Styrketræning med frie vægte

Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere at isolere enkelte muskler – og så er maskiner lette at gå til. De frie øvelser udfordrer til gengæld koordination og balance mere, og øvelserne kan blive mere funktionelle, hvis man tilrettelægger træningen fornuftigt. Men de frie øvelser kræver meget god og kontrolleret teknik, og risikoen for skader, overbelastning og uhensigtsmæssige medbevægelser er større.