Sophie Fjellvang-Sølling: Vild med viljestyrke

For to år siden brækkede skiløberen og vinderen af ’Vild med dans’ Sophie
Fjellvang-Sølling ryggen da et vægtstangstativ væltede ned over hende.
Men lysten og viljen til at træne hårdt fik hende hurtigt tilbage på sporet.

Hvordan transformerer man en eliteskiløbers muskuløse krop til et spinkelt og hoftesvingende dansekorpus på få uger? Og hvordan bliver man efterfølgende en robust skiløber igen?

OL-deltageren i ski cross og vinder af TV 2’s primetime-succes ’Vild med dans’, Sophie Fjellvang-Sølling, har svaret.

Da interviewet finder sted denne rå og stormfulde aften i januar, er det få uger siden Sophie Fjellvang-Sølling triumferede i ’Vild med dans’. Det er få uger siden hun iført glimmer og paletter modtog roser og 10-taller for en perfekt udført quickstep. Og det er få uger siden hun på rekordtid gik fra at være en relativt ukendt skiløber til en ganske kendt tv-danser.

Men nu vendes livet og kroppen atter på hovedet. Sophie Fjellvang-Sølling skal finde sin indre skiløber frem igen. Og selvom hun godt selv ved at det klinger en anelse klichéagtigt, så handler det først og fremmest om viljestyrke når kroppen skal gennemgå en ny forvandling og toppe på de helt rette tidspunkter. Og viljestyrke har Sophie Fjellvang-Sølling. Uden den rette viljestyrke var hun som bare 16-årig ikke flyttet fra sine forældre i trygge Gentofte for at gå på skigymnasium i Norge. Uden viljestyrken havde hun med garanti ikke overvundet det alvorlige brud på ryggen som hun pådrog sig for to år siden. Og uden viljestyrke havde hun sikkert ikke haft modet til at stille skiene på hylden for en stund for at hellige sig et underholdningsshow som ’Vild med dans’.

– Jeg har valgt at rive den her sæson ud af kalenderen. Jeg kommer ikke rigtigt til at stå på ski, men så kommer jeg til gøre en masse ting i forbindelse med ’Vild med dans’ som kan præge min karriere positivt i en sponsormæssig retning. Jeg skal nok komme i gang med skiløbet igen, for jeg har stadig ambitioner med min sport, siger Sophie Fjellvang-Sølling.

Spørgsmålet er så om det overhovedet er en realistisk målsætning at vende tilbage til topsport for en idrætsudøver i verdenseliten – man har jo før set folk være væk en sæson eller to af forskellige årsager, og jeg tror da på at så længe man vil tilbage, så kan man også komme det.

Mand eller mus

Under ’Vild med dans’ blev Sophie Fjellvang-Søllings kropsvægt under det 12 uger lange danseprogram reduceret med næsten 10 kg, og muskelmassen blev omfordelt godt og grundigt.

-Jeg har været nødt til at gøre status i forhold til min fysik og min sport. Jeg har været hos Team Danmark og få målt fedtprocenter, muskelmasse osv., og det er klart at jeg har tabt en masse fedt mens jeg har danset. Jeg mangler også en masse specifik skitræning. Men det skal nok komme,” forsikrer den spinkle skipige, der i dag vejer 59 kg.

Det er dog langt fra uvant terræn for den olympiske ski crosskører at træne sin krop hårdt frem mod et konkret mål. Hvis Sophie Fjellvang-Sølling ikke i forvejen vidste at hun har den evne, så fandt hun ud af det efter en ulykke i Team Danmarks træningscenter i Brøndby for to år siden.- Det er nok i sådanne situationer at man finder ud af om man er mand eller mus, lyder det i et afdæmpet toneleje der på alle måder indikerer at træningsulykken stadig sidder i hende. Under en fysisk træning vippede et løst vægtstangsstativ på 130 kg ned over hende, med det resultat at skipigens ryghvirvel (L1) blev knust og alle omkringliggende muskler revet over.

– Det første jeg tænkte, da jeg lå og rodede nede på gulvet, var: ”Ok – I need some drugs.” Bagefter kom tankerne om hvorvidt jeg ville blive lam, men relativt hurtig efter ulykken kunne jeg vrikke med tæerne, og så fik jeg lidt håb.

I et tempo der undrede og imponerede de fleste i idrætsmiljøet omkring hende, gik hun i gang med et genoptræningsforløb der på bare seks måneder skulle gøre OL-kandidaten klar til de olympiske lege. Mens hun stadig lå på hospitalet, udsendte Danmarks Olympiske Komité en mail omkring designet af tøjet til Danmarks kommende OL-deltagere. Sophie Fjellvang-Sølling havde masser af ideer til designet og svarede lynhurtigt tilbage på mailen fra hospitalssengen.

– Det var overhovedet ikke noget jeg tænkte over i situationen, men åbenbart var der nogle på OL-kontoret der stenede lidt over min hurtige respons. Jeg tror egentlig bare jeg tænkte jeg skulle videre hurtigst muligt. Det er sådan en situation hvor man kan vælge at grave sig ned eller forsøge at komme tilbage. Men jeg havde kæmpet så vildt for at komme med til OL, og så var det bare op på hesten igen, siger Sophie Fjellvang-Sølling med et smil. Når hun ser tilbage på sit liv generelt og ikke mindst sin barndom, erkender hun at hun nok altid har været lidt af en vild pige, der har taget udfordringerne i det tempo de nu engang dukkede op i.

– Som lille var det altid mig der kravlede op på taget efter bolden, og altid mig der faldt ned og brækkede en arm, en fod eller noget andet. Da jeg var omkring ti år, havde jeg nærmest klippekort til skadesstuen, griner hun.

Drømmen opfyldt

Det seje træk mod OL i 2010 efter rygskaden skete i samarbejde med Team Danmarks daværende fysioterapeut Dorte Nielsen. Hun sammensatte et program, som konstant blev justeret.

– Efter et par uger kunne jeg mærke at det gik langsomt fremad, og så gjaldt det egentlig bare om at få trænet alle de små muskler op. Det kan man godt selv have en tendenstil at glemme, men som alle fysioterapeuter jo ved, er det meget vigtigt i sådan en proces.

Sophie Fjellvang-Sølling fik sin drøm opfyldt. Cirka seks måneder efter hun havde brækket ryggen, deltog hun ved OL, og tilmed entrerede hun det olympiske stadion i Vancouver som Danmarks officielle fanebærer. Resultatmæssigt var hendes OL-indsats lidt skuffende, og derfor har hun nu sat kursen mod endnu et OL i 2014.

– Jeg var jo medaljekandidat ved sidste OL, og det kan jeg godt blive igen, men der er mange ting der skal gå op i en højere enhed hvis det skal lykkes. Det er ikke hundrede procent sikkert at min krop kan holde til flere tæsk. Og hvis jeg opdager det, så kan det godt være at jeg tænker lidt mere langsigtet end jeg har gjort tidligere. Min krop skulle trods alt gerne holde 50 år endnu.