Du er ikke alene

Hver tredje dansker oplever at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Det indebærer at man må forholde sig til nye og ukendte ting i en verden der for de fleste er ukendt land. Det kan opleves som et umenneskeligt pres at opretholde en hverdag og ikke mindst at hjælpe den syge uden at miste sig selv.

Mere end hver tredje dansker bliver på et tidspunkt pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Måske er det en ægtefælle, et barn, en god ven eller en af forældrene der får en psykisk sygdom. Fælles for de fleste pårørende er at den kendte og trygge hverdag med ét slag forsvinder. Mange oplever at de bliver handlingslammede.

– Det har store konsekvenser for den der for første gang får psykisk sygdom ind på livet som pårørende. Man kan opleve at hele ens verden bryder sammen, at den nye situation er uoverskuelig og håbløs. Man føler at man på samme tid skal forsøge at støtte og hjælpe den syge og tage vare på sig selv.Nogle pårørende ofrer sig helt urimeligt i processen – andre viger bort og holder afstand fordi de skammer sig, siger overlæge og psykiater Jes Gerlach, der stiftede PsykiatriFonden i 1996, netop for at formidle viden om psykisk sygdom til de pårørende.

En psykisk sygdom kan vise sig på meget forskellige måder. Nogle gange virker det som om sygdomsudbruddet kommer som et lyn fra en klar himmel, som man f.eks. ofte ser ved skizofreni. Der har måske – set i bakspejlet – før sygdomsudbruddet være en længere periode hvor den syge har holdt sig mere for sig selv, har været mere grublende og eftertænksom
end vanligt, men hvor man har slået det hen som et overgangsfænomen. Man kan som pårørende have reageret med en vis irritation, vrede eller utålmodighed. Det er en helt normal og forståelig reaktionsmåde.

Vær åben, søg viden og pas på dig selv!

Selv om det kan være svært at være åben og betro sig til andre, viser alle erfaringer, at det betaler sig – og at det ikke blot hjælper den pårørende, der ofte kæmper med en overvældende følelse af at være alene. Det hjælper også den syge selv. Et stærkt netværk af pårørende, der har overskud og ikke mister sig selv, kan nemlig hjælpe den syge til hurtigere helbredelse og til at finde en måde at indrette sit nye liv på. Men at være åben over for omverdenen lyder nemmere end det er.

Derfor kan det være nemmere at starte med noget mere håndgribeligt og konkret – nemlig med at søge viden. Viden om sygdommen får man først og fremmest ved at lytte til den der er syg. Det er ikke sikkert man forstår det hele – men man kan ikke undgå at blive klogere.
Det er også en god ide at samle teoretisk viden om sygdommen.

Som pårørende vil man forfærdelig gerne gøre noget eller få nogen til at gøre noget. Men så godt som alt omkring psykisk sygdom er langsommeligt. Jes Gerlach understreger at pårørende alligevel kan gøre meget for at støtte den syge:

– Pårørende der har overskud til f.eks. at deltage i samtaler med den syges psykiater, kan øge sandsynligheden for at den syge holdes på rette kurs. For en patients samtaler med psykiateren og andre behandlere er vigtige – men det afgørende er om tingene kan føres ud i livet når man kommer hjem. Her spiller pårørende en stor rolle, siger han.

Sæt grænser

At sætte og respektere grænser er vanskeligt, men nødvendigt. Og det gælder både den syges grænser og ens egne. Man skal gøre det klart over for den syge hvad man kan hjælpe med, og hvad man ikke kan hjælpe med. Når det er svært at definere egne grænser, så er det jo fordi man i princippet vil gøre alt for at den syge bliver rask.

Mange pårørende påtager sig et enormt ansvar. Men til tider er det at sætte grænser netop at vise ansvar. Det handler ikke om at være egoistisk – men om at passe på sig selv. Man skal huske på at man i krisesituationer selv har ønsker og behov. Det er derfor heller ikke unaturligt at krisen kan udvikle sig til sorg. Sorg over varige ændringer i den syges personlighed og ikke mindst sorg over tabet af muligheder for at leve en normal tilværelse eller realisere drømme.

Fordomme og myter kan lede til isolation og skyldfølelse

Psykiske sygdomshistorier er sjældent det man underholder med i kantinen eller til middagsselskaber. Brækkede ben, børnesygdomme og selv mere alvorlige fysiske sygdomme er nemmere for de fleste at forholde sig til end depression, selvskade eller skizofreni.Det er svært at finde et rum hvor man som pårørende kan tale naturligt og frit om psykisk sygdom, og man kan føle sig alene og isoleret. Tit er der skyldfølelse og bebrejdelse med i spillet – for myterne og fordommene om psykisk sygdom lever i bedste velgående og gør det ekstra vanskeligt at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Både fordi psykisk sygdom af nogle ses som svaghed. Men også fordi flaskehalsen i manges øjne peger på familien når ondets rod skal lokaliseres.

– Da jeg begyndte i psykiatrien i 70’erne – og faktisk længe efter – var opfattelsen at de pårørende skulle holdes væk fra den syge og ofte var skyld i sygdommen. Skizofreni blev fx forklaret med moderens ambivalente holdning til barnet og den ´kølige mor´s manglende vilje til at lukke barnet ind. Skizofreni var ikke en sygdom, men en reaktion på syge omgivelser. Sådan er opfattelsen heldigvis ikke i dag, siger Jes Gerlach.

Men tendensen anes stadig – både når det gælder opfattelsen i befolkningen generelt, hvor tankegangen ofte er at det nok er nogen i familien der har svigtet. Men også i det psykiatriske behandlingssystem selv er det som om man ikke rigtigt kan bestemme sig for om de pårørende skal betragtes som en byrde og belastning eller som en ressource, en vidensbank og en del af løsningen.

Gode råd til pårørende • Stil spørgsmål og søg information • Lyt til den syge • Det er naturligt at reagere følelsesmæssigt • Gå langsomt frem • Respektér hinanden, giv plads, og sæt klare grænser • Vær åben og ærlig • Se bort fra det der ikke kan ændres • Oprethold dagligdagen • Motivér den syge til at følge den medicinske behandling • Motivér den syge til at undgå alkohol • Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler • Hjælp den syge med at løse ét problem ad gangen • Sænk forventningerne midlertidigt • Pas på dig selv! Kilde: ‘Råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom’ af Jes Gelach (red.), PsykiatriFondens Forlag

…

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres som udgangspunkt ikke!