Dr. med. Finn Bojsen-Møller løser ikke sudoku og tager ikke fiskeolie til morgenmad. Til gengæld tog han som pensionist en uddannelse til folkeskolelærer – efter næsten 50 år som respekteret underviser på blandt andet medicinstudiet. Han har også købt en pølsevogn, og han er i fuld gang med at finde ud af hvordan en bilmotor fungerer. 80-årige Finn Bojsen-Møller er ikke kun et usædvanlig skarpt hoved, men også en social ildsjæl, der mener at livet handler om at gøre nytte.
– Jeg kan godt finde på at sige „hvad er det nu han hedder…?” På det ene punkt, når det gælder personnavne, kan der godt være lidt forsinkelse på linjen. Men ellers kan jeg ærlig talt ikke mærke at jeg i dag er 80 år, siger pensioneret universitetslektor og professor Finn Bojsen-Møller. Han er et livsbekræftende bevis på at jo mere vi udfordrer hjernen, jo skarpere holder vi os livet igennem.
Finn Bojsen-Møller løser ikke sudoku og tager ikke fiskeolie til morgenmad. Til gengæld holder han sit og sin hustrus landsted Slettebjerggård kørende med 30 heste, 30 tønder land – og fem hjerneskadede unge mennesker, der bor på stedet. Finn Bojsen-Møller og hans hustru Merete har drevet bosted og lilleskole på stedet siden 1987, hvor deres egne fire børn var fløjet fra reden, fortæller anatomi-professoren, der stadig er tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor. Parret tilbyder også aktiviteter til børn og unge fra Halsnæs Kommune, blandt andet ridning og andre former for fysisk aktivitet. Aktuelt er der planer om at etablere en stor aktivitetsbane – en agility-bane à la dem man bruger til hundetræning – på en grøn mark på grunden. Banen kan ses fra Finn Bojsens-Møllers hus og bliver på størrelse med en fodboldbane, med mulighed for at kravle, klatre, krybe og i det hele taget slippe motorikken løs. Blandt andet fordi kroppen, ifølge Finn Bojsen-Møller, ofte kan være en „genvej” til indlæring – både hos voksne og børn, og for ham handler det om at bygge videre på de ressourcer der er.
Både han og hans kone føler en forpligtelse til at hjælpe de medmennesker der har brug for det, og de har gennem deres samvær med børn og unge set hvor vigtigt det er at stille alle børn, også dem der har haft en svært start på livet, opgaver der udfordrer og udvikler dem uden at knække dem.
– Det giver selvtillid, uanset om det er små opgaver. Hvad enten det handler om at strigle heste, passe en pølsevogn eller håndtere en motorcykel, så gør øvelse mester. Bare tænk på sport: Det er 5 % talent og 95 % flid, så der er håb også for dem der ikke er begavede fra starten.
Det tror Finn Bojsen-Møller og hans kone på. Derfor har de investeret i en stor rødmalet pølsevogn, der frekventerer markeder i området og kan hyres til private fester.
– Man kan hyre os – eller rettere vore unge – til at sælge pølser. Projektet går ud på at lære unge mennesker der har fået en hård start i livet, helt basale ting som hygiejne, service, købmandsregning og hvordan man omgås andre på en konkret og håndfast måde. Det lærer de i vognen, og når de har styr på fx hygiejne, får de et diplom. Det betyder meget, forklarer Finn Bojsen-Møller.
Ud over pølsevognen og de andre tiltag som ægteparret løbende finder på, er Finn Bojsen-Møller fra morgen til aften aktiv på Slettebjerggård. Så er der lige en hest der er syg og skal tilses af dyrlægen. Så skal der købes en vaskestation til stalden. Der skal tages stilling til foder og til lærebøger; der skal slås græs og høstes. Et projekt ny stald med otte ponybokse er netop ved at være afsluttet. .
– Det er naturligvis stimulerende at være i gang, men det er ikke hobby. Det er hverdag. Det koster at drive så stort et sted som dette, og man bliver ikke ligefrem forgyldt som pensioneret universitetslektor, selv om der nok er nogen der tror det, forklarer Finn Bojsen-Møller, som faktisk har en hobby: Den ligger fortøjret tre kilometer fra gården i Hundested Havn. Ud over at sejle har han også travlt med Facebook, sms’er, møder med lilleskolens leder, Anja Henning, og som bestyrelsesmedlem i Foreningen for Fodsundhed.
– Jeg synes ikke der er noget fantastisk i at være i gang som 80-årig. Når man er så heldig at leve i dette samfund på denne tid – og så undervejs kun er løbet ind i nogle bagateller – så kan man sagtens arbejde. Jeg har lyst til at sige til min generation “at gøre nytte er at leve” – snarere end “at rejse er at leve”, som den gamle digter ellers sagde.
Gennem lilleskole, bosted og sit store sociale engagement har Finn Bojsen-Møller hjulpet mange unge med alvorlige indlæringsproblemer videre i uddannelsessystemet. For syv år siden tog han folkeskolelæreruddannelsen for at kunne føre Slettebjerggårds elever op til 9. og 10. klasses afgangsprøve:
– Jeg slap for den pædagogiske del af lærereksamen; de fandt at jeg efter 40 års undervisning alligevel var „uden for pædagogisk rækkevidde”, griner han og viser sit allernyeste projekt frem: Lærebog i motorlære!
– Ja, jeg er lige gået i gang med at studere en ny bog om diesel- og ottomotorer, fordi en af eleverne har rigtig svært ved at få hul på læsningen, til gengæld er han god til alt med biler og motocross, så jeg håber at jeg kan finde det omtalte crack, hvor lyset kan trænge ind, siger Finn Bojsen-Møller og erkender at der i hvert fald er to ting han er sikker på medvirker til at han holder sig frisk:
– Jeg er nysgerrig, og så sidder jeg stort set aldrig ned. I hvert fald ikke på hænderne. Og den kombination virker åbenbart!
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.