Der trækkes godt til i både elastikker og smilebånd, når medarbejderne i Hjemmeplejen Amager mødes til træning ude på plænen.
De 400 medarbejdere er delt op i forskellige grupper på omkring 35 i hver. Hver gruppe har selv bestemt hvordan de vil tilrettelægge de obligatoriske 35 minutters træning om ugen, som kan være fordelt over to eller flere dage. Træningen står i vagtskemaet på lige fod med en besøgsblok og er en fast del af de fælles møder i grupperne.
– Da vi startede, tænkte jeg at det her aldrig ville komme til at fungere, men jeg blev positivt overrasket, fortæller Gitte May Jensen, der er arbejdsmiljørepræsentant og støtte for de forskellige træningstovholdere i Hjemmeplejen Amager.
– De fleste sprang op og var med fra starten. Andre skulle lige varme lidt op, og se at det ikke handlede om at tabe sig eller svede, men at det bare var en enkel måde at styrke musklerne på, så vi kan holde til vores arbejde, fortæller hun.
Gruppelederne holder øje med om folk møder op, så træneren kan koncentrere sig om at sætte gang i øvelserne. Det var også gruppelederne der tog en snak med de få skeptiske medarbejdere, for at finde ud af om det var skavanker eller bekymringer der holdt dem tilbage. I så fald tilbød Arbejdsmiljø København (Københavns Kommunes interne rådgiver i arbejdsmiljø) en individuel samtale med råd og vejledning. Det har fået stort set alle til at bakke helt op om træningen.
– Vi har været i gang i 3-4 år nu, og der er masser af sjov og ballade. Folk er glade for det. På et tidspunkt var der nogle af medarbejderne der var kede af at de ikke kunne træne på grund af corona. De kunne mærke de fik ondt i nakke og skuldre. Så det var let at få folk i gang igen da vi endelig måtte, siger Gitte May Jensen.
Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune der har bestemt, at Hjemmeplejen Amager skal træne i arbejdstiden. Det gælder også de 6.500 andre medarbejdere uanset, om de sidder og taster på et kontor, rører i gryderne i køkkenet eller hjælper fru Hansen i seng.
Det begyndte med et pilotprojekt fra 2013-16, hvor 10 plejecentre deltog. Projektet havde så gode resultater at politikerne besluttede at gøre det til en varig indsats. Det tog tre år fra 2017 til 2020 at implementere det alle steder, men nu er det en helt integreret del af arbejdet.
– Formålet er at forebygge nedslidning og bidrage til et langt og holdbart arbejdsliv, fortæller Maja Schønheyder, som er fysioterapeut i Arbejdsmiljø København, der har implementeret de nye vaner i organisationen.
Overalt er der fulgt op med samtaler og fysiske test af medarbejderne. Både for at holde øje med at indsatsen virker, men også for at motivere.
– Der er evidens for at 35 minutters arbejdsrelateret styrketræning om ugen er nok til at gøre en forskel. Men vi har også spurgt medarbejderne. Det viser sig at de har færre smerter, de oplever arbejdet som mindre hårdt og får øget energi. Desuden har vi fysisk kunnet måle, at de er blevet stærkere, og det er folk meget interesseret i at få at vide. Det er vigtigt at måle på effekten. Det er en del af at fastholde motivationen, forklarer Maja Schønheyder.
Det er en stor proces at ændre vanerne for 6.500 medarbejdere.
– Det er vigtigt at have alle niveauer med i organisationen, fra toppen og ud til den lokale ledelse, MED udvalg og medarbejderne. Vi startede med områdecheferne og har haft alle ledere på workshop, så de vidste hvad de skulle melde ud om. Vi har selv deltaget i personalemøder, og hver enkelt medarbejder er blevet tilbudt en motiverende samtale med en fysioterapeut. Og så har vi stadig den løbende opfølgning, fortæller Maja Schønheyder.
Arbejdsmiljø København har uddannet træningstovholdere i hver enkelt gruppe. På tre dage har de lært en masse forskellige øvelser og fået adgang til en øvelsesbank, som løbende udvikles med nye øvelser. 1-2 gange om året kommer de ind på en inspirationsworkshop for at få nye idéer. Hver afdeling eller gruppe der laver øvelser, har fået elastikker og højttaler, så de kan sætte musik til træningen.
Medarbejderne behøver ikke lave de samme øvelser. Det er helt op til hver gruppe at tilrettelægge træningen. I Hjemmeplejen Amager har de for eksempel lagt øvelseskort ud, og så har hver medarbejder kunnet vælge den eller de øvelser de havde lyst til.
– Vi har også haft en plakat med en krop på, hvor medarbejderne kunne markere hvor de havde ondt eller trængte til at få flere kræfter. Så kunne træningstovholderen vælge nogle øvelser som passede til det. For nylig har vi fået nye øvelser hvor man skal være to og to. Det synes folk er megasjovt, fortæller Gitte May Jensen.
Nye øvelser og variation i programmerne er vigtigt for at holde gejsten oppe over længere tid. Arbejdsmiljø København er derfor også meget opmærksom på at samle og dele erfaringer og idéer fra de forskellige grupper i hele organisationen. Det er Gitte May Jensen glad for.
– Vi får meget støtte fra Arbejdsmiljø København og hele tiden nye øvelser. Det er godt, ligesom det er rart at vi kan komme ind til workshop og få inspiration til nye måder at gøre det på, siger hun.
Arbejdsmiljø København oplever dog også at i en travl hverdag kan nogle arbejdspladser have svært ved at fastholde træningen.
– Det er en løbende proces at få fastholdt træningen og derfor forsøger vi hele tiden at støtte enhederne bedst muligt i at få det til at fungere i en travl hverdag, siger Maja Schønheyder.
Denne artikel er produceret af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø, Velfærd og Offentlig administration (BFA), www.arbejdsmiljoweb.dk, hvor du kan læse meget mere om arbejdsmiljø, forebyggelse og strategi. På www.forflyt.dk/traening kan du få ideer til træning på jobbet.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.