcirkulation er vigtig for musklerne, men også for resten af kroppen og for hjernen. Når vi kun sidder eller står, daler energien, og hele systemet mangler ilt. Derfor anbefaler Poul Winterberg Henriksen mikro-pauser.

– Computere kan efterhånden næsten alt. De tilbyder dog endnu hverken toiletfaciliteter eller kaffe, men det skulle ikke undre mig om det kommer, siger han lidt ironisk.

Derfor er det klogt regelmæssigt at forlade skærm og tastatur. Rejs dig og gå væk mens du tænker eller taler i mobiltelefon. Gå over til din kollega i stedet for at sende en mail. Brug det fjerneste toilet og den fjerneste printer og gå en tur i pausen, foreslår han.

Poul Winterberg Henriksen anbefaler desuden aftaler med de kolleger der sidder sammen med dig.

– Skab en kultur hvor det hverken er irriterende eller latterligt at rejse sig og og bevæge sig for kroppens skyld. Så gør I hinanden en stor tjeneste.

Ofte smutter de gode vaner efter lidt tid, men så kan I beslutte at tage dem op igen eller finde på nye. Også når det angår gode vaner, kan variation og fornyelse være inspirerende.

Vær aktiv på job og i fritid

Men hvordan ved man nu om man sidder og står rigtigt?

– Det er lettere at få en god holdning og gode arbejdsstillinger når kroppen er vågen og stimuleret, forklarer Poul Winterberg Henriksen. Det bedste du kan gøre, er at bevæge dig hyppigt i løbet af arbejdsdagen og desuden sørge for motion og bevægelse i pæne mængder i fritiden. Gerne mere end den daglige halve time som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

– Den halve time slår ikke til hvis resten af hverdagen er stillesiddende. Motion og fysiske udfordringer vækker blodomløb, nervesystem og reflekser. Måske er det en ide med lidt fælles motion på arbejdspladsen, fx træning med elastikker, foreslår han.

Fordi vores arbejdsliv bliver mere og mere statisk set fra kroppens synspunkt, bliver aktiv fritid vigtigere og vigtigere.

– De naturlige impulser i retning af at ville bevæge sig i løbet af arbejdsdagen er stærkere når bevægelse er prioriteret i fritiden. Bevidstheden om kroppen og dens behov for bevægelse stiger, og kroppen bliver bedre til selv at sige til og fra, siger fysioterapeut Poul Winterberg Henriksen.