Rigtigt lys gør dig godt tilpas

Lyset betyder meget mere for vores velvære end vi normalt er klar over – på de fleste arbejdspladser er kunstigt lys en nødvendighed, men lyset er ofte alt for jævnt og trist.

Dage med gråvejr opleves som kedelige, mens vi glæder os over en solskinsdag med alle dens kontraster og skygger. Ikke desto mindre befinder vi os på de fleste arbejdspladser i et jævnt, gråvejrsagtigt lys – nemlig det kunstige lys der siver ned fra søvnige lamper i loftet.

Det er helt forkert, hvis man skal tro arkitekten Asger Bay Christiansen, der i årtier har arbejdet med lys og vores opfattelse af lys og er indehaver af Laboratoriet Lys & Syn.

– Det er en fejlagtig opfattelse at øjet skal have jævnt lys. Øjet er en muskel, og den skal bruges. Øjet har godt af at stille om, så øjet skal have varieret lys. Det vigtigste er forskelle, og et vist mål af kontrast er kun godt, siger Asger Bay Christiansen. Kontrasten kan dog blive for stor – at stille en computerskærm så man har himlen som baggrund er f.eks. mere end øjet kan kapere.

Men generelt skal man ikke være bange for at udfordre øjet og dermed synssansen.

Vores øjne kan fx godt lide skygger der fremhæver former i rummet.

Lyset styrer det indre ur

At lyset også spiller en afgørende rolle for vores biologiske ur, er først noget forskerne er blevet sikre på inden for det seneste årti.

Men nu ved de at lysfølsomme celler i øjet sender signaler videre til en lille kirtel, koglekirtlen, som styrer kroppens biologiske ur og dermed vores døgnrytme.

Især om vinteren, når vi er ekstra meget inden døre, kan det knibe med at holde vores biologiske ur justeret. Nogle få mærker det som en egentlig vinterdepression, mens de fleste oplever træthed i de mørkeste måneder.

Vil du holde dit biologiske ur opdateret, er kunstigt lys ikke nok – det kræver dagslys, som selv om vinteren indeholder langt mere lys end selv den bedste lampe på kontoret.

Kast lys over din arbejdsplads

Folk med forstand på lys kalder det punktbelysning eller særbelysning. Men der er nu ikke noget sært ved det, for det handler i al sin enkelthed om, at din arbejdsplads skal være godt belyst. Lyskilden skal befinde sig lavere end dine øjne, og den kan enten fordele lyset symmetrisk eller asymmetrisk. Det sidste er tit en fordel, fordi lyset sendes skråt ud til siden og på den måde fordeles over hele arbejdsfladen.

Lyskilden skal helst være en der gengiver alle farver – og her er der p.t. en udfordring for markedet. Sparepærer gør det nemlig ikke, og mange lysdioder (led–lys) gør det ikke helt endnu. Men dioderne bliver hele tiden bedre.

Stil din skærm så du ikke generes af reflekser eller spejlinger, hverken fra lyskilden eller lokalet.

Direkte og indirekte lys fra loftet

På kontorer og andre arbejdspladser er det som regel armaturer i loftet, der leverer det, som kaldes den almene belysning. Armaturerne skal levere så meget lys, at man kan færdes sikkert og uden besvær orientere sig.

(1) de fleste armaturer fungerer ved at sende lyset direkte nedad.
(2) andre armaturer lyser opad mod loftet, så belysningen bliver indirekte.
(3) Der findes også en mellemform som både leverer direkte og indirekte lys.

Ulempen ved den almene belysning er, at den let bliver diffus og kedelig.
Man bør derfor skabe liv i rummet ved at belyse reoler, gange og
mødeborde med en anden form for belysning.