Hvis du, som så mange andre, gentagne gange har forsøgt at tabe dig og at motionere mere, har du sandsynligvis også oplevet at det kan være svært at fastholde begge dele på lang sigt. Det har vi både videnskabens og statistikkens ord for.
Det gode budskab er at man, selv som svært overvægtig, godt kan motionere og ovenikøbet have det godt med det. Man kan øge sundheden, livskvaliteten og velværen gennem fysisk aktivitet. Man kan være tyk og sund på samme tid.
Svært overvægtige møder ofte en stereotyp opfattelse af at deres situation udelukkende drejer sig om for meget mad og for lidt motion. Overvægten ses som et produkt af deres livsstil. Med andre ord: Overvægt er mangel på viljestyrke og selvkontrol, og hvis alle kan tabe sig hvis bare de vil, er det ensbetydende med at det er ens egen skyld når det ikke lykkes.
Når man oplever nederlag i forbindelse med vægttabsforsøg, udløser det derfor skyld og skam og påvirker selvopfattelsen. At fortælle en overvægtig at han eller hun skal “lukke munden og lette røven”, er en forsimplet og misforstået opfattelse af vægtproblematikken, men den forekommer desværre mange steder. Frygten for at blive ydmyget og latterliggjort afholder nogle fra at motionere, og det påvirker både humør og kropsbillede i negativ retning.
Livsstil, og dermed sundhed, er ikke udelukkende baseret på den enkeltes frie valg; det er også et produkt af omgivelserne og samfundet, og påvirket af ens sociale og økonomiske muligheder.
Bevægelse og træning kan opleves vidt forskelligt, alt efter hvem man er. Fælles for mange overvægtiges oplevelser er at træning er forbundet med ubehag, og at jo mere overvægtig man er, des sværere bliver det at være aktiv.
En ung, svært overvægtig kvinde beskriver i et interview sin oplevelse af træning: “Det er… hvor jeg ikke kan følge med. Altså, hvor pulsen kommer for højt op, og jeg bliver for hurtigt forpustet og er nødt til at stoppe hele tiden. Det irriterer mig, og så gider jeg det ikke… nej, så vil fandeme hellere finde på noget andet”.
Man ved fra forskning at hvis man som overvægtig presser sin træning til et ubehageligt niveau, er der større sandsynlighed for at man stopper eller undgår træning på sigt – hvilket vil tilføje endnu et nederlag og dermed mere skyld og skam. En passende intensitet er derfor værd at være opmærksom på når man går i gang med motion.
Der er stærke argumenter for at anbefale overvægtige at tabe sig. Men at opnå et stort vægttab og vedligeholde det, er en svær og kompleks opgave. Kroppens hormoner vil modarbejde større vægttab, og typisk vil det resultere i tilbagefald med risiko for et liv med yoyo-vægt. Store vægtudsving er en belastning for kroppen, og også humøret og energien lider under forfejlede forsøg.
Mere og mere forskning beskæftiger sig derfor med at fremme sundheden blandt overvægtige ved at fokusere på bevægelse og ikke vægt. Fakta er at man som overvægtig ikke skal forvente at kunne opnå vægttab gennem træning, men fysisk aktivitet kan medvirke til at stoppe vægtøgning og til at fastholde et opnået vægttab; og den mest varige løsning ift. vægttab og øget sundhed er livsstilsændringer, hvor fysisk aktivitet er en hjørnesten. Og så har motionen de mange andre kendte fordele, blandt andet bekæmper den en række kroniske sygdomme som kan følge med overvægten, herunder hjertekarsygdomme, diabetes 2 og søvnapnø; den lindrer smerte og giver øget energi og bedre humør.
Alenlange træningssessioner, halvmaraton og en tophøj puls er slet ikke nødvendigt. Studier viser at bliver man bare en lille smule mere fysisk aktiv, kan man opnå adskillige positive sundhedseffekter, og man kan med god samvittighed sænke ambitionerne om at leve op til urealistiske anbefalinger. Tilpassede aktiviteter af kort varighed og løbende justeringer øger nemlig chancen for succes på længere sigt, viser flere studier. En start er at sidde mindre, gå lidt flere skridt i løbet af dagen og i øvrigt finde meningsfulde hverdagsaktiviteter som involverer bevægelse.
Selvom svært overvægtige har et beviseligt stort sundhedsudbytte af at tabe i vægt, peger forskning i stigende grad på at fokus bør flyttes, hvis man vil opnå livslange forandringer. En ny vægtneutral sundhedsstrategi har betegnelsen Health At Every Size (HAES) og en tilsvarende Physical Activity at Every Size (PAES). Tilgangen indeholder et konkret fokus på oplevelsen af sundhed og velvære, uanset kropsudseende og størrelse, og ser lovende ud i forhold til at skabe varige ændringer af både vægt og livsstil. I denne forståelse af sammenhængen mellem krop og bevægelse involveres også fx selvopfattelse, depression, kropbillede, livskvalitet og selv-accept.
Budskabet er at man kan blive sundere uden vægttab, og at sundhed ikke kun er målbar, men i høj grad også mærkbar.
Bente Skovsby Toft er fysioterapeut, bachelor i idræt og ph.d.-studerende. Ansat ved Hospitalsenheden Horsens, Livsstilscentret i Brædstrup
Lisbeth Uhrenfeldt er professor, ph.d. ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aalborg Universitet og Nord Universitetet, Bodø, Norge
Sundhed der mærkes – valg der forandrerDet er ofte komplekse oplevelser af ubehag, nederlag og begrænsninger der fører til at man undgår fysisk aktivitet, og omvendt har oplevelsen af velvære i glade, sjove, og sociale aktiviteter betydning for hvilke aktiviteter der tilvælges. Det ved vi fra forskning. Prøv at se nærmere på hvad der hæmmer og fremmer din personlige lyst og dine muligheder for bevægelse. Det gælder ikke kun hvis du er overvægtig, men alle der gerne vil ændre livsstil og blive klogere på deres livsværdier. Sund livsstil – resten af livet:10 spørgsmål du kan stille dig selv
Spørgsmålene tager afsæt i forskningslitteratur og et ph.d.-projekt ER DU OVERVÆGTIG? 10 GODE RÅD OM MOTION HERKilder: Livsstilscenteret , Livsstilscentrets Facebook profil Litteraturhenvisninger – til fagpersoner og andre der gerne vil fordybe sig 1. Booth FW, Gordon SE, Carlson CJ, Hamilton MT. Waging war on modern chronic diseases: Primary prevention through exercise biology. J Appl Physiol (1985). 2000;88(2):774-787. 2. Owen-Smith A, Donovan J, Coast J. “Vicious circles”: The development of morbid obesity. Qual Health Res. 2014;24(9):1212-1220. 3. Puterbaugh J. The emperor’s tailors: The failure of the medical weight loss paradigm and its causal role in the obesity of America. Diabetes, Obesity and Metabolism. 2009;11(6):557-570. 4. Jepsen R, Aadland E, Andersen JR, Natvig GK. Associations between physical activity and quality of life outcomes in adults with severe obesity: A cross-sectional study prior to the beginning of a lifestyle intervention. Health Qual Life Outcomes. 2013;11:187-7525-11-187. 5. Aadland E, Robertson L. Physical activity is associated with weight loss and increased cardiorespiratory fitness in severely obese men and women undergoing lifestyle treatment. Journal of obesity. 2012;2012. 6. Kredlow MA, Capozzoli MC, Hearon BA, Calkins AW, Otto MW. The effects of physical activity on sleep: A meta-analytic review. J Behav Med. 2015:1-23. 7. Danske Regioner. Overvægt – forslag til visitering. 2012. 8. Somerville R, McKenzie K, Eslami S, Breen C, O’Shea D, Wall P. Poor mental health in severely obese patients is not explained by the presence of comorbidities. Clinical obesity. 2015;5(1):12-21. 9. Vartanian LR, Novak SA. Internalized societal attitudes moderate the impact of weight stigma on avoidance of exercise. Obesity. 2011;19(4):757-762. 10. Puhl RM, Heuer CA. Obesity stigma: Important considerations for public health. Am J Public Health. 2010;100(6):1019-1028. 11. Capodaglio P, Lafortuna C, Petroni ML, et al. Rationale for hospital-based rehabilitation in obesity with comorbidities. Eur J Phys Rehabil Med. 2013;49(3):399-417. 12. Ekkekakis P, Lind E. Exercise does not feel the same when you are overweight: The impact of self-selected and imposed intensity on affect and exertion. Int J Obes. 2006;30(4):652-660. 13. Malterud K, Ulriksen K. Obesity, stigma, and responsibility in health care: A synthesis of qualitative studies. Int J Qual Stud Health Well-being. 2011;6(4):10.3402/qhw.v6i4.8404. Epub 2011 Nov 22. 14. Stubbs RJ, Lavin JH. The challenges of implementing behaviour changes that lead to sustained weight management. Nutr Bull. 2013;38(1):5-22. 15. Montani J, Schutz Y, Dulloo AG. Dieting and weight cycling as risk factors for cardiometabolic diseases: Who is really at risk? Obesity Reviews. 2015;16(S1):7-18. 16. Kushner RF. The burden of obesity: Personal stories, professional insights. Narrative inquiry in bioethics. 2014;4(2):129-133. 17. Swift DL, Johannsen NM, Lavie CJ, Earnest CP, Church TS. The role of exercise and physical activity in weight loss and maintenance. Prog Cardiovasc Dis. 2014;56(4):441-447. 18. Hills AP, Byrne NM. Physical activity in the management of obesity. Clin Dermatol. 2004;22(4):315-318. 19. Zdziarski LA, Wasser JG, Vincent HK. Chronic pain management in the obese patient: A focused review of key challenges and potential exercise solutions. J Pain Res. 2015;8:63-77. 20. Hills AP, Byrne NM. State of the science: A focus on physical activity. Asia Pac J Clin Nutr. 2006;15:40-48. 21. Hill JO. Can a small-changes approach help address the obesity epidemic? A report of the joint task force of the American society for nutrition, institute of food technologists, and international food information council. Am J Clin Nutr. 2009;89(2):477-484. 22. Dalle Grave R, Centis E, Marzocchi R, El Ghoch M, Marchesini G. Major factors for facilitating change in behavioral strategies to reduce obesity. Psychol Res Behav Manag. 2013;6:101-110. 23. Owen N, Healy GN, Matthews CE, Dunstan DW. Too much sitting: The population health science of sedentary behavior. Exerc Sport Sci Rev. 2010;38(3):105-113. 24. Tudor-Locke C, Brashear MM, Johnson WD, Katzmarzyk PT. Accelerometer profiles of physical activity and inactivity in normal weight, overweight, and obese U.S. men and women. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity. 2010;7:n/a-60. 25. Penney TL, Kirk SF. The health at every size paradigm and obesity: Missing empirical evidence may help push the reframing obesity debate forward. Journal Information. 2015;105(5). 26. Mansfield L, Rich E. Public health pedagogy, border crossings and physical activity at every size. Critical Public Health. 2013;23(3):356-370. 27. Bombak A. Obesity, health at every size, and public health policy. Journal Information. 2014;104(2). 28. Miller W, Jacob A. The health at any size paradigm for obesity treatment: The scientific evidence. Obesity Reviews. 2001;2(1):37-45. 29. Pickett AC, Cunningham GB. Physical activity for every body: A model for managing weight stigma and creating body-inclusive spaces. Quest. 2016:1-18. 30. Merleau-Ponty M. Phenomenology of perception. Oxon: Routledge; 2012:xxxv, 606 s. 31. Dahlberg K, Segesten K. Hälsa och vårdande i teori och praxis. Natur och kultur,; 2010. 32. Heidegger M. Being and time. New York: Harper & Row; 1962. 33. Todres L, Galvin K. “Dwelling-mobility”: An existential theory of well-being. Int J Qual Stud Health Well-being. 2010;5:10.3402/qhw.v5i3.5444.
|
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.