Teenagere dropper motionen

Teenagere dyrker mindre og mindre motion, og idrætsforeningerne oplever den manglende tilslutning. Konsekvensen er at mange unge er i elendig form og får et stadig dårligere helbred. Mange idrætsforeninger har dog set problemet i øjnene og arbejder med initiativer der skal aktivere ungdommen. 

Johanne er 18 år, hun er i gang med sit andet år på HF, og siden hun var 12 år, har hun  overhovedet ikke dyrket nogen form for motion. Resultatet er at hun i dag er lettere  overvægtig, og at hendes kondition er elendig.

Johannes tilfælde er langt fra enkeltstående. Flere undersøgelser konkluderer at teenagere er stadig mindre aktive, og alene siden 2009 har foreningsidrætten oplevet et frafald på 23 procent af de 16-19-årige. Og tendensen skal tages alvorligt, fortæller fysioterapeut  Annegrete Gohr Månsson. Hun har en master i idræt og velfærd og er leder på et projekt
der handler om at skabe foreningsaktiviteter med motion og sund kost for overvægtige børn og teenagere. Hun forklarer:

– Det har stor betydning for unges trivsel og sundhed om de dyrker motion eller ej. Motion  påvirker humøret i positiv retning – og forebygger stress og depression. Derudover risikerer unge der ikke dyrker motion, at udvikle en vifte af livsstilssygdomme – så der er meget at vinde ved at vænne børn og unge til at være fysisk aktive.

Ikke plads til idræt i et stramt skema Laila Ottesen er lektor ved Institut for Idræt på Københavns Universitet. Ifølge hende er der forskellige grunde til at mange holder op med at dyrke motion når de rammer de midterste teenageår. Her ændrer deres tilværelse sig drastisk når de starter på en ungdomsuddannelse, og så får motionen ikke samme  prioritet som tidligere i livet.

– Som barn går man til foreningsidræt, og herigennem har man en stor del af sit sociale liv. Man har ikke så mange andre forpligtelser, og derfor er det ikke et problem at gå til en sportsgren der er fastsat til et par gange om ugen. Når man derimod starter på en  ungdomsuddannelse, fyldes hverdagen med lektier, fritidsjob og fester, og så kan det være vanskeligt at finde tid til at dyrke idræt.

Laila Ottesen mener at idrætsforeningerne typisk bliver fravalgt af teenagere der ikke kan
finde en fast plads til idræt i et presset skema. De unge må så selv sørge for at holde sig aktive når de kan finde tiden til det. Og det bliver typisk i form af løb eller motionscenter – eller ingen idræt og motion.

HF-studerende Johanne er en af dem, og for tre måneder siden begyndte hun i et  motionscenter fordi hun ønskede at tabe sig.

 – Jeg gik til forskellige sportsgrene da jeg var yngre, men det har jeg ikke tid til med skole og lektier. Det bliver simpelthen for presset. Men det er lidt ærgerligt, for man møder ikke sine venner i et motionscenter, og det kan også godt være lidt svært at tage sig sammen til at træne fordi der ikke er noget sammenhold. Det bliver lidt kedeligt, siger hun.

Laila Ottesen er enig i at et motionscenter ikke kan erstatte det sociale aspekt der findes
i foreningsidræt. Derfor ser hun gerne at flere idrætsforeninger kommer ind i kampen for
at holde på de teenagere der stadig er tilknyttet, men også tiltrække langt flere unge end
de gør i øjeblikket.

Udenlandske projekter virker

Laila Ottesen mener at man skal møde teenageren i øjenhøjde, og hun nævner forskellige
eksempler på hvordan idrætsforeningerne kan bryde fri af den rigide ramme med fastsatte
træningstidspunkter.

– Det handler basalt set om at rammerne skal være lidt løsere og mere fleksible. Og så ønsker de unge at alle aktiviteter kobles med noget socialt. Man kunne eksempelvis arrangere facebook-grupper hvor man kan tilmelde sig træning – løbegrupper, cykelgrupper, fodbold, styrketræning eller hvad som helst andet – i uformelle rammer når det passer. Det skal være lettere at skræddersy sit eget program, så man stadig kan træne med andre. På den måde bliver det ikke så ensomt som i motionscentrene.

Der er dog stor opmærksomhed på problemet, supplerer Annegrete Gohr Månsson, og for tiden eksperimenteres der over hele landet med hvordan man kan få flere unge til at dyrke motion. Blandt andet afprøver man flere steder et projekt hvor 12-18-årige kan købe et billigt idrætspas, der giver adgang til et bredt udvalg af forskellige idrætsgrene – og dermed imødekommer de unges behov for fleksibilitet

– I Belgien, hvor ideen er opstået, har initiativet haft stor succes. Her var mange brugere
af idrætspasset førhen inaktive, hvorimod de i dag flittigt bruger diverse idrætsudbud, slutter Annegrete Gohr Månsson.