Balance i livet: Arbejd hjemmefra – med ro i maven!

Tekst: Karen Albertsen, cand.psych., ph.d., arbejdsmiljøforsker og partner i TeamArbejdsliv

Foto: Shutterstock

Det handler blandt andet om struktur, rytme og indstilling hvis det skal blive en succes at arbejde hjemmefra, mener arbejdsmiljøforsker.

Usædvanligt mange af os arbejder hjemmefra i denne tid. Nogle er vant til det, for andre er det nyt. Nogle er trygge ved det, andre er skeptiske – for kan man arbejde effektivt hjemme fra privaten? Sidder folk ikke bare i sofaen og driver den af eller ordner vasketøj og laver mad? Kan man overhovedet følge med i hvad der sker på arbejdspladsen og blandt kollegerne? Og bliver det i øvrigt ikke ensomt?

Spørgsmålene er relevante, og det interessante er at vi som samfund lige nu deltager i et utilsigtet eksperiment, hvor vi mere eller mindre frivilligt afprøver fordele og ulemper ved distancearbejdet.

Og det er næppe en overraskelse at der ikke findes et klart svar på om hjemmearbejde er godt eller skidt. For det afhænger naturligvis af mange faktorer: Arbejdets art, arbejdspladsens DNA og kultur, hvor meget vi arbejder henholdsvis hjemmefra og fra den fysiske arbejdsplads, vores private situation og ikke mindst vores temperament.

Fleksibilitet og færre forstyrrelser

– En gennemgående erfaring fra før corona-krisen er at muligheden for at kunne arbejde hjemmefra betyder noget positivt. Det giver en kærkommen fleksibilitet i arbejdsdagen, ikke mindst for børnefamilier, at man fx kan hente sine børn i fornuftig tid, og så arbejde videre om aftenen. Det er simpelthen lettere at få privatlivet til at hænge sammen hvis nogle arbejdsopgaver kan løses hjemmefra, fortæller Karen Albertsen, som er psykolog, ph.d. og forsker i psykisk arbejdsmiljø.

Mange føler også at det er lettere at koncentrere sig og være effektive når de arbejder hjemmefra.

– På arbejdspladsen kan vi opleve mange forstyrrelser – og det er ofte forstyrrelser som andre ikke nødvendigvis oplever som forstyrrende. Hvis en kollega lige kommer med en velment bemærkning eller spørger om noget, virker det måske ubetydeligt, men bliver vores koncentration afbrudt mange gange, kan det gå ud over effektiviteten, påpeger Karen Albertsen, og tilføjer at hjemmearbejdets større ro og forudsigelighed på samme måde kan være en fordel og virke som et pusterum hvis man er meget travl eller stresset.

Udfordringer

Men der er naturligvis også udfordringer.

– Når man altid kan arbejde, risikerer man også fornemmelsen af aldrig at have fri. Det er en åbenlys udfordring man er nødt til at adressere, siger Karen Albertsen:

– Nogle har også børnene hjemme. Og hvordan håndterer man lige den situation uden at ende med dårlig samvittighed både over for både familien og arbejdet? Hvordan navigerer man imellem nyhedsstrømmen, arbejdsopgaverne og børnenes hjemmeopgaver? For det kan jo også derhjemme være svært at sige nej til forstyrrelser – som når børnene lige skal spørge om noget, dørklokken ringer eller huslige opgaver trænger sig på.

Løsningen ligger i at skabe struktur, mener Karen Albertsen. At gøre det tydeligt for os selv og andre hvornår vi arbejder, og hvornår vi har fri.

– Ellers ender det med at vi er halvt til stede hele tiden, og det giver permanent dårlig samvittighed og i høj grad også dårlig kvalitet! Derfor er det vigtigt at prioritere nærvær og tilstedeværelse der hvor man er, siger hun.

Mere konkret kan det betyde at man har et aflukket arbejdsværelse, melder ud hvornår man starter, hvornår man er færdig, og hvornår man holder pauser (og dermed kan forstyrres). På den måde kan man arbejde 100 pct. når man arbejder – men nok så vigtigt også være sammen med familien og holde fri når man gør det.

Det kræver mere disciplin og tydelighed, og det kan man lære sig, men naturligvis vil det være sværere for nogle end for andre, påpeger Karen Albertsen.

Arbejdspladsens interesse

Undersøgelser viser at vi generelt er rigtig glade for at have mulighed for at arbejde hjemmefra, og at vi er mindst lige så effektive som hvis vi var til stede på arbejdspladsen, fortæller arbejdsmiljøforskeren. Men hvordan ser det ud fra arbejdsgiverens synsvinkel? Hvad betyder det for arbejdspladsen hvis mange arbejder hjemme?

– Kontakten til ledelse og kolleger spiller ind. Coronakrisen har vist os at der er alternative muligheder for at holde kontakt – videomøder, mails og lignende – men generelt vil jeg tro at 2-3 hjemmearbejdsdage om ugen er grænsen, hvis man ikke skal miste kvalitet i forhold til såvel samarbejde, koordinering, informationsflow mv. som fornemmelsen af samhørighed. Men igen – det afhænger af arbejdets art og arbejdspladsens struktur, siger Karen Albertsen.

– Uanset hvor udviklede vi bliver teknologisk, vil der være elementer som vi kommer til at savne hvis vi ikke mødes fysisk. Vore kommunikation, fx til fysiske møder, er mere nuanceret når vi kan inddrage vores kropssprog og observere hinanden, ligesom opgaver som eksempelvis brainstorming typisk trives ved og boostes af fysisk samvær, påpeger hun.

Og endelig kræver hjemmearbejde naturligvis tillid mellem ledelse og medarbejdere. Man kan ikke overvåge sine medarbejdere på samme måde når de sidder i hver sin bolig. Men tilliden kan være et spørgsmål om tilvænning, mener Albertsen, og det er en af mange faktorer som coronasituationen sandsynligvis vil gøre os klogere på. Nogle arbejdspladser vil finde ud af at det faktisk kan lade sig gøre, og måske endda i nogle tilfælde er mere effektivt og økonomisk at lade medarbejderne arbejde hjemmefra. Mens vi i andre funktioner og på andre parametre vil opdage hvor meget vi har brug for at være sammen.

For en oplevelse mange af os nok har haft under coronakrisen, er at vi måske nok kan blive trætte af både chefen og kollegerne, men det er slemt helt at undvære dem.