Overbelastningsskader hos børn og unge

Af: Lars Damsbo, idrætsfysioterapeut

Foto: Scanpix/Iris

Børn kan også få overbelastningsskader. Faktisk får de flere og andre typer skader end voksne. Varieret træning, opmærksomhed og hurtig indsats er blandt de vigtigste råd hvis man vil forebygge.

For år tilbage dyrkede børn ofte flere sportsgrene, cyklede i skole, klatrede i træer og legede udendørs i langt højere grad end i dag. Heldigvis er der stadig mange børn der dyrker idræt, men blandt de børn der dyrker idræt, ser man en tendens til tidlig specialisering, dvs. at barnet kun dyrker én sport, men til gengæld i mange timer hver uge; og i den øvrige fritid er de mere stillesiddende, ser mere tv og spiller computer. Det medfører en manglende motoriske alsidighed og en risiko for meget ensidig belastning af de samme strukturer i kroppen; og dermed øges risikoen for overbelastningsskader. Ikke blot træningsmængden og –intensiteten, men også konkurrencen og presset er steget i takt med den tidlige specialisering, og det øger risikoen for overbelastning endnu mere.

Sådan mærkes overbelastning

Symptomerne på overbelastning kommer i fire faser:

  1. Ømhed efter træning og ømhed ved igangsætning
  2. Smerte ved idrætsaktivitet, men uden tab af præstation (dvs. barnet kan stadig præstere som det plejer)
  3. Smerte ved idrætsaktivitet. Præstationen bliver ringere.
  4. Kronisk smerte, der også er til stede i hvile.

Overbelastningen er typisk lokaliseret til overgangen mellem sener og knogler, der hvor senerne hæfter på knoglerne, samt i de lange rørknoglers vækstzoner.

Det kan være svært at skelne mellem smerter og muskelømhed, men smerter er mere skarpe og sidder tæt på leddene ved overbelastningsskader. En simpel tommelfingerregel er at den unge atlet ikke må have ondt dagen efter sport. Ligeledes må generne ikke forværres fra gang til gang.

Ansvaret for at undgå overbelastningsskader hos børn ligger i høj grad hos forældre, trænere og specialforbund, som også har ansvar for – hvis skaden er sket – at der tages fornuftig hånd om overbelastningen, så den ikke udvikler sig. Det kan ikke forventes at barnet selv kan håndtere en overbelastningsskade.

Børn får særlige typer skader

Børn og unge kan udvikle overbelastningsskader som voksne ikke oplever, idet de kun ses under væksten. I perioden op til og under vækstspurten (for drenge typisk op til 14-års-alderen, for piger 12-års-alderen) er der særlig høj risiko for overbelastningsskader i knoglernes vækstzoner, fordi knoglestyrken der er relativt nedsat. Vækstzonerne findes for enden af de lange rørknogler, eller der hvor muskler og sener hæfter på knoglerne; og hvor det for voksne er senen der er svagest, er knogle-vækstzonerne hos børn svagere end en stærk muskel-sene-enhed.

Et eksempel kunne være fodbold, hvor gentagne spark, opbremsninger, hop og løb hos det 11-12-årige barn vil forårsage så meget træk i knogle-vækstzonen på underbenet (der hvor knæskalssenen hæfter på skinnebenet) at den bliver irriteret og hæver op. Ofte ses en bule på skinnebenet lige under knæet, som er byldeøm ved berøring. Lidelsen kaldes ”Osgood-schlatter-knæ”. Hos den voksne vil det i tilsvarende tilfælde være senen der overbelastes, og resultere i ”springerknæ”.,

Et andet eksempel er Morbus Severs, hvor vækstzonen i hælen overbelastes hos børn omkring 8-12-års-alderen, mens den voksne i stedet overbelaster akillessenen.

Overbelastning af vækstzonen ved senehæfterne er som regel ufarligt, og når den unge er udvokset, er der sjældent mén efter det. Derimod ser det ud som om overbelastningsskader i vækstzonerne i de lange rørknogler kan forstyrre den normale vækst.

Behandling

Overbelastningsskader behandles bedst med aflastning og justering af træning. Det er vigtigt at identificere hvad det er der skaber overbelastningen, og dernæst reducere eller fjerne dette.

Ved begyndende gener, fx opvarmningssmerter, kan mængden og/eller intensiteten nedsættes. Fx kan man ved Osgood-schlatter-knæ tage gymnasten ud af springtræning, men fortsætte med gulvøvelser. Er der smerter under og efter træning, skal man i en periode tage atleten helt ud af den aktivitet der er årsag til symptomerne (se boksen side xx).

Det er vigtigt at sætte ind så hurtigt som muligt. Ved hurtig indsats kan skadesperioden være kort, mens for sen indgriben medfører forværring af skaden og længere restitution – i værste fald op til et år.

Tilbage til sport

Betragt tilbagevenden til sport som en stige, hvor man tager ét trin ad gangen. Øvelser og aktiviteter skal kunne udføres korrekt og uden smerter under og efter, før næste trin påbegyndes. Sværhedsgrad og belastning øges – under hensyntagen til smerter og hævelse – indtil barnet er tilbage på samme niveau som før skaden. Det anbefales at forløbet styres af en læge og/eller fysioterapeut.

Sideløbende trænes den øvrige del af kroppen, og konditionen holdes ved lige så godt som muligt. For at undgå ny overbelastning skal tilbagevenden til sport ske gradvist gennem delvis deltagelse i træning, siden fuld træning og delvis deltagelse i kamp, og til slut fuld træning og fuld kamp/konkurrence.

Træthedsbrud

Unge atleter har større risiko for såkaldt træthedsbrud i en knogle end voksne. Træthedsbrud (hvor knoglen revner pga. vedvarende overbelastning) er typisk lokaliseret til tæer, skinneben, lægben, lårben, albue og 4. og 5. lændehvirvel. Sidstnævnte opstår typisk omkring 6- eller 12-års-alderen, hvor smerter i lænderyg og evt. i baller og ben er symptomerne. Lændesmerter hos børn i mere end tre uger skal udredes med billeddiagnostik. Langt de fleste opdager ikke at de har træthedsbrud i ryggen før de er midt 30’erne, hvor års fejlbelastning af discus kan begynde at give smerter.

Langt de fleste træthedsbrud hos børn kan afhjælpes med aflastning fra sport og langsom tilbagevenden. Ubehandlet kan træthedsbrud give langvarige og evt. kroniske problemer.

Særligt opmærksom skal man være på træthedsbrud på lårbenshals, skinneben, indersiden af anklen, fodrodsknogler, lilletå, sesamknogler, under storetåen, knæskal, albue og håndled, som alle ubehandlet kan give langvarige og i nogle tilfælde kroniske problemer. Derfor kan det være relevant med billeddiagnostik hvis barnet/den unge oplever vedvarende smerter nævnte steder. Derudover kan overbelastning af ledbrusken i få tilfælde føre til løsning/læsion af brusken og medføre hævelse, smerte og nedsat bevægelighed. Fuldstændig aflastning løser ofte problemet hvis læsionen er stabil. Hvis ikke, kan operation være nødvendig. Denne skade ses oftest i knæet.

Overtræningssyndrom

Også børn og unge kan overtræne. Det kan vise sig ved at præstationerne daler, og barnet/den unge oplever træthed, muskel- og ledsmerter, hjertebanken og personlighedsforandringer mod det depressive.

Dette er en alvor form for overbelastning, som skal undgås for enhver pris. Overtræning kan forebygges ved at barnet/den unge varierer sin træning (deltager i mere end én sportsgren), holder fri fra organiseret sport min. 1-2 dage om ugen, og holder længerevarende pauser fra sin sport hver anden til tredje måned mens han eller hun fokuserer på andre aktiviteter, gerne forebyggende træning. Desuden bør trænere (og forældre) holde fokus på barnets mål og motivation frem for deres eget, og fokusere på kompetencer og teknik frem for konkurrence og resultater. Trænere skal først og fremmest instruere i aldersrelateret sjov og interessant træning.

Du kan finde litterære kilder til artiklen nederst på denne side.


Det øger risikoen for overbelastningsskader hos børn

Ydre risikofaktorer

  • Tidlig specialisering (fokus på én sport)
  • Stor træningsmængde
  • Stor konkurrence og øget intensitet
  • Træning hele året rundt uden pause
  • Deltagelse på flere hold
  • Pres fra forældre og trænere

Risikofaktorer hos barnet/den unge selv

  • Vækstspurt, ubalance mellem vækst og styrke
  • Knoglernes vækstzoner og -skiver
  • Gentagen stress af ledbrusken
  • Nedsat knoglestyrke (træthedsbrud)
  • Tidligere skade

 

Symptomer og hvad man kan gøre

SymptomerHvad kan man gøre? (børn før puberteten)Hvad kan man gøre? (børn under og efter puberteten)
Let smerte efter træning og leg og evt. i starten af træningen og legen.Barnet skal undgå de bevægelser der gør ondt i starten af træningen. Barnet må fortsætte inden for smertegrænsen og holde øje med om det får smerter bagefter.Afhængigt af smerternes omfang nedsættes træningen med 20-30 %. Ømheden skal være helt væk i ca. 1 uge før træningsmængden øges igen.
Smerte i starten af træning/leg, nogle timer efter aktivitet og næste morgen.Træningen/legen nedsættes så symptomerne ikke er til stede. Undgå konkurrence.Gå træningsplanen igennem. Nedsæt træningen med min. 50 %. Undgå konkurrencer. Opsøg behandler.
Smerte under træning/leg, efter aktivitet og dagen efter.Fuldstændig hvile fra udløsende aktivitet. Opsøg behandler.Fuldstændig hvile i en kortere periode fra den type aktivitet der provokerer generne. Alternativ træning, der ikke medfører ømhed, anbefales. Opsøg behandler.
Træning/leg er vanskelig på grund af smerter. Markant smerte ved dagligdags aktiviteter.Total træningspause og aflastning fra de aktiviteter der provokerer generne, indtil barnet er blevet tilset af læge eller fysioterapeut.Total træningspause og afholdelse fra alle aktiviteter der provokerer generne, indtil den unge er tilset af læge eller fysioterapeut.

 

5 simple råd: Sådan forebygger du overbelastningsskader

  • Hold mindst 1-2 dage fri fra din sport hver uge
  • Træningstid, -distance, -repetitioner og –belastning må ikke øges med mere end 10 % pr. uge
  • 2-3 måneders pause fra sporten pr. år. Gerne med pause hver tredje måned. I stedet kan der arbejdes med styrke, kondition og koordination som forebyggelse.
  • Dyrk flere sportsgrene, og vent med specialisering til under/efter puberteten. Det øger de motoriske færdigheder, nedbringer risikoen for overbelastningsskader, giver en mere komplet atlet, og tilsyneladende mister disse atleter ikke terræn sportsligt (undtagelser er svømning og gymnastik).
  • Forebyg skader ved at træne styrke, udholdenhed og smidighed (under og efter puberteten)

 

Vækstrelaterede skader

SkadeFørpubertetpubertetefterpubertetVækstzone/områdeDrengePiger
Morbus sever (hælen)xxHæl10-12 år8-10 år
Morbus osgood-SchlatterxxFremspring øvre skinneben10-15 år10-15 år (piger først)
Morbus Sinding-Larsen-JohanssonxxNedre del af knæskal10-15 år10-15 år (piger først)
Little league’s shoulderxxØverste del af overarm14 år14 år
Little league’s elbowxxØverste del af underarm9-12 år9-12 år
Patellofemoralt smertesyndromxxomkring og under knæskalPiger>drenge
Femuroacetabular impingementxxhofte/lyskeUnder vækstspurtUnder vækstspurt
Spondylose/spondylolistese (forskydning af lændehvirvel)xxxLænderyg, evt. baller, ben6-7 år og igen ca. 12 år6-7 år og igen ca. 12 år

 

Kilder

DiFiori JP, et al., Overuse injuries and burnout in youth sports: a position statement from the American Medical Society for Sports Medicine. Br J Sports Med 2014;48:287-288

Carolyn A, et al, injury Prevention in Child and Adolescent Sport: Whose Responsibility Is it? Clin J Sport Med – Volume 16, No 6, Nov 2006

Tamara C, et al, National Athletic Trainers’ Association Position Statement: Prevention of Pediatric Overuse Injuries., Journal of Athletic Training Vol 46 – No 2 – April 2011

Joel S. Brenner, Overuse Injuries, Overtraining, and Burnout in Child and Adolescent Athletes, American Academy of Pediatrics Vol. 119, No 6, Juni 2007

Eva Jespersen et al, Idrætsskader hos børn og unge, Månedsskrift for almen praksis nr. 4, april 2017, årgang 95, side 340-350.

Brukner & Khan, Clinical Sports Medicine s. 535-545, 2016

Team Danmark, ATK 2.0 Træning af børn og unge, s. 114-151

Klinikker i nærheden af dig