Hver fjerde af os har hovedpine flere gange om måneden. Det er vigtigt at finde årsagen. Simple øvelser og gode vaner kan mindske smerterne og modvirke at hovedpinen bliver kronisk.

Vi har stort set alle oplevet at have hovedpine som et forbigående fænomen. Men nogle mennesker oplever så voldsomme eller hyppige hovedpiner at det har store konsekvenser. Vedvarende eller ligefrem kronisk hovedpine kan påvirke livskvaliteten alvorligt. Samtidig er sygdommen en samfundsøkonomisk belastning, med ansvar for ca. 20 pct. af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked, viser opgørelser.

Der findes flere typer hovedpine (se side xx). Spændingshovedpine er den hyppigste form og betragtes som en lidelse/sygdom. Op til 86 pct. af befolkningen vil opleve spændingshovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv; heraf har 24-37 pct. spændingshovedpine flere gange om måneden, 10 pct. ugentligt, mens 2-3 % har spændingshovedpine mere eller mindre hver dag.

Spændingshovedpinen inddeles i enten episodisk spændingshovedpine, som er den hyppigste form, hvor symptomerne forekommer en gang imellem (15 gange på en måned eller mindre), og kronisk spændingshovedpine, hvor symptomerne forekommer mere end 15 gange månedligt. Hyppige og kroniske spændingshovedpiner kan være et stort problem, som påvirker dagligdag, jobsituation, antal sygedage, sociale aktiviteter, familie og generel livskvalitet.

Episodisk spændingshovedpine varer fra 30 minutter til syv dage. Smerten føles typisk mild til moderat, og hovedpinen føles som en pressende eller strammende smerte, lokaliseret i begge sider af hovedet, ofte som et stramt bånd eller en stram hætte om panden eller hovedet.

Fysisk aktivitet, som fx at løbe, cykle, gå op ad trapper etc., forværrer som regel ikke hovedpinen. Til tider kan aktivitet endda virke som en lettelse på hovedpinen. Man bliver ikke voldsomt ramt på sit aktivitetsniveau i forhold til daglige gøremål, men har dog ofte nedsat energi og manglende overskud. Til forskel fra migræne oplever man ikke opkastninger og kvalme, men man kan evt. lide af lyd- eller lysfølsomhed.

Studier viser at spændingshovedpinen ofte opstår i 20-års-alderen og kan være let aftagende med alderen. Mænd og kvinder rammes næsten lige ofte af den episodiske spændingshovedpine, men kvinder rammes næsten dobbelt så ofte som mænd af kronisk spændingshovedpine.

Mekanismerne bag spændingshovedpine er ikke fuldt klarlagt. Studier viser at der kan forekomme forstyrrelser (abnormiteter) i nervesystemet, og dette kan yderligere påvirkes af faktorer som miljø/omgivelser, følelser og genetik. Ligesom ved migræne er det dog svært at sammenligne de faktorer der fremkalder hovedpinen, idet dét der fremkalder spændingshovedpine hos den ene person, ikke nødvendigvis gør det hos en anden. Hos mange kan man slet ikke finde nogen provokerende faktorer.

Følelsesmæssige faktorer som stress og psykiske spændinger kan øge risikoen for spændingshovedpine, fx dårlig eller for lidt eller meget søvn, psykisk stress eller bekymringer, fysisk stress eller ensformig eller forkert arbejdsstilling. Levevis og medicinforbrug kan også have en indflydelse.

Flere studier peger på at smertestimuli fra de omkringliggende muskler, som ligger langs kraniekanten, nakken og skulderregionen, spiller en vigtig rolle. Patienter kan klage over smerter i nakke og skulderregion, både i de perioder de har hovedpine, og i de hovedpinefrie perioder. Nogle er ømme i musklerne, andre ikke.

Hos patienter der meget ofte har spændingshovedpine, viser studier at centralnervesystemet bliver overfølsomt for smerte. Det skyldes sandsynligvis at smerte-signalerne fra musklerne ikke hæmmes tilstrækkeligt, eller det kan være en konsekvens af de mange smertefulde input fra musklerne i nakke og skulder – til sidst kan centralnervesystemet simpelthen ikke skelne mellem de input som kommer, og alt bliver derfor betragtet som et skadeligt input og udløser dermed smerte. Hjernen opfatter signalerne fra muskulaturen forstærkede og nogle gange anderledes, så for eksempel almindelig berøring opfattes som smerte. Dette kaldes central sensibilisering.

I den kroniske form er der en tre gange større risiko for at lide af hovedpine hvis ens nærmeste slægtninge har sygdommen, men den præcise arvegang er endnu ikke kendt.

Ved hyppige og konstante spændingshovedpiner viser undersøgelser at en del af årsagen kan findes i de såkaldte triggerpunkter. Et triggerpunkt er en afgrænset lille knudeagtig sammentrækning i musklen. Triggerpunktet påvirker musklen så den holdes spændt, og hvis man trykker på punktet, er det meget smertefuldt og kan give smerter både lokalt, men også langt væk fra området. Triggerpunkterne kan på den måde forøge/forstærke de smertefulde input til centralnervesystemet.

Forskellige hovedpinetyper har forskellige behandlingsmuligheder. Derfor er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose.

Ved sporadiske spændingshovedpiner vil nogle opleve at hovedpinen forsvinder ved motion. Regelmæssig træning af kredsløbet (konditionen) i kombination af styrketræning med fokus omkring nakke /skulderregion og ryg anbefales. Dette kan være tilstrækkelig for nogle, mens andre anbefales at søge hjælp hos en fysioterapeut, så man sammen kan finde frem til mulige årsager og sammenhænge, og så der kan udarbejdes specifikke øvelser for fx nakke- og skulderområdet. Smerter over længere tid kan nemlig ændre det muskulære system i nakke-skulder-åget, så der opstår en ubalance mellem de muskler som skal stabilisere nakken, og de muskler som skal bevæge.

Mange daglige aktiviteter stiller krav til vores nakkeregion, fx at sidde længe ved computeren, og det kan som bekendt føre til smerter og hovedpine. Det vil typisk opleves som en tung, ’træt’ nakke, besvær med at holde hovedet samt smerter i nakke/skuldre. Flere undersøgelser peger på at behandling hvor man kombinerer manuel terapi (fx led-manipulation og mobilisering) og specifikke øvelser for nakken, har en god effekt i forhold til at genvinde funktionen og nedsætte smerten.

Medicinsk behandling af spændingshovedpine-anfald afhænger af styrken og hyppigheden af hovedpinerne. Evt. medicin skal tilpasses individuelt i samråd med lægen, og det anbefales at kombinere med øvelsesterapi og manuel terapi, ikke-medicinsk smertehåndtering og fokus på de psykosociale forhold. For nogle hjælper det med øget fysisk aktivitet, mens andre har brug for hvile og afspænding.

Kilder: Dansk Hovedpine Selskab 2010, Lancet Neurol 2008, Rasmussen 2001, De Tommaso M, Fernández-de-Las-Penas C 2016, The International Classification of Headache Disorders 3rd edition (ICHD 3 beta) m.fl.

---

Fig. 1: Eksempler på triggerpunkter. X’erne markerer triggerpunkterne, mens de røde områder viser smerteudbredningen fra triggerpunkterne. Triggerpunkterne manifesterer sig ikke kun i forbindelse med spændingshovedpiner, men også ved fx migræne-hovedpiner og sekundære hovedpineformer afledt af problemer med kæbe og nakke. Derfor er det helt centralt at få en ordentlig udredning. På www.krop-fysik.dk kan du se triggerpunkter for hovedpine afledt af problemer med kæben. Triggerpunkterne for sekundær hovedpine afledt af problemer med kæben. OBS: Hvis der fx opleves træthed, ømhed i kæbens muskler om morgenen, nedsat gabefunktion og smerter ved tygning af hårde genstande, bør man overveje om kæbemusklerne kunne være (delvis) årsag til hovedpinen.

Gode hverdagsvaner: Gør noget ved din hovedpine Det er vigtigt at lære at håndtere smerterne og acceptere tilstanden, så du fortsat er i stand til at føre et aktivt liv og derved modvirke at du bliver kronisk smertepatient. Det vigtigste er at det ikke bliver hovedpinen, men dig selv der styrer dit liv! Indfør et dagligt øvelsesprogram for nakken og skulderåget. Fx udspænding, styrkeøvelser, lette yogaøvelser eller meditation, kombineret med kredsløbstræning, fx en let løbetur eller svømning. Tænk over dine arbejdsstillinger og din kropsholdning i hverdagen, så hovedet fx ikke er trukket for meget frem når du sidder ved computeren eller i bilen, når du vasker op osv. Skift stilling ofte og bevæg dig hyppigt i løbet af dagen. Prioritér varieret og regelmæssig kost og en god nattesøvn. Er du hårdt ramt af stress, bør du opsøge din læge. Ved mildere grad af stress kan afspænding, mindfulness eller yoga være et godt alternativ. Læg mærke til om du føler dig presset, og om der er noget du kan ændre enten privat eller i arbejdslivet. Tjek din arbejdsplads: Hvordan er de ergonomiske forhold? Er alt placeret hensigtsmæssigt? Hvordan er arbejdsmiljø, indeklima, støj, lys, udluftning? En hovedpinedagbog er et godt redskab, både for dig selv og din behandler, for at se et mønster i hovedpinen og blive klogere på de udløsende faktorer, fx stress, alkohol eller bestemte aktiviteter. Dagbogen kan svare på spørgsmål om fx døgnrytme, søvnkvalitet, (over)forbrug af medicin, hvor smerterne stammer fra, om du skærer tænder osv. Vågner du op morgenen med træthed og smerter i kæbens muskler, er det en god ide at opsøge tandlæge og fysioterapeut. Regelmæssige synstjek kan være en god ide.

Fakta om hovedpine Hovedpine er blandt de 10 mest omkostningsfulde sygdomme i Europa, og hver tredje dansker har på et eller andet tidspunkt søgt læge på grund af hovedpine. Der er mange typer hovedpine, og de kan sagtens være til stede samtidigt. Spændingshovedpine er den mest udbredte hovedpinetype. Læs om karakteristika i selve artiklen. Migræne har disse karateristika: Smerteintensiteten er moderat til stærk Enkeltsidig, men kan skifte side under anfald og fra gang til gang Følsomhed for lys og lyd. Kvalme og opkast. Et af følgende symptomer skal være til stede under hovepinen: Pulserende karakter Varighed fra 4 timer – 72 timer Fysisk aktivitet forværrer hovedpinen Nakkehovedpine udgør ca. 15-18 % af alle hovedpiner. Har du nedsat bevægelse i nakken, og oplever at smerterne opstår fra nakken og typisk det samme sted hver gang, ofte i den ene side af nakken/hovedet, kan det være tegn på nakkehovedpine. Ingen lys/lydfølsomhed, kvalme eller opkastninger. Smerteintensitet moderat til stærk. Ingen forværring ved fysisk aktivitet. Kæbe-dysfunkion: Hvis du oplever træthed, ømhed i kæbens muskler om morgenen, nedsat gabefunktion og smerter ved tygning af hårde genstande, kan kæbemusklerne evt. være (delvis) årsag til hovedpinen. Klyngehovedpine er en forholdsvis sjælden lidelse med anfaldsvise, enkelsidige hovedpiner med meget voldsomme smerter over det ene øje, der ledsages af tåreflåd, næseflåd og hængende øjenlåg. Såkaldt sekundære hovedpineformer har en påviselig underliggende årsag, fx hovedpine som følge af hjernerystelse, overforbrug af medicin eller nakkebesvær.

Se øvelser mod spændingshovedpine her