(Denne artikel findes også i en forkortet udgave)

---

Mindfulness er en universel menneskelig evne

– en måde at være opmærksom på –

som kan kultiveres, opretholdes og integreres

i dagligdagen gennem en dyb undersøgelse,

der som brændstof har en regelmæssig

meditationspraksis.

J. Kabat-Zinn og S. Santorelli (2008)

---

Kroppen er et gådefuldt fartøj. Fascinerende mystisk med sine mirakler og tydeligt klar i sine krav og udtryk. Vi fødes gennem kroppen, lever i den og forlader den en dag med et sidste suk.

Kroppen er der hele tiden, som et muligt anker for vores vandrende sind.

Et sted at vende opmærksomheden tilbage til, hver gang vi opdager, at vi er blevet ’ude af os selv’ eller selvforglemte.

Mindfulness eller bevidst nærvær kan opfattes som ”en akse, livet kan dreje sig om”. (Risom, 2013).

En livline.

En del af en meditativ træning med et spirituelt sigte.

Måske betyder det spirituelle i sidste instans helt enkelt at opleve tingenes helhed og sammenhæng direkte, at se hvordan individualiteten er forbundet med totaliteten, og at intet er adskilt eller fremmed.

 Kabat-Zinn (1994)

---

Det er en god idé at undersøge, hvad der motiverer én for at sætte sig i meditation, især når vedholdenheden udfordres.

Selvberoligelse, selverkendelse og selvbefrielse er horisonter, som ofte nævnes.

Mindfulness delen af den meditative praksis handler især om selvberoligelse eller regulering af følelser og fysiske problemer.

 Kroniske fysiske smerter kan lindres – men også forpinte følelser som fx angst, depression og stress.

Man øver sig i at flytte opmærksomheden, fx fra smerten eller ærgrelsen over fortiden og bekymringen  for fremtiden, til en mere fredsommelig væren med og rummende accept af virkeligheden her og nu.

Før man sætter sig, kan enkelte smidiggørende og dynamiske yoga stillinger gøre godt, gerne efterfulgt af en afspændende kropsgennemgang.

Den der øver yoga

fjerner kroppens ukrudt

så haven kan vokse

Iyengar

---

I mindfulness træning er en venlig indstilling til kroppen, og de måder man holder den på, af stor betydning.

Den kropslige træning må gerne være krævende, vekslende med restituering, men altid opmærksom og kærlig.

Bevidsthed om hvad man indtager og i øvrigt byder sig selv, bliver afgørende.

Ligesom det, at man opsøger og bidrager til kærlige og harmoniske relationer.

For nylig spurgte min ven på 5 år mig; ”Hvad er  meditation?”

Jeg svarede, at det er noget, dyr ikke kan.

Dyrene ved ikke, at de tænker eller føler eller mærker, de gør det bare.

Det gør mennesker også for det meste, men vi kan vide af, at vi ikke er det, vi tænker og føler og mærker. Dyrene aner det ikke.

Vi har en mulighed, dyrene ikke har.

Vi kan  være vidner til vores tanker og følelser og sansninger.

Det kaldes bevidst nærvær eller mindfulness.

Helt enkelt og naturligt, men ikke nødvendigvis let. Ligesom at lære sig at cykle eller spille på et instrument. I starten kræver det disciplin og vilje og efterhånden bliver det uundværligt.

Det er lidt med meditation som med balancen.

Man finder den ikke en dag og så er den der bare.

Den skal findes, holdes og genfindes på ny.

Som at holde en snurretop snurrende.

Husk på din meditation flere gange om dagen.

Som et strejf eller en duft.  

Den formelle praksis, som man kalder dét at sidde på puden, er basis for den uformelle praksis, som er en måde at være i relation til livet på.

Venligt, vågent og uden at dømme det, du bliver opmærksom på.

I god med kontakt med krop, vejrtrækning og følelser. Lytte til stilheden bag lydene.

Pausen mellem ind- og udånding iagttages.

Mind the Gap.

Tålmodigt, helt stille og uden anstrengelse.

Don’t try too hard.

Så let som månens stråler hviler på floden.

En anden kendt metafor for meditation er sammenligningen med at sidde i biografen. Man sidder og iagttager sindets bevægelser, som en film på lærredet. Man forsøger at slappe af overfor sindets indhold, uden at lave om på noget. Man kalder det, at iagttage sindets formdannelser. Intentionen er, måske på sigt at blive lidt mindre styret af sindet. Træffe begavede og empatiske valg. Respondere fremfor reagere.

Som fysioterapeut og mindfulness lærer ser jeg kroppen, som en meget præcis meddeler.

Når man sidder helt stille, udfordres kroppen gevaldigt. Det utålmodige sind meddeler sig gennem kroppen. Kroppen, som lever af bevægelse og er vant til at føje det urolige sind, vil tilskynde til at ændre stilling, til uro eller sløvhed. Ofte er det eksistentielle temaer, der på både munter, næsten banal og ofte dramatisk vis symboliseres i kroppens reaktioner på den provokerende ro.

Det er i starten slet ikke let at sidde stille i længere tid. Rastløshed og irritation er velkendte fænomener. Temaer der måske genkendes fra andre sammenhænge i ens liv. I selverkendelsens tjeneste.

Psykoterapi kan i denne sammenhæng blive en del af en personlig modningsproces.

Ønsket om selvbefrielsen inviterer til, at man finder en lærer.

Det skønne er, at en følelse af frihed ofte opstår spontant. I glimt. Måske allerede  første gang, du sætter dig og lader sindet falde til ro.

Man taler om en slags uskyld. En ædruelighed.

A Beginners Mind. En ikke-stræbende indstilling.

Meditative åndehuller i hverdagen skabes fx på følgende måder:

• Vær bevidst om dit nærvær i forskellige daglige gøremål.
• Brug en let indre øvelse, når du gør almindelige ting.
• Vær bevidst om dit åndedræt flere gange om dagen.
• Søg empati og opmærksomt nærvær i kontakten med et andet menneske.

(Risom, 2013)

---

Ideen med at lære sig at meditere er af mange blevet misforstået som en indadvendt og selvoptaget proces.

Det er i virkeligheden det modsatte.

Meditation stimulerer til omsorgsfuldt nærvær både overfor en selv og overfor andre.

Mindfulness drejer sig om den helende relation mellem mennesker. (Santorelli, 2017).

Hvordan omsættes dette konkret i ens eget liv?

Det hele med lethed, humor og inderlighed.

”He who binds to himself a joy,

does the winged life destroy

He who kisses it as it flies

lives in eternities sunrise.

William Blake

---

Referencer:

Bertelsen, J. (2010). Et essay om indre frihed. København: Rosinantes forlag.

Risom, J.-E. (2007). Nærværsmeditation. Nr. Snede: Soma forlag.

Risom, J.-E.  (2013). Mindfulness og meditation i liv og arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.

H., T. Nhat (2013). Kunsten at kommunikere.  Dansk Psykologisk Forlag A/S.

Kabat-Zinn, J. (1994). Lige meget hvor du går hen er du der. Valby: Borgens Forlag.

Santorelli, S. (2017). Bliv hel. Mindfulness i medicin og sundhedsvidenskab. Dansk Psykologisk Forlag A/S

---

Kom godt i gang med meditation og mindfulness med denne “Lille meditations-øvelse”