Hej du, sid lige stille!

Af: Ib Salomon, journalist

De er nemme at distrahere, de keder sig hurtigt, og de vrider sig ofte uroligt på stolen – børn med ADHD er de fleste stødt på, og alle har tilsyneladende en mening om ADHD. Det gør det svært at skelne mellem fakta og myter.

De fleste har nok mødt dem: Børn med så meget krudt i sig at de ikke kan sidde stille, men konstant må bevæge sig rundt og måske røre ved alt hvad de kommer i nærheden af. De har svært ved at fokusere, er nemme at distrahere og keder sig hurtigt.

Tidligere blev et barn med sådan en adfærd bare kaldt uartigt eller uopdragent, men der kan faktisk være tale om en medfødt udviklings-forstyrrelse – den kan spores til bestemte områder i hjernen – og i gennemsnit er der rundt regnet ét barn med ADHD i hver klasse. Forkortelsen står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og har helt erstattet den tidligere betegnelse, DAMP. Udbredelsen af ADHD er næsten den samme overalt i verden – i runde tal er det en forstyrrelse som rammer 1 ud af 25.

Også Jette Myglegaard, formand for ADHD-foreningen, møder mange myter og fordomme, for alle har tilsyneladende en mening om forstyrrelsen. En af de mest udbredte er netop at ADHD bare skyldes dårlig opdragelse.

– Men den eneste måde at komme myterne til livs er at få facts på bordet, siger Jette Myglegaard. Det gælder blandt andet kønsfordelingen, for de fleste tænker straks på vilde drenge når man siger ADHD, men alt tyder på at der er næsten lige så mange piger med ADHD. Ofte kommer forstyrrelsen bare til udtryk på en anden måde blandt piger. Piger med ADHD er generelt mere stille og sidder fx ofte og dagdrømmer når de ikke kan koncentrere sig. I skolen kniber det tit med at få tingene gjort, og mange piger med ADHD har svært ved at holde venskaber.

Både for drenge og piger med ADHD gælder det at man ofte må trække en tredjedel fra børnenes biologiske alder for at finde deres modenheds-alder. Et ADHD-barn på 9 år vil eksempelvis ofte have en modenhed som en 6-årig uden ADHD. Nogle børn med ADHD har også lav kropsbevidsthed. Den kan fx komme til udtryk ved at de har svært ved at mærke varme eller kulde.

Hos to ud af fem forsvinder ADHD

ADHD er i høj grad arvelig. I langt de fleste tilfælde har en af forældrene haft en tilsvarende forstyrrelse, viser det sig, men tidligere blev man bare ikke diagnosticeret. Omkring hvert femte tilfælde af ADHD kan skyldes for tidlig fødsel eller uheldige påvirkninger, både før og efter fødslen – det kan være infektioner eller kemiske stoffer.

Nogle børn viser symptomer allerede i børnehavealderen, hvor de fx har sproglige vanskeligheder, mens andre først viser sikre tegn på forstyrrelsen når de begynder i skole.

Hos omkring to ud af fem forsvinder forstyrrelsen med alderen. Det sker i alderen 12 til 24 år, men for flertallet – tre ud af fem – fortsætter vanskelighederne faktisk ind i voksenalderen, hvor de ofte kommer til udtryk i form af psykiske lidelser. Det har senest en stor amerikansk undersøgelse påvist. I den fulgte forskerne 5700 børn født i byen Rochester mellem 1976 og 1982, og konklusionen er at ADHD bør betragtes som en kronisk lidelse, akkurat som diabetes er det.

– Vi lider af den misforståelse at ADHD bare er en irriterende forstyrrelse i barndommen – en lidelse som bliver overbehandlet. Men intet kunne være længere fra sandheden, mener lederen af undersøgelsen, lægen William Barbaresi fra Boston Children’s Hospital.

Faste spise- og sovetider

Behandlingen af ADHD spænder vidt. Medicin hjælper mange, men bestemt ikke alle – og hos 20-30 pct. af børnene har den medicinske behandling, oftest med Ritalin, ingen effekt. Desuden diskuteres bivirkningerne af medicinen.

Nogle har gavn af samtaler med en psykolog, andre har brug for en meget rolig og konsekvent struktur med faste spise- og sovetider, og det kræver ofte en helhedsorienteret indsats i hjemmet. Som et tilbud til voksne med ADHD har ADHD-foreningen indført mestringskurser, der skal gøre det lettere at håndtere hverdagens udfordringer.

Enkelte børn med ADHD kan have gavn af ændringer i kosten. Nogle få reagerer fx negativt på slik, farvestoffer og mælk, men generelt har forskerne svært ved at pege på enkeltfaktorer i kosten som enten kan forværre eller mindske ADHD-symptomerne. En hollandsk undersøgelse tyder på at det der kaldes “eliminations-diæter”, kan reducere ADHD-symptomerne. Diæterne går ud på at man holder sig til basale fødevarer, men problemet med diæterne er at de er meget indgribende i familiens og barnets hverdag, så forskerne konkluderer at metoden bør undersøges bedre inden den kan anbefales som led i ADHD-behandlingen.

Kilder: Københavns Universtitet, Servicestyrelsen.dk, levemedadhd.dk, Videnskab.dk, Netdoktor.dk, Jette Myglegaard, formand for ADHD-foreningen, m.fl.

Kærlighed i kaos

“Rutiner kan give ro, og vores samvær er ikke længere præget af negativitet og kaos. Vi er blevet bedre til at rose i stedet for at skælde ud, og vi føler i det hele taget at vi er blevet bedre forældre.”

Sådan lyder tilbagemeldingen fra de forældre der har testet et program som kaldes “kærlighed i kaos”. Det er udviklet af ADHD-foreningen og henvender sig til forældre med børn i alderen 3-9 år. Der er tale om et træningsprogram, et mestrings-kursus, som strækker sig over 12 aftener og ledes af frivillige forældre-trænere.

Nu skal programmets effekt undersøges videnskabeligt, og det er formanden for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard, “hammerstolt” af. Hun kalder det den største milepæl i foreningens historie, for det er første gang at frivillige inddrages i et så omfattende forskningsprojekt. TrygFonden har skudt penge i projektet, som ledes af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen skal finde sted næste år og vil involvere 40 frivillige forældre-trænere og 140 forældre.

ADHD-foreningen har ca. 7000 medlemmer og står bl.a. for hjemmesiden www.adhd.dk

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Del på: