For nogle er mode livet. Andre er døde af at følge moden. For både sygdomme, skavanker og fysisk ubehag kan skyldes fikse ideer fra trendsetterne, mener designforsker, som her giver eksempler på hvordan kroppen gennem tiderne er blevet påvirket af moden.

Klæder skaber folk, siger man. Men det er som bekendt folk der skaber klæderne, og moden afspejler og underbygger tidens menneskesyn og kultur.

Gennem tiderne er kroppen blevet præget af modens idealbilleder, og i vores vestlige kultur har der gennem historien været flere eksempler på kvindemode som har medført forringet livskvalitet eller decideret sygdom. Et godt eksempel er korsettet, fortæller førstelektor og designforsker Kirsten Røvig Håberg fra Høgskolen i Oslo.

Deforme organer

– Med korsettet blev kvindernes form gjort anderledes end den naturligt er, og bevægelsesfriheden blev stærkt reduceret. Mange ting blev vanskeligere at gøre, som for eksempel at ride og danse, fortæller hun.

Allerede i 1600-tallet var korsettet brugt blandt adelen, og fra 1830’erne var timeglas-silhuetten det fremherskende ideal. Til trods for at læger og kvindesagskvinder allerede fra 1850’erne kæmpede mod korsettet, blev det snøret strammere og strammere frem mod 1890’erne, hvor det ideelle taljemål var 47 cm. (I dag har den gennemsnitlige britiske kvinde, iflg. en nyere undersøgelse, et taljemål på 86,4 centimeter!, red.)

Den hårde tilsnøring skabte problemer med indeklemte og deforme indre organer. Blegsot var en almindelig sygdom dengang, og den opstod netop af en deformeret lever, forårsaget af hård tilsnøring lige fra barneårene.

Desuden gjorde snøringen at trykket på brystkassen blev så stort at lungerne ikke kunne udvide sig normalt – med hæmmet vejrtrækning og mindsket iltoptagelse som konsekvens.

Drak eddike og spiste kridt

Fra ca. 1888 til 1910 havde den idealiserede kvindekrop stadig et usædvanligt smalt liv, men kvinden blev desuden korsetteret i en S-formet, yderst usund svajrygget facon.

Korsettet var i disse år et statussymbol som markerede afstand fra kropsarbejde. Smukke klæder og kostbare, upraktiske dragter viste ægtemandens sociale position.

– Korsettet udtrykte kropslig kontrol, selvdisciplin og holdninger som afspejlede det højere borgerskabs livssyn. Kendetegnet på kvindelighed var svaghed og bleghed, og dette gav sig udslag i hovedpine, gråd og træthed, fortæller Røvig Håberg.
Skønhedsidealerne var nøje bestemt: Ansigtet skulle have høj pande, lille og lige næse, lys gennemskinnelig hud, slank krop, små hænder og fødder.

– Forældre så med angst på døtre der voksede sig stærke, høje og kraftige, og det fortælles at forældre kunne sætte døtrene på hårde slankekure, nærmest sultekure, i håb om at opnå det eftertragtede ideal, siger designforskeren.
For at blive spæd, bleg og æterisk måtte man dog også gribe til andre metoder end slankekure og korset.

– Man kunne drikke eddike og spise kridt, for det fik man kvalme af, og dermed mistede man madlysten – og opnåede den eftertragtede bleghed.

Ny kvinderolle

– Set i et historisk lys blev korsettet dog ikke kun afskaffet af sundhedsmæssige årsager, men af langt mere komplekse grunde, fortæller Røvig Håberg.

Kvinderollen forandrede sig, kvindens sociale stilling blev anderledes da flere fik adgang til studier og erhverv fra 1890’erne og frem. Gymnastik blev indført som fag i slutningen af 1800-tallet både for piger og drenge, og sport stod stærkt i forhold til at frigøre kroppen fra korsettet.

– Kvinders livvidde øgedes med 40 procent fra 1890 og frem til 1920. Og da indsnøringen forsvandt, forsvandt også kvindesygdommen blegsot, siger Røvig Håberg.

Skader af sko

Hvor fælt det end kan lyde at vores – ikke fjerne – formødre således pinte sig selv i modens navn, så skal vi ikke lede længe efter noget sammenligneligt i vores egen tid og samfund.

– Damesko, særligt de med høje hæle, kan sammenlignes med kvinders brug af korset hvad angår ubehag, sundhedsplager og deformiteter. For de højhælede sko kan skade tæerne og den naturlige fodbue, påpeger Røvig Håberg.

Til trods for dette har de høje hæle domineret modebilledet i utallige år, og lige siden 1700-tallet har sko med mere eller mindre høje hæle været forbundet med et feminint og elegant udseende. Desuden har en lille og elegant fod været modeidealet for kvinder helt siden den tid.

– Det har ført til at kvinder ofte har købt for snævre og lidt for små sko, hvilket har skabt problemer for foden – i form af fx ligtorne og deforme tæer, slutter førstelektoren.

I Danmark har forskning blandt andet vist at mere end hver femte kvinde i 50’erne har så store fodproblemer at det generer hende både på arbejdet og i fritiden – problemer der langt overvejende er forårsaget af forkert fortøj. Samtidig viser en undersøgelse at 9 ud af 10 danske børn har begyndende fodskader allerede som 12-årige, først og fremmest fordi deres fodtøj ikke er fodformet.

Og med nutidens trusser der løfter og flader, jeans der strammer, for ikke at tale om skønheds-implantater og overdreven træning – ja, så gentager historien sig måske igen og igen, blot i nye klæder!