Tendinopati: Den overbelastede sene

Tekst: Lars Damsbo, cert. kliniker i sportsfysioterapi, www.musklerogled.dk

Foto: Shutterstock

Måske kender du ikke navnet, men du kender helt sikkert lidelsen. Tendinopati dækker over en række velkendte overbelastningsskader af kroppens sener, og de er ofte langvarige og kommer ofte igen og igen. Et veltilrettelagt genoptræningsforløb er alfa og omega for at få bugt med problemerne. 

Sandsynligheden for at du har haft en, er stor. Og har du ikke selv haft en, så kender du med sikkerhed en der har. For tendinopatier er uhyre almindelige. Springerknæ, akillessene-overbelastning, ”hælspore” (fascitis plantaris) og senesmerter i hoften er blandt de hyppigste i underkroppen, mens tennisalbue og såkaldte rotator cuff-smerter i skulderen topper listen i overkroppen. I denne artikel ser vi primært på tendinopatier i underkroppen.

Tendinopati er den kliniske betegnelse for overbelastningsskader i og omkring senerne, og skaderne medfører smerter, aktivitets-begrænsninger og evt. lokal hævelse. Tendinopatier udgør en betydelig andel af alle overbelastningsskader hos aktive sportsudøvere, og resulterer ofte i længere perioder med fravær fra sport og fysisk aktivitet generelt. Men tendinopatier ses også uden for sportens verden, fx kan gående og stående arbejde være en medvirkende årsag til tendinopati i akillessenen og omkring foden, ligesom livsstilsfaktorer som overvægt og forhøjet blodtryk samt sygdomme som diabetes og leddegigt kan øge risikoen for seneproblemer.

Hvad er en tendinopati?

Senerne er forbindelsesleddet mellem muskler og knogler, og i senerne ophobes energien fra muskeltrækket, sådan så energien efterfølgende kan udnyttes, eksempelvis når man skal sætte af til løb eller spring. Tendinopati opstår når en sene overbelastes, hvilket sker når der forekommer et mismatch mellem senens kapacitet og den belastning den udsættes for – med andre ord når senen udsættes for større belastning end den kan kapere. Rent fysiologisk er der fundet tegn på inflammation i senen i den akutte fase, men ikke derefter, og det er usikkert hvad der driver smerten

Hvor gør det ondt – og hvorfor?

Smertens placering kan som regel sige noget om årsagen til problemet.

Smerter i midtsenen, eksempelvis i akillessenen, skyldes ofte for store og gentagne træk på senen, fx hvis du pludseligt øger din træningsmængde.

Smerter ved senens tilhæftning på knoglen (fx ved akillessenens tilhæftning på hælen eller baglårets hæfte på sædeknoglen) skyldes typisk et slag på tilhæftningen eller en kompression (sammentrykning) af senen. Ved akillessenen kan det fx opstå ved tryk fra skoen. Senen er særligt udsat hvis den på samme tid udsættes for kompression og træk, fx hvis du løber i en sko der klemmer akillessenens tilhæftning, samtidig med at du påbegynder intensivt bakkeløb, hvor trækket på senen øges.

Smerter i seneskeden eller det omkringliggende bindevæv (fx seneskeden til akillessenen) opstår pga. friktion ved gentagne bevægelser af leddet, fx cykling. Her vil hele senen være øm og måske hævet.

Sådan opleves tendinopati

Tendinopati opleves typisk i form af langsomt indsættende smerter. I starten vil du, efter at have varmet op, kunne udføre din aktivitet smertefrit, men efterhånden bliver aktiviteten mere og mere smertefuld, og til sidst umulig. Smerterne er værre efter aktivitet, om morgenen, og når du skal i gang efter at du har holdt dig i ro. Der er ikke smerter i hvile. Typisk vil du kunne pege på en ændret belastning, der har medfødt smerterne.

Du vil med en eller to fingre præcist kunne pege på hvor det gør ondt. Er smerten mere diffus, er der muligvis noget andet på spil; det samme gælder hvis der er smerter i hvile eller smerter mere end 60 minutter efter igangsætning om morgenen – her kan der eventuelt være tale om gigtsygdom.

Din læge eller fysioterapeut vil undersøge din sene for at bekræfte diagnosen tendinopati. Billeddiagnostik – ultralyd og MR-scanning – benyttes kun hvis man er usikker på diagnosen.

Genoptræning af en overbelastet sene

Genoptræningen af en overbelastet sene kræver tålmodighed, og man bør sætte ind på flere områder:

Information og viden er særdeles vigtigt. Du skal forstå at der ikke findes et ’quick fix’, men at det tager måneder at komme sig, og at genoptræningen kræver struktur, vedholdenhed og en aktiv tilgang. Det er også vigtigt at vide at dele af genoptræningen kan føles lettere ubehageligt. Sidst, men ikke mindst, giver faglig og seriøs information om tilstanden det bedste udgangspunkt for din behandling, og kan dermed også udelukke mange af de tilbud som der intet belæg er for.

Tilpasning af belastning er ekstremt afgørende. Her skal du og din fysioterapeut i fællesskab finde frem til – og dernæst udelukke – det som provokerer og holder dine smerter i gang. Du må træne i det omfang der ikke giver opblussen af symptomer dagen efter. Dvs. hvis du er løber med akillessene-tendinopati og oplever øgede morgensmerter dagen efter en træning, skal du i en periode løbe mindre eller helt undlade at løbe (men måske i stedet cykle).

Det er en god ide at monitorere din smerte.

Fuldstændig ro kan muligvis give en hurtig bedring, men det anbefales ikke, fordi det vil ske på bekostning af at senen og musklerne bliver svagere, og når du genoptager fysisk aktivitet, vil smerten vende tilbage.

Genoptræning i fire faser

Genoptræningen inddeles i fire faser, og det er vigtigt at du fortsætter til du er hundrede procent rehabiliteret. Der findes målrettede styrketræningsmetoder, som har vist sig gavnlige i genoptræningen af sener.

Bed din læge om en henvisning til en fysioterapeut, som kan guide dig gennem genoptræningen og tilpasse den til netop din situation.

Hvis du fortsætter med sport

For nogle kan det være essentielt at kunne fortsætte med sin sport, og det kan faktisk i visse tilfælde være en mulighed – alt efter hvilken sport der er tale om, og hvor tendinopatien sidder. For eksempel ser det ikke ud til at akilles-tendinopati går hurtigere over hvis man helt dropper sin løbesport, mens eksempelvis springerknæ og volleyball er en dårlig cocktail, og det der må tilrådes helt at holde pause fra spillet. Vælger du at fortsætte din sport eller motion på trods af seneoverbelastningen, kan du ikke forvente at alle dine symptomer forsvinder gennem genoptræningen, men højst lindres. Læg sammen med din fysioterapeut en plan for at holde smerterne nede i sæsonen via styrketræning og monitorering af smerten. Uden for sæsonen kan du aflaste fra sport og i stedet træne tung styrketræning og lave sportsspecifik genoptræning, så du bliver klar til den nye sæson.

Læs mere om de konkrete seneskader på krop-fysik.dk. Fx om ”ondt i ballen”, smerter på ydersiden af hoften, springerknæ, akillessenesmerter, tennisalbue og rotatorcuff-smerter.

Du kan få god hjælp til at vende tilbage til din sport efter en skade ved at kontakte en fysioterapeut der har efteruddannelse inden for sportsfysioterapi. Du kan finde en eksamineret sportsfysioterapeut på www.sportsfysioterapi.dk/find-en-sportsfysioterapeut

Tendinopati kan forebygges

  • Undgå for store udsving af belastningen igennem sportssæsonen. Læg gerne en plan, og monitorér træningen, fx i en træningsdagbog eller på en app.
  • Uden for sæsonen bør du fokusere på at styrketræne det skadede område i samspil med resten af kroppen.
  • Vedligehold muskelstyrken i sæsonen
  • Lider du af systemisk sygdom, så hold den så vidt muligt under kontrol.

2 vigtige råd

Hvis din smerte er lokaliseret til sene/knogle-overgangen, bør du:

– Undgå stræk af senen, fordi det øger kompressionen (trykket på senen). Undgå fx at udspænde ydersiden af låret hvis du har senesmerter på ydersiden af hoften.

– Undgå at træne/belaste i senens yderbane. Ved overbelastning af akillessenens tilhæftning må du fx ikke træne under trappehøjde, men kun på fladt gulv, og du kan aflaste akillessenen ved at gå med hæle eller en kile i skoene.


Det øger risikoen for tendinopati

Interne risikofaktorer

  • Alder: Jo ældre, jo højere risiko
  • Mænd er mere udsatte end kvinder (dog undtaget senesmerter på ydersiden af hoften)
  • Menopause
  • Arvelighed
  • Systemisk sygdom som inflammatoriske lidelser, autoimmun sygdom, diabetes, højt BMI, forhøjet kolesterol og leddegigt
  • Nedsat ledbevægelighed
  • Ændret biomekanik (fx muskulær ubalance, fødder eller knæ med tendens til at falde indad mv.) og uvaner (fx tendens til at skubbe hoften udad eller sidde med krydsede ben).

Eksterne risikofaktorer

  • Pludseligt øget træningsbelastning (mere, længere, hurtigere, oftere, tungere osv.)
  • Ændring af træningsform, underlag, udstyr mv.
  • Store variationer i træningsbelastning
  • Opstart efter lang pause

Monitorering:

Hold øje med din smerte

Du kan med fordel hver dag dels bedømme din morgensmerte på en skala fra 0-10 (hvor 0 = ingen smerte), dels score smerten fra aktive tests for at følge udviklingen. På www.krop-fysik.dk kan du hente eksempler på smerte-monitoreringstest for akillessenesmerter, springerknæ, hasesenen og ydersiden af hoften.

Litteraturkilder

1: Cardoso TB, Pizzari T, Kinsella R, Hope D, Cook JL. Current trends in

tendinopathy management. Best Pract Res Clin Rheumatol. 2019 Feb;33(1):122-140.

doi: 10.1016/j.berh.2019.02.001. Epub 2019 Mar 8. PMID: 31431267.

2: Abat F, Alfredson H, Cucchiarini M, Madry H, Marmotti A, Mouton C, Oliveira

JM, Pereira H, Peretti GM, Spang C, Stephen J, van Bergen CJA, de Girolamo L.

Current trends in tendinopathy: consensus of the ESSKA basic science committee.

Part II: treatment options. J Exp Orthop. 2018 Sep 24;5(1):38. doi:

10.1186/s40634-018-0145-5. PMID: 30251203; PMCID: PMC6153202.

3: Abat F, Alfredson H, Cucchiarini M, Madry H, Marmotti A, Mouton C, Oliveira

JM, Pereira H, Peretti GM, Romero-Rodriguez D, Spang C, Stephen J, van Bergen

CJA, de Girolamo L. Current trends in tendinopathy: consensus of the ESSKA basic

science committee. Part I: biology, biomechanics, anatomy and an exercise-based

approach. J Exp Orthop. 2017 Dec;4(1):18. doi: 10.1186/s40634-017-0092-6. Epub

2017 May 30. PMID: 28560707; PMCID: PMC5449348.

4: Cook JL, Purdam CR. The challenge of managing tendinopathy in competing

athletes. Br J Sports Med. 2014 Apr;48(7):506-9. doi:

10.1136/bjsports-2012-092078. Epub 2013 May 10. Erratum in: Br J Sports Med.

2014 Sep;48(17):1333. PMID: 23666020.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.