Tekst: Lars Damsbo, Cert. kliniker i sportsfysioterapi, Johnson Instituttet i Odense

Foto: Shutterstock

Tennisalbue – involverer ikke altid en ketcher

Tennisalbue kan stamme fra overbelastning efter såvel idræt som arbejde. Døjer du med en tennisalbue? Kan du ikke slippe af med smerterne? Så læs med her.

40 % af alle danskere vil på et tidspunkt i deres liv opleve symptomer på en tennisalbue, og det gør tennisalbuen til den hyppigste kroniske albueskade. 1-3 % af befolkningen oplever dagligt smerter, og på trods af navnet er det faktisk ikke tennisspillere der oftest udvikler tennisalbue, det er i højere grad en overbelastningsskade relateret til håndværk og industri. Særligt fabriksarbejde og slagteriarbejde, der er karakteriseret ved repetitive bevægelser, hurtigt tempo og præcision, er ramt og står for ca. 17 % af alle tilfælde. Det resulterer i mange sygemeldinger og dermed økonomiske tab.

Men tennisspillere rammes også, og andre risikofaktorer er kontorarbejde, alder over 45 år, øget BMI, rygning og tidligere rygning samt skulder/nakke problemer. Kvinder rammes desuden hyppigere end mænd.

Anatomi og diagnostik

Ved tennisalbue er det sene-muskelovergangen på ydersiden af underarmen der bliver overbelastet. Her hæfter de muskler der ligger på oversiden af underarmen – det er dels de muskler der drejer håndfladen opad, dels dem der løfter håndled og fingre bagover – som når du løfter en liter mælk eller slår en baghånd i tennis, heraf navnet.

Har jeg en tennisalbue?

Diagnosen stilles relativt nemt ved at mærke på knoglen på ydersiden af albuen. Den er sandsynligvis øm.

Hvis du strækker albuen og bøjer håndleddet opad med modstand på, vil det give smerter samme sted. Du kan også forsøge at løfte en stol i ryglænet – det vil gøre ondt!

For at udelukke andre tilstande vil lægen eller fysioterapeuten også kigge på nakke og brystryg, bevægeligheden i albuen og tjekke om ledbåndene i albuen er intakte. Røntgen og anden billeddiagnostik er som udgangspunkt ikke relevant.

Hvordan mærkes en tennisalbue?

Smerterne på ydersiden af albuen opstår typisk snigende, dvs. de forværres stille og roligt, og trækker ned i underarmen og måske op i overarmen. Ofte vil der være en forhistorie om en overbelastning af albuen.

Hvad kan man gøre?

Behandlingen er afhængig af hvor længe tilstanden har varet, hvor intens smerten er, hvor meget smerterne influerer på dagligdagen, om der er tegn på yderligere skader, eller om du har en anden lidelse eller sygdom som kan virke ind på tilstanden.

Særligt tre ting har betydning:

 1. Patientuddannelse, håndtering og information

Jo mere viden og klarhed du har, jo nemmere er det som regel at acceptere og håndtere situationen, og det har en positiv effekt på behandlingen. Du skal eksempelvis informeres om prognosen, dvs. være klar over at det kan tage tid – måneder til år – og du skal vide noget om seneoverbelastninger og om behandlingsmulighederne.

2. Tilpasning af belastning

Det er af yderste vigtighed at finde frem til hvad der har udløst og evt. vedligeholder problemet. Reducér arbejde og idræt der provokerer symptomerne, variér din arbejdsdag, hold pauser, indret din kontorarbejdsplads ergonomisk. Løft altid med håndfladen opad, og øv dig i at bruge den anden arm mere.

3. Genoptræning (såfremt tennisalbuen har stået på i længere tid)

I den akutte, smertefulde fase er målet primært at få ro på smerterne og undgå de bevægelser og aktiviteter der fremprovokerer dem. Når smerterne er faldet til ro, kan du gå i gang med tung, langsom styrketræning – se artiklen Sådan genoptræner du din tennisalbue

Yderligere tiltag

Blokadebehandling anbefales ikke – blokade med binyrebarkhormon har en god kortvarig effekt, men efter 1 år har patienterne det værre end dem der i stedet har modtaget råd og vejledning og/eller genoptræning.

Smertebehandling, fx akupunktur, tape og bandage, kan være relevant i en periode.

Bliv henvist til en fysioterapeut for råd, vejledning, evt. smertebehandling og hjælp til genoptræning. Det er vigtigt at finde frem til hvordan netop din situation kan forbedres, og hvordan du kan forebygge nye skader.

Litteraturliste

1: Coombes BK, Bisset L, Vicenzino B. A new integrative model of lateral

epicondylalgia. Br J Sports Med. 2009 Apr;43(4):252-8. doi:

10.1136/bjsm.2008.052738. Epub 2008 Dec 2. Review. PubMed PMID: 19050004.

2: Bisset LM, Vicenzino B. Physiotherapy management of lateral epicondylalgia. J

Physiother. 2015 Oct;61(4):174-81. doi: 10.1016/j.jphys.2015.07.015. Epub 2015

Sep 8. Review. PubMed PMID: 26361816.

3: Coombes BK, Bisset L, Vicenzino B. Management of Lateral Elbow Tendinopathy:

One Size Does Not Fit All. J Orthop Sports Phys Ther. 2015 Nov;45(11):938-49.

doi: 10.2519/jospt.2015.5841. Epub 2015 Sep 17. Review. PubMed PMID: 26381484.

4: Weber C, Thai V, Neuheuser K, Groover K, Christ O. Efficacy of physical

therapy for the treatment of lateral epicondylitis: a meta-analysis. BMC

Musculoskelet Disord. 2015 Aug 25;16:223. doi: 10.1186/s12891-015-0665-4. Review.

PubMed PMID: 26303397; PubMed Central PMCID: PMC4549077.

5: Speers CJ, Bhogal GS, Collins R. Lateral elbow tendinosis: a review of

diagnosis and management in general practice. Br J Gen Pract. 2018

Nov;68(676):548-549. doi: 10.3399/bjgp18X699725. PubMed PMID: 30361321; PubMed

Central PMCID: PMC6193783.

6: Sims SE, Miller K, Elfar JC, Hammert WC. Non-surgical treatment of lateral

epicondylitis: a systematic review of randomized controlled trials. Hand (N Y).

2014 Dec;9(4):419-46. doi: 10.1007/s11552-014-9642-x. Review. PubMed PMID:

25414603; PubMed Central PMCID: PMC4235906.

  1. Engelsrud, Lina Holm, ”Tennisalbue”, Fagligt katalog www.sportsfysioterapi.dk, 2014

Det øger risikoen for tennisalbue

–       Præcisionsarbejde, fx grafisk arbejde, syning, laboratoriearbejde osv.

–       Ensformigt arbejde med hænderne, evt. med værktøj

–       Hurtigt arbejde, fx fabriksarbejde, slagteriarbejde

–       Tunge, gentagne løft

–       Kontorarbejde

–       Tennis

–       Alder over 45 år

–       Rygning

–       Skulder/nakke- smerter

–       At være kvinde