Uønsket lyd – ”Så hold dog k…..”

Af: Marianne Nørup, fysioterapeut

Støj påvirker trivsel og koncentration, og i grelle tilfælde også hørelsen. Adfærdsregler, god indretning, akustik og lyddæmpning er nøglen til at begrænse problemet.

Støj er det vi danskere oftest klager over når det gælder indeklimaet. Et højt lydniveau, eksempelvis som på industriarbejdspladser, børnehaver osv., kan ikke blot spolere vores arbejdsglæde og koncentration, men også i værste fald give høreskader. Men lydene behøver ikke være høje for at irritere – forstyrrende støj er et tiltagende problem blandt kontoransatte, ikke mindst på grund af det stigende antal storrumskontorer. Flere undersøgelser viser f.eks. at 60 pct. af ansatte i åbne kontorlandskaber forstyrres af støj, hvor det i enkeltmandskontorer kun er 6 pct. 

Støj er uønsket lyd

Al slags uønsket lyd er støj og dermed et arbejdsmiljøproblem, uanset om støjen stammer fra et trykluftsbor eller fra kolleger der taler i telefon i baggrunden.

Støj på arbejdspladsen deles op i tre typer:

Meget høj støj er et mere eller mindre konstant højt støjniveau, for eksempel fra larmende maskiner i en fabrikshal. Kraftig støj kan give høreskader. Risikoen for høreskade hænger sammen med den samlede lydenergi der rammer øret i løbet af en hel arbejdsdag.

Pludseligt opstået støj, impulsstøj, er eksempelvis et skud, slag på metal eller en anden pludselig og meget kraftig lyd. 

Impulsstøj er mere høreskadende end konstant støj. En undersøgelse fra det svenske forsvar viste for eksempel at værnepligtige artillerister fik høretab på trods af at de anvendte høreværn.

Forstyrrende støj er lyd der generer og distraherer når vi eksempelvis skal koncentrere os om en opgave. Der behøver ikke være tale om høje lyde, og forstyrrende støj er ikke skadeligt for hørelsen. Ifølge en nyere dansk undersøgelse med 16.300 deltagere er forstyrrende støj et stort og stigende problem på danske arbejdspladser. 42 procent af deltagerne i undersøgelsen udsættes for forstyrrende støj i mere end en fjerdedel af arbejdsdagen.

Lyd der forstyrrer, kommer oftest fra andre menneskers aktiviteter. Det kan være kollegers samtale i baggrunden, en ringende telefon der ikke bliver taget, eller en printer der skriver ud.

 Forskning tyder på at især tale forstyrrer.

Også arbejdets art har stor betydning. Medarbejdere med forholdsvis stort behov for koncentration og mindre behov for videndeling bliver mere forstyrrede i storrumskontoret end deres kolleger.

Hvornår er støj særligt generende?

En dansk undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejsmiljø viste at støj er mest generende når:

– lyden ikke har nogen betydning for os, for eksempel når en kollegas telefon ringer,

– vi opholder os i lokaler med dårlig akustik,

– vores arbejde kræver stor koncentration og opmærksomhed,

– vi føler os stressede.

De fleste af disse faktorer kan vi gøre noget ved, og forskning viser heldigvis også at det nytter at gøre en indsats!

 

Bliv klogere:

Du kan læse undersøgelsen ‘Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’ på www.arbejdsmiljoforskning.dk.

Find yderligere viden og gode råd på bl.a. Indeklimaportalen.dk og Arbejdsmiljoviden.dk.

I artiklen ”Kontorlandskaber: Velsignelse eller forbandelse?”  kan du få tips til hvordan I får storkontoret til at lykkes!


 


Ssshhh!

Dæmp støjen!

Der er overordnet to måder at forbygge støj på: Man kan ændre adfærden i lokalerne, og man kan ændre på de fysiske rammer. 

Indretning

  • Tænk støjisolering og akustik nøje ind før der bygges nyt. Er det for sent, kan lydisolering af vinduer, facader og ydervægge samt andre tiltag være relevante. Få evt. hjælp af en uvildig konsulent.
  • Vær bevidste i valget af materialer. Vælg materialer der er gode til at transmittere lyd. Hårde gulve og overflader gør f.eks. ikke noget godt for akustik og lydniveau.  
  • Indret jer efter hvilken type arbejde der skal foregå – telefonsamtaler, fortrolige samtaler, produktion, fordybelse, videndeling, kreativ udvikling …? Suppler storrum med f.eks. stillerum, projektrum, caféområder og andre rum der passer til de forskellige typer arbejde og adfærd.
  • Placerer arbejdsbordene sådan at medarbejdere med et naturligt arbejdsfællesskab sidder tæt sammen.
  • Inddrag alle brugere i indretningen.  
  • Tjek maskinparken: Kan støjende udstyr – kontormaskiner, ventilation osv. – indstilles så de larmer mindre, eller kun benyttes når lokalerne ikke er i brug? Kan de støjisoleres eller skiftes ud med mindre støjende udgaver?

Adfærd

  • Drøft jeres adfærdsregler (men pas på at de ikke bliver for firkantede). Lav f.eks. overordnede aftaler for hvornår der skal være stille, hvordan man færdes, og hvornår man holder pauser og hyggesnakker med kollegerne.
  • Vis hensyn over for de kolleger der har brug for ro. Vær f.eks. stille når du taler med andre.
  • Brug trådløse telefoner, og tag dem med rundt. Skru ned for telefonens ringetone eller anvend vibrations- eller lyssignal i stedet. Omstil telefonen når du er væk.
  • Indfør en ”forstyr-ikke”-knap eller lign. på skrivebordene, så det er legitimt at signalere ønsket om fred og ro. 
  • Undgå at høre radio eller musik, hvis det generer dine kolleger. Brug evt. lukkede headsets.
  • Luk dørene til rum hvor der er støjende aktiviteter.
  • Tænk over om dit fodtøj øger støjniveauet unødigt.
  • Sig til hvis støj generer dig.

Generelt

  • Tag selv små problemer alvorligt, så de ikke vokser sig større. 
  • Få evt. hjælp fra en uvildig ekspert udefra.
  • Høj støj: Arbejdspladsen skal gøre alt hvad den kan for at begrænse høj, høreskadende støj. Er det umuligt helt at undgå, er høreværn meget vigtigt.

I BAR’s branchevejledninger kan du læse mere om hvordan man kan forebygge støj i forskellige brancher. Find en oversigt på www.arbejdsmiljoviden.dk, hvor du også kan læse om støjgrænser, høreværn osv.

Kilde: Indeklimaportalen.dk, Arbejdsmiljoviden.dk m.fl.

 

Glasører


Ikke alle er lige følsomme over for støj. Nogle tåler meget støj, mens andre er mere sårbare. De mere sårbare ører kaldes populært for ’glasører’.

Der er også en kønsforskel. Blandt mænd mellem 50 og 59 år har hver fjerde dårlig hørelse, det gælder kun for 14 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Tinnitus er også mere almindeligt blandt mænd end blandt kvinder. Forskellen er ikke nødvendigvis fysisk bestemt, men kan skyldes at mænd oftere arbejder i støjende erhverv.

Kilde: arbejdsmiljoviden.dk

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Stoej/Konsekvenser-af-stoej

2100 høresygdomme om året

Der blev i 2011 anmeldt mere end 2100 arbejdsbetingede høresygdomme. Høresygdomme er alvorlige skader. Er hele eller dele af hørelsen først gået tabt, skal den ramte leve med høreskaden resten af livet.


Kilde: Arbejdsskadestyrelsens årsstatistik

 

Musik har samme skadevirkning som industristøj

Meget høj lyd er skadelig – uanset om man kan lide lyden eller ej! Så musik kan være lige så høreskadende som støj fra et samlebånd eller en maskine.

Eksempelvis udsættes musikere i symfoniorkestre ofte for en lydpåvirkning fra deres eget instrument der ligger over den tilladte grænseværdi på 85dB. Det viser forskningsprojektet ”Musikersundhed, Lyd og Hørelse”. Lydbelastningen fra musikken afhænger af repertoiret og instrumentet. Værst er det for trompetspillerne, mens det hørelsesmæssigt er mest sikkert at vælge et dybt strygerinstrument.

Kilde: arbejdstilsynet.dk

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.