Nudging – Et puf i den rigtige retning

25, 24, 23, 22…et rødt display viser hvor mange sekunder der går, inden vi fodgængere får grønt lys. Og det virker. Næsten alle venter tålmodigt, og i forhold til tidligere er der langt færre som tager chancen og smutter over for rødt.

Trafiklys der tæller ned, er et eksempel på nudging. Ved nudging bliver vi nænsomt puffet i en bestemt retning og ændrer på den måde adfærd – vel at mærke uden tvang og uden at miste fornemmelsen af at vi stadig har et valg. For vi kan jo stadig vælge at smutte over vejen inden lyset skifter til grønt.

Et andet eksempel er de skriggrønne skraldespande i København, der nu står overalt i byen. Ved nogle af dem er der endda malet fodspor der fører hen mod skraldespanden. Den første måned faldt mængden af henkastet affald med hele 46 %, og efter tre måneder var effekten stadig tydelig.

Når nudging virker, bygger det ikke mindst på at vi mennesker er sociale væsener. Uden at tænke nærmere over det, efterligner vi ofte andre og er egentlig godt tilfredse med at vi selv slipper for at træffe alt for mange valg. Vi er i mange situationer tilbøjelige til at følge normerne og flertallet, så når et hotel skriver på sine badeværelser at tre ud af fire gæster vælger at genbruge deres håndklæde, så virker det. Så væger de fleste at genbruge håndklædet frem for at smide det til vask.

Vi følger hellere ligemænd end eksperter

Vi følger dog helst nogle der ligner os. Derfor hjælper det ikke nødvendigvis at eksperter eller politikere fx fortæller os at vi bør motionere mere. Effekten er langt større hvis det er nogle vi opfatter som vores ligemænd, der giver os et kærligt puf – fx en kollega. Så er der gode chancer for at vi ændrer adfærd, også på langt sigt. Derfor arbejder nogle virksomheder bevidst med begrebet sundhedsambassadører, hvor menige medarbejdere uddannes til at blive en slags forbilleder for deres kolleger.

Et af de steder hvor der arbejdes meget aktivt med begrebet nudging, er på Hospitalsenheden Horsens. Hospitalet har uddannet 23 ”top-nudgers” fra mange forskellige afdelinger – lige fra malerne i teknisk afdeling til læger og sygeplejersker. Formålet er at gøre det nemt og attraktivt at udføre bestemte handlinger, og noget af det hospitalet har set på, er de indkaldelsesbreve der sendes til patienter inden en planlagt operation. Tidligere blev de ikke læst ret godt, så op mod to ud af hver fem patienter havde ikke forberedt sig som de skulle, når de mødte op – eller de mødte slet ikke op.

Antallet af udeblivelser er halveret

Nu er der mindre tekst i indkaldelsesbrevene, som også er blevet målrettet den enkelte, ligesom de vigtigste budskaber nu fremhæves med farve.

– Desuden har vi lagt en lille film på vores hjemmeside, hvor man kan se hvordan man skal forberede sig, fortæller sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen. I brevene står der nu også at ”vi forventer at du er velforberedt”, og at ”vi står klar til modtage dig”, så patienten får en klar fornemmelse af at der står et helt hold klar til at tage imod ham eller hende.

– Man kan sige at vi nudger vores patienter til at være godt forberedte. Vi er også begyndt at sende sms-påmindelser, og det har halveret antallet af udeblivelser, så vi nu er nede på 4-5 procent, oplyser Inge Pia Christensen.