Slankekur – er det indsatsen værd?

Næsten hver anden voksne dansker er overvægtig, og cirka 13 procent lider af decideret fedme, viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010. Langt de fleste overvægtige ønsker at tabe sig, og det er der også umiddelbart mange gode grunde til: Fedme er som bekendt forbundet med en række helbredskomplikationer (herunder type 2-diabetes, hjerte- karsygdomme, kræft samt slidgigt i knæ, hofte og ryg), men også med psykosociale omkostninger og tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. Det er dog langt fra alle som udvikler disse helbredskomplikationer. Man regner med at 10-20 pct. af voksne der lider af fedme, er metaboliske raske, dvs. ikke har forandringer i blodtryk, insulin, kolesterol osv. der øger risikoen for at udvikle diabetes, hjertesygdom og lign. De har dermed ikke umiddelbart et medicinsk behov for at tabe sig.

Fedme er en kronisk tilstand for langt de fleste. Kun 5-10 pct. har held med at tabe sig og holde vægten over en længere periode. Til gengæld ved man at det forbedrer sundheden markant når først det lykkes for svært overvægtige at tabe sig. I større videnskabelige undersøgelser har man i perioder på op til fire år fulgt svært overvægtige med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. De deltagere som ændrede livsstil via diætrestriktion og øget fysisk aktivitet, og som efter fire år havde bevaret et vægttab på ca. 5 pct. i forhold til udgangsvægten, havde næsten 60 pct. lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes i forhold til personer i en kontrolgruppe der ikke ændrede livsstil.

Hvor sidder fedtet

Det spiller en stor rolle for sundheden hvordan vores overskydende fedt er fordelt på kroppen. Sidder det centralt på maven (og dermed rundt om organer som leveren og bugspytkirtlen) – bugfedt – er det væsentligt mere skadeligt end det fedt der sætter sig på bagdel, hofter og lår, som faktisk har vist sig at have beskyttende virkning i forhold til diabetes og hjerte-kar-sygdom. Pæreform er med andre ord meget bedre end æbleform.

Forskerne har derfor interesseret sig meget for at finde en behandling der specifikt kan fjerne bugfedtet. Men det ser ud til at forskellige former for vægttab – diæt, fysisk aktivitet og medicinsk behandling – fjerner bugfedtet lige godt. En vigtig pointe er dog at taber man sig, så vil man tabe 20-30 % mere fedt fra maven – bugfedtet – end fra bagdel, hofter og lår. Har man overflødigt bugfedt, vil et hvilket som helst vægttab altså være yderst lukrativt.

Metoder

Der findes i dag en hel slankeindustri med et varieret udbud af slankekure, såsom slankeplastre, pulverkure, højskoleophold, udrenselseskure, stenalderkost, akupunktur osv. Fælles er at der er yderst sparsomme videnskabelige beviser for at de kan medføre et holdbart og sundhedsmæssigt relevant vægttab (dvs. mindst fem pct. af kropsvægten) i mere end 6-12 måneder. Erfaringen fra forskningsstudier er at succesraten er så lav som 5-10 pct. – uanset hvilket metode man anvender. Det sværeste er ikke at tabe sig, men at bevare vægttabet; og den udfordring har forskerne også kigget meget på. Klare konklusioner findes endnu ikke, men nyere studier har bl.a. fokuseret på at mere protein i kosten, fedtfattig kost, højt fysisk aktivitetsniveau og hyppig kontrolvejning kan være med til at bevare et vægttab.

Også medicinalbranchen har naturligvis haft øje for markedet for vægttab. Men i øjeblikket findes der ingen receptpligtige slankemidler i Danmark. De lægemidler der tidligere har været til rådighed, er alle taget af markedet på grund af bivirkninger som pulsstigning, øget blodtryk, føleforstyrrelser og depression.

Den kirurgiske behandling af fedme er p.t den vægttabsbehandling der videnskabeligt kan påvise bedst vægtreducerende effekt over flere år. Den mest almindelige kirurgiske fedmebehandling i Danmark er gastric bypass. En større svensk undersøgelse har vist at kirurgisk fedmebehandling medfører et vægttab på 30-40 pct. af udgangsvægten, selv 15-20 år efter indgrebet, og at vægttabet er forbundet med en reduceret dødelighed og risiko for fedmerelaterede følgesygdomme. Kirurgisk behandling har dog andet en økonomiske omkostninger – den opererede må for resten af livet leve med restriktioner og sideeffekter af indgrebet, og operation er en definitiv løsning, som primært bør forbeholdes svært overvægtige personer der har følgesygdomme af fedmen. Ikke mindst fordi man regner med at 10-20 pct. af de svært overvægtige er metaboliske raske.

Hvorfor duer slankekure ikke?

Grunden til at langt de fleste slankekure ender med at man tager det hele på igen, kan muligvis findes i menneskets evolution og de seneste 50 års atypiske overflod af fødevarer. Op igennem menneskets udvikling har der været en knaphed på føde, som formodentligt har medført at kroppen har tilegnet sig en række forsvarssystemer der aktiveres så snart kroppen går i en negativ energibalance (taber vægt). Et planlagt vægttab medfører en reduktion i hvilestofskiftet på 20-30 pct., og det kan ses som et tegn på at kroppen tilegner sig den nye situation med knaphed på føde. Også vores fedtceller deltager i kroppens kamp for at bevare kropsvægten, idet de under vægttab kan påvirke vores appetitcenter til øget sultfølelse.

Hvad så?

Det går ud over humør og selvværd gang på gang at mislykkes med at tabe sig eller holde et vægttab. Forskerne diskuterer også om svingende vægt – yo-yo-vægt – medfører fysiologiske forandringer der kan være sundhedsfarlige. De mange kure, pulvere osv. mærkes desuden ofte på privatøkonomien. Og endelig kan de sundhedsmæssige konsekvenser ved at være overvægtig eller fed mindskes markant hvis man er fysisk aktiv. Slanke med et lavt ugentligt fysisk aktivitetsniveau kan faktisk have højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes end overvægtige eller fede med et højt aktivitetsniveau.

Der er derfor flere faktorer der peger på at er man først blevet overvægtig, er der ræson i først og fremmest at fokusere på at holde sig sund og undgå at øge vægten. Hjørnestenen i behandling af overvægt er stadig at ændre sin livsstil, så man får mere fysisk aktivitet og indtager færre kalorier. Fokuser på en livsstil med en varieret kost med masser af grøntsager, frugt, komplekse kulhydrater, fedt og proteiner og med daglig fysisk aktivitet. Frem for at fokusere på kilo.

Tilpas, overvægtig eller fed? Overvægt defineres som regel som et BMI på 25 eller over, mens man regnes som fed hvis BMI er på 30 eller derover (BMI = Vægt i kilo/Højde x Højde (i meter)). Men ikke alle overflødige kilo er lige problematiske. BMI bør kombineres med et taljemål for at få en fornemmelse af mængden af bugfedt og dermed sundhedsrisikoen – forskning har vist at man kan nedsætte sin risiko for tidlig død med 9 procent ved at reducere sit taljemål med 5 procent.

Overvægt og sundhed

– Undgå overvægt – for den er meget svær at slippe af med!

– Er du blevet overvægtig, så undgå først og fremmest at tage mere på! Lev sundt!

– Fysisk aktivitet kan påvirke din fedtprocent i positiv retning. Og dermed gøre dig væsentligt mere sund. Også selvom du ikke taber dig væsentligt.

– Har du sygdomme der skyldes overvægt, er der grund til at arbejde på at tabe sig.

– Hvis du vil tabe dig, bør du både blive mere fysisk aktiv og nedsætte dit kalorieindtag. Overvej din strategi nøje, så du ved at du kan opretholde et vægttab på langt sigt. Det er bedre at tabe fem kilo permanent end 10-15 kilo du tager på igen. Motivation er altafgørende. Og det kan lade sig gøre at tabe sig!

– Kig nærmere på dine spisemønstre og din selvforståelse. Få evt. hjælp af en psykolog eller diætist med speciale i spiseproblematikker.

– Fokuser på sundhed og ikke kilo

– Vær først og fremmest på vagt over for bugfedtet

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Tore Christiansen, fysioterapeut, ph.d., Jens Meldgaard Bruun, overlæge, m.fl.

Rund og sund med motion! Motion alene vil ikke ændre tallet på din badevægt særlig meget. Men der er masser af grunde til alligevel at motionere hvis du er overvægtig: – Fysisk aktivitet mindsker fedtprocenten og øger muskelmassen, og det betyder blandt andet en mindre risiko for hjerte-kar-sygdom, viser forskning. – Øget muskelmasse PIL øget stofskifte PIL reduktion i kropsvægten – Regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer evnen til at forbrænde fedt under muskelarbejde. – Fysisk aktivitet indvirker positivt på appetitregulering og insulinfølsomhed. – Fysisk aktivitet gør det nemmere at opretholde et vægttab. – Sygdomsrisikoen forbundet med overvægt er stærkt reduceret hvis du er i god fysisk form. Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk

 

10 gode råde til dig der er overvægtig, og vil starte på motion

1. Start langsomt op med kortvarig og overskuelig motion – det vigtigste er at komme i gang. Én gang træning om ugen er bedre end ingen.
2. Stil ikke urealistiske krav til dig selv. Tag udgangspunkt i hvad du kan holde til lige nu, og hvad der rent praktisk kan lade sig gøre i din hverdag.
3. Vælg den form for motion du kan lide eller synes er sjov – ude eller inde, alene eller med andre. Det skal ikke gøre ondt eller være ubehageligt når du skal i gang med at træne.
4. Lad kroppen vænne sig til dine nye motionsvaner. Det tager uger. Du kan altid bygge mere og hårdere træning på. En god tommelfingerregel er at øge træningen med 10 pct. pr. uge.
5. Lav gerne forskellige aktiviteter eller motionsformer; det træner kroppen alsidigt og kan holde motivationen oppe på lang sigt. Vælg dog i starten motionsformer hvor du ikke bærer din egen vægt – så mindsker du risikoen for skader.
6. Velegnede motionsformer er fx cykling, roning, vandgymnastik, svømning, fitness, skånsom gymnastik og evt. stavgang.
7. Husk at transport ved at cykle eller gå, leg og hverdagsaktiviteter med bevægelse også er god motion. Brug evt. skridttæller.
8. Arbejd for at bevare motivationen. Fx ved at skrive træningsdagbog. Benyt chancen for at rose dig selv! Sæt evt. delmål som kan udløse en belønning. Brug musik der inspirerer til bevægelse. Find en træningsmakker.
9. Brug fodtøj der har stødabsorbering og sidder godt på foden, og evt. en god sports-bh.
10. Husk også at hvile. Langsomme bevægelser og afspænding er et godt supplement til det høje aktivitetsniveau.

Kilde: Bente Skovsby Toft, fysioterapeut på Livsstilscentret i Brædstrup