Din krop fortæller en historie

Af Maria Andersen, fysioterapeut

Dit udtryk er andres indtryk. For din krop fortæller hvordan du har det lige nu, men den afslører også historier om din fortid.

At stivne af skræk, at ånde lettet op, at være nedtrykt eller at bide tænderne sammen. Sproget er fuldt af udtryk som disse, og de gør det let at danne indre billeder, for de afspejler den tætte sammenhæng mellem krop og psyke: Vores sindstilstand påvirker kroppen og vice versa.

Blandt andet derfor har alle mennesker deres helt unikke kropslige udtryk. Hver især udsender vi en masse signaler, mere eller mindre ubevidst. Man kan tale om at kroppen sladrer (om hvem du er, og hvordan du har det), eller at kroppen husker (hvad du har været igen­nem af fysiske og psykiske påvirkninger). Kroppen fortæller altså en historie – din historie.

Men hvordan læser man denne historie? Det er ligetil at observere isolerede aspekter som holdning, vejrtrækning og øjenkontakt, men hvordan kom­mer man under overfladen og får en dybere indsigt i og forståelse af den person man står overfor?

Først og fremmest er det vigtigt at erkende at ingen delkomponenter bør eller kan stå alene.

Der findes ikke en entydig facitliste på hvad én kropsstilling eller bevægelse kan tilskrives af præcis betydning. Et eksempel kan være korslagte arme: Dette kan betyde at en person er distanceret, men det kan lige så vel bunde i at vedkommende blot sidder afslap­pet i lige præcis den stilling. Vil man afkode kropssproget, har man brug for yderligere observation – fx vil et nærværende blik og mimik give en indikation om at personen i denne situation er nærværende og engageret.

Fortiden sætter spor

Overordnet set er vores kropslige udtryk et produkt af både tidligere og nuværende påvirkninger. Grundlæggen­de besidder vi nogle medfødte anlæg; altså hvordan vi er bygget. Dertil kommer hvilket tempe­ra­ment vi er udstyret med; har vi f.eks. tendens til at være opfarende med højt spændingsniveau, eller er vi mere rolige og afslappede. Kroppen vil desuden løbende formes af de påvirknin­ger den udsættes for – der dannes mentale og fysiske ”spor”, som i større eller mindre grad influerer på kropsudtrykket. Har et menneske f.eks. oplevet et trau­ma­tisk overfald, kan det skabe en generel utryghed, hvilket bevirker at vedkom­mende konstant spænder i kroppen og har svært ved at komme tæt på andre mennesker. Ubearbejdet kan det udvikle sig til et mere kronisk opspændt kropsmønster.

Vores bevæge­erfaringer spiller også ind. En person der har danset ballet i mange år, vil eksempelvis have et mere graciøst og let bevægemønster end en bokser. Endnu en vigtig kompo­nent er vores vaner. F.eks. kan man hos en person med en nu kureret skade se et ændret gangmønster, som blev tillært mens der var smerter. Og naturligvis vil emotionelle forhold som f.eks. glæde, forelskelse, utryghed, angst og vrede ligeledes påvirke ens kropsudtryk.

Også viljen kan, på sin vis, spille ind på kropsudtrykket. Man kan eksempelvis i en given situation forsøge at ændre sit kropsudtryk fra at være usikkert og søgende, til at vise overskud og selvtillid. Men hvis det man udtrykker kropsligt, ikke svarer overens med hvordan man egentlig har det, vil det give forstyrrede signaler, og i det lange løb skal der mere end en god skuespiller til at skjule uoverensstemmelsen. Samtidig vil den respons man får fra andre mennesker, sandsynligvis være uhensigtsmæssig, fordi den jo adresserer et ”falsk jeg”. Derfor arbejdes der inden for psykiatrien med at det netop kan være en styrke at udtrykke det man føler – godt såvel som skidt. Her vil man fokusere på sindstilstanden, og sideløbende arbejde med kroppen og kropsudtrykket, så de to faktorer hænger bedre sammen og kan give hinanden en synergieffekt.

Maria Andersen er fysioterapeut og Basic Body Awareness-terapeut og arbejder som klinisk underviser på Psykiatrisk Center, Hvidovre.

 …

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres som udgangspunkt ikke!

Kroppens udtryk er et produkt af:

– gener/kropsbygning
– temperament
– personlig historie og erfaringer
– vaner
– den aktuelle sindstilstand
– evt. vilje

Hvad kroppen fortæller

Kroppens udtryk er en vigtig informationskilde når læger og terapeuter arbejder. Fysioterapeuter inddrager i større eller mindre udstrækning ”hele” mennesket ved at se på både fysiske, psykiske og sociale aspekter, og her kan kropsudtrykket give mange informationer. I psykiatrien er man særlig opmærksom på psykosomatikken – dvs. sammenhængen mellem krop og psyke – og her ser man meget på den enkelte persons ressourcer med fokus på kropsbevidsthed og bevægekvalitet; altså hvordan vedkommende bruger og mærker sin krop under hvile og bevægelse.

Når fysioterapeuten betragter og undersøger kroppen ud fra en psykosomatisk vinkel, er det primært med fokus på:

Mentalt nærvær: Er vedkommende til stede i kroppen eller fraværende og distanceret fra kroppen? Hvis vi f.eks. er stressede eller bekymrede, vil der sjældent være mentalt over­skud til at fokusere på kroppen eller sanse denne. Nedsat grad af nærvær vil ofte afspejle sig i kroppen i form af dårligere bevægekvalitet. Tænk eksempelvis på hvor distræt, hektisk, anspændt og klumret du kan være hvis du har travlt. Øjnene kan ligeledes give en indikation af vores nærvær og aktuelle sindstilstand: Er øjnene flakkende, stirrende, skulende, smilende; er personen træt og fjern i blikket etc.

Vejrtrækningen: At trække vejret er som bekendt en af de mest essentielle kropsfunktioner, og vores følelsesmæssige tilstand og reak­tioner påvirker direkte vores vejrtrækning. Vi holder for eksempel typisk vejret når vi bliver forskrækkede, mens vejrtræningen bliver dyb og rolig når vi slapper af, og uregelmæssig og overfladisk når vi er stressede.

Muskelspændinger: Kroppen reagerer på de ting den udsættes for. Er der fare på færde i form af f.eks. stress, smerter eller angst, vil nervesystemet reagere med en ur-instinktiv ”kamp­­/flugt­mekanisme” der kan forårsage muskelspændinger. Er vi i pressede situationer for længe af gangen, kan spæn­dingerne sætte sig permanent til et muskel­panser – og dermed være en indikation på fortræng­ning af følelser og konflikter. Er vi opgivende og passive, vil det omvendt bevirke under­spændt muskulatur. Muskelspændingen påvirkes naturligvis også af rent fysiske påvirkninger, fx kan lang­va­rigt siddende arbej­de ved et for højt bord for­år­sa­ge nakke- og skulderspændinger.

Holdning: Set fra en psykosomatisk vinkel kan man overordnet inddele i tre holdningstyper.

Ingen af os er rendyrkede typer, men som regel har vi tendenser i retning af én af dem:
• Slap foroverbøjet: Kan være indikation på for lavt energiniveau, opgi­ven­de ind­stil­ling eller nedtrykthed.
• Stram foroverbøjet: Ses ofte hos en anspændt og defensiv person.
• Ekstensionsholdning (soldaterholdning): En typisk ”tagen sig sammen”-tendens hvor ryg­gen er helt rank; evt. for at dække over indre usikkerhed.

Bliv bedre til at aflæse kropsudtryk

• Stil dig foran et spejl. Kan du skabe en kobling mellem hvad du ser, og hvordan du har det? Det kan gøre dig klogere på dit eget kropsudtryk i relation til din aktuelle sindstilstand.

• Gå rundt og mærk kroppen under forskellige bevægelser. Prøv f.eks. at gå på tæer og på hæle, med bøjede eller strakte knæ, eller mærk hvordan temposkift ændrer dit gangmønster. På denne måde kan du øge dit nærvær og din evne til at sanse med kroppen.

• Vær opmærksom på hvilke kropsstillinger og bevægelser der får dig til at føle dig godt tilpas. Med denne bevidsthed har du mulighed for at øge dit velvære via dit kropsudtryk.

• Observer folk på gaden hvor du ikke selv er medaktør. Herved kan du skærpe din evne til at iagttage og aflæse kropslige signaler.

• Se en film uden lyd og erfar hvor meget det faktisk er muligt at forstå uden at kunne høre hvad personerne siger. På den måde træner du tolkningen af sanseindtryk uden at blive forstyrret af sproglige input.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Del på: