Flemming Enevold håndhæver retten til at være den han er. Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner. Han fandt balancen gennem meditation. 

Jeg har altid taget for meget ind. Det er min egenart at der sker så meget i mig, men det er også det som giver mig min kreativitet.

Flemming Enevold er 60 år og kendt som skuespiller, sanger og teaterleder. Som ung led han i perioder af voldsomme depressioner og manier, og længe så han skamfuldt sig selv som syg eller forkert.

Gennem meditation og selvindsigt skabte han et indre ståsted, som har gjort det muligt for ham at forvandle sine ’skævheder’. Der er stadig kurver, men han mister ikke længere balancen. Sker det at udsvingene bliver for voldsomme, ved han fra sin vedholdende træning præcis hvad han skal gøre.

– Det vigtigste er vågent at registrere hvad der er i gang, og forholde mig neutralt over for de tanker og følelser der hvirvler rundt. Uanset hvor voldsomme de er. Så lander jeg det sted i mig selv hvor der er balance, og hvor der altid hersker en forunderlig klarhed. Herfra kan jeg styre trygt igennem hvad som helst, siger han.

Klaver og kristne dyder

I sit arbejde som skuespiller går Flemming Enevold i ofte ekstreme psykiske tilstande. Som fantomet i operaen, der gemmer sig i selvhad og længes efter kærlighed. Sværest og mest lærerigt er det at spille mennesker der er lukket inde i sorg og vrede, som også han selv har været det.

– Depressioner har været min største opgave og min største gave. Jeg har følt mig til depression og alvorlige smerter i kroppen, siger Flemming Enevold, der er vokset op i et hjem med klaver og folkekirke-kristne dyder.

– Her var kun pæne, udvalgte følelser tilladelige. En skolepsykolog spurgte mig på et tidspunkt hvordan jeg egentlig havde det. Det var jeg ikke i stand til at svare på, for det var der sgu aldrig nogen der havde spurgt mig om før, beretter han.

Medicineret til zombier

Flemming Enevold har i mange år været helt fri af medicin og lever i fred med sin psykiske konstitution.

– Jeg har et fremragende liv som jeg ikke ønsker anderledes. Og alt det jeg har erfaret, har jeg et stort ønske om at give videre. Når du har været i Afrika og mødt den kvælende varme, krybet og de vilde dyr, ved du noget som man ikke kan læse sig til i en bog. Derfor bruger jeg i dag som frivillig en del tid sammen med mennesker der er erklæret psykisk syge.

Flemming Enevold har med kognitiv meditationstræning baseret på egne erfaringer hjulpet flere især unge mennesker.

– Det er fantastisk at se dem vende tilbage til livet efter at have været ’medicineret til zombier’. Det kan være en kolossal udfordring at lukke øjnene og møde sit indre kaos hvisdrevet til at gå hele vejen gennem mørket for at gennemlyse det, siger Flemming Enevold, der som leder af Gladsaxe Teater udlevede de mere maniske og selvsikre sider af sig selv.

– Jeg ved at jeg kan fylde det hele og kan have en tendens til at holde hof. Det er lederen og entertaineren i mig. Kunstneren i mig står for den sarte side.

Gennem meditation har han lært at møde sig selv med kærlig opmærksomhed. Noget han mener at alt for mange i vores kultur mangler evnen til.

– Der er i tiden en naivitet omkring meditation og selvfordybelse der kan føre til narcissisme i stedet for nærvær. Men kan du ikke reelt og autentisk mærke dig selv, kan du heller ikke mærke andre. Jeg ved at de tunge følelser du spiser, og de tårer du drikker, fører man er kommet langt væk. Vejen tilbage kræver en stor personlig indsats og begynder altid med åndedræt og krop.

Mange af de unge Flemming Enevold møder, er opgivet af systemet. Derfor kræver arbejdet uendelig tålmodighed, men den har han.

– Jeg ved af egen erfaring at når du er psykisk sårbar eller psykisk syg, så er det allervigtigste, men også det allersværeste, at finde hjælp. Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Min plads i livet

Motion har også hjulpet til at dæmpe udsvingene. Men når man har tendens til manier, kan løbetræning få præg af besættelse.

– I en periode løb jeg 12 km hver dag, og det var for meget. Nu tager jeg det roligt. Jeg cykler, går ture og bruger min Pilates-bold, siger Flemming Enevold, der har brug for et stort fysisk overskud når han står på scenen.

Som når han til sommer spiller ’Lærenemme Rita’ på Grønnegårdsteatret med Cecilie Stenspil og til efteråret ’Tribadernes nat’ på Betty Nansen Teatret med Paprika Steen. Fysikken hjælper ham også når han optræder som crooner med Frank Sinatras gyldne swingrepertoire eller stiller op som konferencier eller foredragsholder.

– Jeg elsker at stå på en scene, og sangen og musikken har været min redningsplanke fra jeg var barn. Jeg kan til hver en tid fortabe mig ved klaveret, og at synge er ren terapi, fortæller Flemming Enevold, der tidligt tog fat på at optræde.

Han elskede de sørgelige sange i mol, og sang gerne foran et hvilket som helst publikum. Der blev som regel meget stille.

– Jeg tror de syntes at jeg var en mærkelig dreng fordi jeg ellers var typen som var god til det med sport og piger. Men det er balsam for min sjæl gennem sangen at kaste mig ind i de store følelser. Så føler jeg at jeg indtager den plads i livet som er min.

Maniodepression: Himmel og helvede Sygdommen er karakteriseret ved store skift i stemningsleje, afbrudt af perioder hvor man fungerer normalt. Under depression er man præget af dyb håbløshed, lav selvfølelse og mangel på mening. Mani fører derimod til hyperaktivitet, impulsivitet og høj selvfølelse. 1-2 procent af befolkningen har denne sygdom, som måske hænger sammen med dårlig regulering af signalstoffer i hjernen og ofte udløses af psykologisk belastning. Sygdommen kaldes i dag bipolar sygdom.

…

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres som udgangspunkt ikke!